Læsetid: 3 min.

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager præsenterer regeringens udspil Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen på Lillevang Skole i Allerød i september 2018. Dannelsesdebatten har været allestedsnærværende de senste år, men Guski og Olesens nye bog om emnet overser fuldkommen dette.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager præsenterer regeringens udspil Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen på Lillevang Skole i Allerød i september 2018. Dannelsesdebatten har været allestedsnærværende de senste år, men Guski og Olesens nye bog om emnet overser fuldkommen dette.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22. marts 2019

Diagnosen i kampskriftet Ud med dannelse – 50 år efter 1968, hvori otte forfattere får lov til at boltre sig, er klar og kan parafraseres således:

I 2018 er det slut med dannelsen af hele personligheden og med friheden til at fordybe sig i fag og videnskab. Den politiske overstyring af uddannelsessystemet er fatal. »Uddannelse kan i dag anses som værende en instrumentaliseret form for målrettet afretning …«.

Kvaliteten af folkeskolen, gymnasiet og universitetet styrtdykker, og det totalitære magtapparat producerer dumhed og overfladiskhed. Universitetet har mistet sin autonomi og bliver styret efter produktionsmål. Konkurrencestatens politiske retorik er kortåndet, og befolkningen umyndiggøres. Magten glemmer, at sand videnskab er andet og mere end nyttig videnskab, og nutidens unge mister respekten for kendsgerninger og bliver gjort patologisk afhængige af mobiltelefoner og sociale medier. »Den digitalt afhængige er blevet digitalt dement.« Substantiel og personlighedsopbyggende paratviden substitueres af flygtige informationsstrømme.

Oprindeligt betød skole ellers fritid (græsk, skhol), nemlig fritid til at lære og kultivere selvet i stedet for at arbejde. Nu er livet uden for skolen blevet til fritid og åndløst konsum, hvorimod skolen er blevet til billiggjort, arbejdsmarkedsrettet og massenivelleret lærings- og tilpasningstvang.

»Oplysningen blev fornægtet, og fordummelsen fik frit løb.«

Argumentsvage generaliseringer

Det gik faktisk allerede galt i slipstrømmen af 1968, da den klassiske dannelse blev lagt for had, filosofikum blev afskaffet (i 1971), og folkeskolens formål ikke som tidligere var »at meddele børnene kundskaber«, som bogens to redaktører, Angela Guski, der er translatør og tysklærer i gymnasie- og studieskolen, og Mogens Nørregaard Olesen, der underviser i matematik på økonomistudiet på Københavns Universitet, skriver i forordet til den digre sorte tekstsamling.

Under læsningen blev jeg meget træt. Hvor Guski forsøger sig med nøgtern om end ikke særlig original redegørelse for 14 tænkeres dannelsessyn (Locke, Rousseau, Kant, Herder, Nietzsche, Dewey og Sloterdijk m.fl.), vrimler det med argumentsvage generaliseringer i bogens mange sammenclipsede tekster. Olesen viser sig at være en sand mester:

»Folkeskolen og gymnasiet var gået fuldkommen i opløsning. Viden og dannelse eksisterede ikke mere. Alle og enhver kunne komme i gymnasiet, og ingen lærte noget substantielt.«

Dertil kommer viltre påstande som f.eks: De unge gymnasieelever er ikke længere »læringsmodne«, men »oftest udisciplinerede og uopdragne«. »Det kundskabsgivende gymnasium gik i opløsning og blev afløst af festgymnasiet …«. Samfundet er i »kulturel og åndelig opløsning tilsat lidt ligegyldig digital tivolisering …«.

Det er tilsyneladende lettere at skrive fristil end at gå i nysgerrig og dybdeborende dialog med sociologisk og pædagogisk forskning.

Hertil kommer, at bogens bærende anslag er helt fejlagtigt: »Ikke mange taler om dannelse mere, kun om uddannelse.«

Igennem de seneste fem år er der blevet afholdt en række dannelseskonferencer og udgivet adskillige dannelsesdefensorater. Odense Kommune har sågar lanceret en dannelsesstrategi, og regeringens Sorø-Møde i 2017 handlede om dannelse.

Hvorfor læser de otte forfattere ikke disse bøger og artikler, og hvorfor leverer de ikke analyser af, hvorfor dele af det politiske og administrative apparat igen er begyndt at tale floromvundent om dannelse?

Idealiseret fantasme

I stedet får læseren at vide, at »senmiddelalderens dannelsesbegreb« opfattede mennesket »som en helhed i sig selv« og som »en del af en større sammenhæng«. På denne måde konstruerer Guski en stærkt idealiseret fantasme. For det første er det lidt af en tilsnigelse at tilbageprojicere dannelsesbegrebet til senmiddelalderen, og for det andet tjener udsagnet til at idealisere »helhed« og »sammenhæng« for dermed såre bekvemt, men også alt for letbenet at kunne lægge normativ afstand til »nutidens fragmenterede menneske«.

Olesen tror, at cyberspace staves med p, selv om det er ganske udannet ikke at vide, at præfikset cyber- stammer fra det græske ord kybernetes, der betyder styrmand, jf. kybernetik (direkte oversat: kunsten at styre) der i øvrigt er det moderne ord for videnskaben om kommunikation. Dertil kommer, at det vrimler med slå- og satsfejl i bogen. Steve Jobs staves med i og ikke e, morderne i stedet for moderne, burde uden d, forskeligge i stedet for forskellige. Dertil kommer fraværende tekstreferencer og åbenlyse gentagelser.

Værket er skrevet med stor selvfølelse og autentisk indignation; men det virker ufrivilligt komisk og en kende tragisk, at et klassisk konservativt kampskrift med højt løftet fane fremstår så sjusket.

Mogens Nørgaard Olesen & Angela Guski (red.): Ud med dannelsen – 50 år efter 1968. HISTORIA. 272 sider. 299,95 kr. Med bidrag af Nina Lindved Clausen, Angela Guski, Katarina Enoch Huusmann, Merethe Klint, Trine Kruse Lykkegaard, Mogens Nørregaard Olesen, Maria Rehling Refer og Ghazaleh Tazree.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er først med Bertel Haarder, at dannelsen først nedprioriteres og siden mere eller mindre forsvinder - strukturelt i folkeskolen med overgang fra stats- til kommuneskole og siden med afviklingen af tjenestemandsansættelsen, mens gymnasieskolen lidt efter lidt har fået afkoblet sin funktion som forskole til senere videreuddannelse, i første omgang som supermarkeds- og senere discountsupermarkedsgymnasiet med et politiseret, fremfor et fagligt bestemt pensum.