Læsetid: 2 min.

Forhastet tyskertechno

Modeselektors første album i otte år er baseret på solide musikalske ideer, men den tyske technoduo formår kun enkelte steder effektivt at omsætte potentialet. ’Who Else’ er et kludetæppe af vedkommende motiver, der ikke fungerer som helhed
Modeselektor spillede på Roskilde Festival i 2017 med projektet Moderat.

Modeselektor spillede på Roskilde Festival i 2017 med projektet Moderat.

Gonzales Photo

8. marts 2019

To år med endeløse nonsenssamtaler, strøtanker og overspringshandlinger, efterfulgt af seks måneders panik, inden Gernot Bronsert og Sebastian Szary på blot fire uger endelig optog deres fjerde album som Modeselektor. Sådan lyder den tyske technoduos selvgratulerende tilblivelsesfortælling om Who Else.

Siden Bronsert og Szary begyndte at optræde til undergrundsfester i Berlin i begyndelsen af halvfemserne, er der sket meget. Duoen har blandt andet samarbejdet med Radiohead-frontmand Thom Yorke og gjorde sig med 2011-udgivelsen Monkeytown bemærket som et af de mest interessante navne i krydsfeltet mellem udforskende elektronisk musik og eksperimenterende elektropop.

I den mellemliggende periode har Bronsert og Szary prioriteret populærmusikken og hitlisteklatringen med projektet Moderat (skabt i samarbejde med den tyske musiker Sascha Ring), og i et nyligt interview med magasinet Dazed tilstod Bronsert ligefrem, at de havde været »fanget i en boble« og mistet forbindelsen med klubscenen.

Det er tydeligt, at Who Else er et forsøg på at genetablere kontakten. Og på nær nummeret »Wake Me Up When It’s Over«, hvor en overpoppet akkordrundgang sløvt sejler under en retningsløs synthesizermelodi og næsten kunne gå for at være et Moderat-akkompagnement, er albummet da også mere bidsk, barsk og hårdtslående, end duoen har lydt siden Monkeytown.

Underbagt

»Prügelknabe« begynder med en tonsende stortrommerytme, der bistås af skarpe støjudløsninger og knasforvrængende highhat-anslag fri for harmonisk indhold, inden nummeret halvvejs skifter karakter og slår over i tålmodige orgelagtige flader assisteret af ophuggede hiphopske rytmefigurer. Det er Modeselektor, når de er bedst; i pendulering mellem det kolde, maskinelle og det organiske.

Numrene »WMF Love Song« og »Fentanyl« er tilsvarende næsten blottet for melodier. Det er tydeligvis rytmearkitekturen – som også er interessant – man skal fortabe sig i, men begge kompositioner lider af det problem, at de simpelthen er for korte (blot omkring fire et halvt minut; måske en arbejdsskade fra popmusikken) til ordentligt at blive meditative. Og dermed ender numrene med ikke at efterlade et vedblivende indtryk.

Det musikalske fundament er til stede, men slutresultatet virker underbagt, forhastet. Noget, der egentlig gælder albummet som helhed, der med sine blot 34 minutter nærmest fremstår som en skitsebog og efterlader lytteren med en halvtom og understimuleret fornemmelse.

Foruden »Prügelknabe« fungerer Who Else sjovt nok bedst i sine mest poppede øjeblikke. »Wealth«, der gæstes af den fremadstormende, hurtigspyttende kvindelige London-rapper Flohio, er et festfyrværkeri med resonant stortromme i rollen som bas, knasende støjmarkeringer, glaslyde og duoens karakteristiske glissando-synthesizer, som kendt fra Monkeytown-hittet »German Clap«. Stærkt.

Og den kitschede estiske freak-rapper Tommy Cash optræder på nummeret »Who«, et andet eksempel på, at Modeselektor stadig formår at kombinere popsensibilitet med klubæstetik, hvor en new age-agtig synthesizerfigur med bambusovertoner kombineres her med en ufortrøden fremmarch af plasterrivende brutal stortromme, inden Cashs poppede sangrap introduceres og ender ud assisteret af et børnekor, der fantastisk fængende synger:

»Blah, blah, blah«.

Modeselektor: ’Who Else’ (Monkeytown).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu