Læsetid: 4 min.

Ghita Nørby finder sig ikke i store mikrofoner

Iben Maria Zeuthens retoriske trafikuheld af et portrætinterview med Ghita Nørby på Radio 24syv er ikke så meget et skarpt opgør med journalistikkens præfabrikerede interviewkoncepter, som det var et uværdigt kontroltab
ghita nørby hele danmarks ghita iben maria zeuthen

Ghita Nørby har selv stillet op til interviewet med Iben Maria Zeuthen, men virker temmelig konfus i de første rasende minutter. Det behøver ikke være et alderstegn, det kan også være et livsvalg at give sig hen til sin umiddelbare vrede.

Nils Svalebøg Mogensen

15. marts 2019

Onsdag sendte Radio 24syv et retorisk trafikuheld af et portrætinterview under den let spydige overskrift ’Hele Danmarks Ghita’.

Stationens højtprofilerede interviewer Iben Maria Zeuthen var mødt op hjemme hos Ghita Nørby med sine gode manerer, en velment madkurv med gode sager, de to kunne hygge sig med i løbet af de syv timer, interviewet skulle have varet, og en mikrofon, der var alt, alt for stor og nærgående, til at Ghita Nørby ville have den i sit synsfelt.

Det er i interviewet uklart, om den 84-årige Ghita Nørby var forberedt på at blive mødt af et monstrum af et optageapparat, idet hun åbnede sin dør for den 50 år yngre Zeuthen. Men det er udbredt at lade båndet løbe fra første færd, når man laver radioreportage, og det plejer man at forberede sin interviewperson på.

At Zeuthen optog fra starten, holdt mikrofonen op mod hendes ansigt og sad med hovedtelefoner på for at holde øje med optagelsens kvalitet, ville Ghita Nørby ikke have. Faktisk blev hun vred. Så vred, at det føg fra hende med ord som »tåbeligt«, »idiotisk«, »åndssvagt« og »dumt.«

Det var ikke bare mikrofonen, der var dum ifølge Nørby; Zeuthen var det også. Hun gemte sig, mente Nørby, bag sin mikrofon og sin på forhånd udtænkte plan frem for at være tydeligt til stede.

Livet kontra konceptet

To jargoner tørnede frontalt sammen. På den ene side Ghita Nørbys højtravende udråb med hyppig brug af ord som »menneske« og »livet« (udtalt med samme overbevisning og perfekte teaterdiktion, som da Nørby for et par år siden uforvarende leverede catchphrasen »Hvem er det, der ikke vil livet? Det vil jeg ikke ha’«, da hun blev konfronteret med den kendsgerning, at ikke alle mennesker går ind for kunststøtte).

På den anden side famlede Zeuthen – mere og mere spagt – efter et fælles udgangspunkt med henvisning til mere blodfattige begreber som »koncept« og »struktur«.

Ghita Nørbys angreb på Iben Maria Zeuthen er i de mange, mange facebooktråde, denne anmelder har orienteret sig i, blevet udlagt som det erfarne, selvsikre menneskes protest mod journalistikkens tendens til at reducere et menneske i al dets kompleksitet til en række forudsigelige svar på klichétunge spørgsmål.

Og de spørgsmål, Zeuthen fik fremstammet, var heller ikke til seks stjerner (måske lige undtagen det om, hvorvidt Nørby blev så anfægtet af Zeuthens opførsel, fordi hun mindede hende om at være »ung, uselvstændig, smilende og venlig«).

Men Nørbys reaktion var så konfust ramlende, at den mere mindede om overfusning end om regulær kritik. I den første fjerdedel af interviewet hører hun ikke Zeuthens svar på de spørgsmål, hun selv har stillet, fordi hun har travlt med at grine hånligt og pseudooverbærende.

Denne anmelder hører bare en aldrende (og måske alderssvækket) diva, der sidder på en trone af selvhøjtidelighed og fortæller ungdommen (det vil sige den under 40), at den ingenting fatter og ingen humor har. Det ser jeg ingen grund til at ophøje til beundringsværdigt mod, forbilledlig ærlighed og en passende lærestreg for alverdens uselvstændige journalister.

Meget lidt kærligt

Mikrofonen blev slukket og tændt igen, uden at stemningen blev meget bedre. Senere blev den udskiftet med en mindre optager, der kunne ligge på bordet mellem dem. Heller ikke det gjorde den store forskel. Først da Zeuthen knap halvvejs inde i det kriseramte interview indrømmede, at hun var bange for Nørby, begyndte sidstnævnte at slappe af og tale i hele sammenhængende sætninger frem for korte verbale angreb på Zeuthens person.

Strengt taget havde de ikke noget, de var nødt til at tale om. Det var ikke et interview af den slags, hvor en journalist for den demokratiske offentligheds skyld må og skal vride sandheden ud af en magthaver.

Ghita Nørby kunne godt have fortalt mere om sine fire ægteskaber, sine mange roller og roserne i sin have, end hun gjorde. Det ville have givet lytterne (endnu) en lejlighed til at spejle sig i et menneske, hvis krop og ikke mindst ansigt man har set udtrykke et hav af følelser, og som man derfor føler en forbindelse til. Men strengt nødvendigt er det ikke.

Den magtkamp med meget diffuse spilleregler, der kom ud af interviewet, er mere interessant end Ghita Nørbys rosenhave, men spørgsmålet er, om Radio24syv udstiller sin interviewperson på en uhæderlig måde.

Nørby har selv stillet op til interviewet, men virker temmelig konfus i de første rasende minutter. Det behøver ikke være et alderstegn, det kan også være et livsvalg at give sig hen til sin umiddelbare vrede. Det er bare ikke nødvendigvis det samme som ærlighed at lukke ørene og overfuse et menneske, man selv har budt indenfor. Snarere lød det som et uværdigt kontroltab. 

’Hele Danmarks Ghita’ kan høres på radio24syv.dk og diverse podcastplatforme under ’24syv Dokumentar’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Jacobsen
  • Katrine Damm
  • Mette Eskelund
  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Jørn Andersen
  • Marianne Stockmarr
Allan Jacobsen, Katrine Damm, Mette Eskelund, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen, Jørn Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er et åbent spørgsmål, hvor meget der på forhånd er blevet aftalt omkring betingelserne for og om selve iscenesættelsen af interviewet. For mig at se er det oplagt, at en sådan samtale på forhånd bør have fundet sted, på et ret detaljeret niveau.

Det lader til, at intervieweren enten her er løbet fra sit ansvar, eller at den interviewede er ret naiv eller spiller naiv og overrumplet over selve formen og starten på forløbet, måske netop som konsekvens af, at intet på forhånd er planlagt og aftalt.

Det er altid en illusion at tro, at der ikke i en sådan situation, i større eller mindre grad, er tale om en iscenesættelse med to roller i form af en "journalist - persona" og en "skuespiller - persona".

Den autenticitet, som publikum typisk sidder med en høj forventning om, at de får, skal de helst blive i illusionen om, at de får, og det er bl.a. der, at der forudsættes en professionalisme hos begge parter i interviewet. Dette indebærer aftaler forinden.

Birgitte Johansen, Torben Nielsen, Marianne Stockmarr og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er vist nemmere idag at finde journalister der ikke burde interviewe nogen der ikke ligner dem selv, end det modsatte.
Fra radioverdenen savnes Kjeld Koplev i den grad!!

Birgitte Johansen, Mette Poulsen, Svend Aaquist, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, søren ploug, Bjørn Fagerberg, Anina Weber, Torben Nielsen, Alvin Jensen, Kristian Rikard, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Malan Helge, Jørn Andersen, Liselotte Paulsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Liselotte Paulsen

Ja, Koplevs krydsfelt. 2 timer torsdag formiddag for ca 30 år siden.

lars søgaard-jensen, Eva Kjeldsen, søren ploug, Anina Weber, Ete Forchhammer , Christian Mondrup, Malan Helge og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Et retorisk trafikuheld

Ganske rammende betegnelse.

Jeg fik kæmpet mig igennem den indledende pinlighed - og efter at Divaen havde fået afløb for sit kollosale ego uden det mindste modspil fra den næsten umælende journalist - fik hun besindet sig en smule, og kom igang med at fortælle lidt.

Men det blev aldrig til en samtale, og man fik aldrig indtrykket af at journalisten blev taget til nåde eller at GN begyndte at fatte sympati for sin interviewer.

Det var simpelthen et frontalt clash mellem generationer, personligheder og socialgrupper - som ikke stod til at redde.

Journalisten fremstår meget studentikos - ja næsten som en journaliststuderende i gang med en interview-opgave. Jeg har mødt mange af de typer. Journalisthøjskolen er fuld af dem. De fleste synes ganske middelmådige og kedelige - og en hel del af dem finder vej til mediefladerne, hvor de bliver fladpandede mikrofonholdere og studieværter. De virkelig gode journalister arbejder somregel i baggrunden med mere lødigt stof - og de bedste kommer ofte slet ikke fra journalisthøjskolen, men fra universitetet, som har det med at tiltrække nogle andre profiler.

Stakkels Iben Maria Zeuthen kom her helt fejlcastet, alligevel til at generere et interview, som hun ironisk set kun kunne have gjort, i kraft af sit enfoldige sind. Præcis, hvad der skulle til for at bringe Divaen til at udlevere sin pinlige egomani.

Bestemt ikke et interview, der stiller GN i noget flatterende lys.

/O

Svend Aaquist, Hanne Tagø, Torben Nielsen, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, David Joelsen, Kristian Rikard og Regin Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"virker temmelig konfus i de første rasende minutter": som i virkeligheden var mere end 20 minutter.

Maria Stetter Rubin, Jørn Andersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg har svært ved at forestille mig, at parterne slet ikke på forhånd skulle have talt om formen på interviewet.

Irritationen og arrogancen var unødvendig, uklædelig, upassende og et kedeligt indtryk at efterlade.

Hanne Ribens, peter juhl petersen, Kristian Rikard, Hanne Tagø, Estermarie Mandelquist og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Tygesen

Mads Brügger siger fuldstændig rigtigt, at "Dokumentarer skal have flere niveauer og lag". Det har denne. Den er allerede en klassiker blandt dokumentarer, og et pragtstykke blandt disse. Vi hører en diva, der gi'r den gas, som divaer gør. Selvfølgelig kan en ung person slå sig på en diva, og det er det, vi bevidner. Og divaen vinder, som divaer gør, og føjer endnu en facet til sin divinitet. Og den unge vinder, for hun har modet til at fortælle historien. Godt gået, Ghita Nørby og godt gået, Iben Maria Zeuthen.

Edith Hansen, Svend Aaquist, Randi Christiansen, Hanne Tagø og Anja Knoblauch anbefalede denne kommentar

Det er ikke noget nyt, at Ghita Nørby vrisser ad journalister.
Det har hun gjort temmelig længe efterhånden, og det er ret så ulideligt at overvære.
Nikolaj Vraa fortalte fornylig i "Det vi taler om" (Radio 24/7), at hvis man ville have Ghita Nørby i tale, var det en god ide indledningsvis at overøse hende med komplimenter.
Det skulle nogen måske have fortalt den unge journalist.

Hanne Ribens, peter juhl petersen, Peter Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
René Arestrup

I mine ører er det ét langt karakter-selvmord.
Den eneste fejl Iben Maria Zeuthen begår, er at have en forventning om, at hun skal gennemføre et interview med et normalt, civiliseret menneske, som tilfældigvis også er en kendt skuespiller.
Men jeg skal love for at hun - og alle vi andre - blev klogere.

peter juhl petersen, Hanne Ribens, Dennis Jørgensen, Ib Gram-Jensen, Carsten Mortensen, Mogens Holme, Hanne Tagø, Estermarie Mandelquist, Maj-Britt Kent Hansen, Jørn Andersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

- Banke banke på!

- Hvem der?

- Ghita!

- Ghita hvem?

- Ghita du lige at få den mikrofon ud af mit ansigt!

Bjørn Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Birgitte Alsted og Anja Knoblauch anbefalede denne kommentar
Birgitte Alsted

"Normalt, civiliseret menneske"? Men den forventning gider gamle harper ikke klemmes ind i. Jo, Nørby er meget uhøflig med sine fordømmende overfusende udfald (og ja, "krænkende"). Men hun har nu også fat i noget med at nægte at være genstand for et "koncept" og svare på spørgsmål som ligner overskrift på en dansk stil. Den gamle erfarne diva var meget lidt pædagogisk. Men skulle hun være det? Hun fik den unge ambitiøse kontrollerede ud i tovene, det tog hun meget godt, den unge, - indrømmede hun blev bange, og prøvede ihærdigt at komme harpen i møde. Tilsyneladende en stunds opblødning blev resultatet. Men så kom igen et umuligt (velment?) spørgsmål man kun kunne nægte at besvare, og Nørby blev rasende igen, og det gamle mønster med at udtvære "modparten" gentog sig. Jeg savnede at "konceptet" (liker bedre ordet "idéen") med de 7 timers åbne mikrofon blev begrundet. Jeg forestiller mig at idéen var at "offeret" efterhånden ville vænne sig til monstermikrofonen og kæmpeørebøfferne på intervieweren og der sådan skulle gives mulighed for en fortrolighed med at komme længere ud og dybere ned i portrættet end de sædvanligt forhastede interviews, men det blev ikke sagt - det gav måske sig selv? Men ikke for Nørby. Hvorfor havde de ikke bare små kontaktmikrofoner på og medbragt tekniker til at kontrollere lyden? Det kræver da osse lidt empati og mere end bare skolet høflighed at trænge sig ind på gamle harper og nå bag deres militære udrustning - til en ligeværdig samtale om livet, døden og kærligheden, hvad der eventuelt kunne blive interessant for lytterne.

Birgitte Johansen, Svend Aaquist, Randi Christiansen, Anina Weber, Bjørn Fagerberg, Steffen Gliese, Berit Holbek Jensen, Maria Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Et disruptioninterview. Mads Brøgger er glad. Han fik skaffet sig opmærksomhed, tænk, allerede 135.000 delinger. Blev vi klogere, nej. Gladere? Nej. Ghita Nørby svarer uforskammet på Latterlige spørgsmål. Din yndlingsreplik i “Før Frosten.” Come on? Det spørger man sgu da ikke en anerkendt skuespiller om, det er dybt fornærmende. Ingen vandt,men hvor var det flovt, På en måde mest for Mads Brøgger. Man begynder at forstå, hvorfor nogle får lyst til at disrupte 24/7. De faldt på deres egen model.

Morten Arnika Skydsgaard, Olav Bo Hessellund, Birgitte Johansen, Rikke Nielsen, peter juhl petersen, Katrine Marie Christiani, Kristian Rikard, Ulla Vandel Jensen, Charlotte Obel, Peter Andersen, John Poulsen, Dennis Jørgensen, Anina Weber, Rasmus Knus, Ole B. Lindqvist, John Drage Thomsen, Birgitte Alsted, Steffen Gliese, Berit Holbek Jensen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

Det er præcis grunden til, at vi ikke har brug for Radio 24Syv. Det eneste, de kan, er at skabe unødvendig splid og ufrugtbart drama. Hårdt mod hårdt giver opmærksomhed, men det gør ingen klogere. Substansen tilsidesættes, og formen bliver indholdet. Tomt, meningsløst og ubrugeligt.

peter juhl petersen, søren ploug, Charlotte Obel, ingemaje lange, Anina Weber, Bjørn Fagerberg, Ole B. Lindqvist, John Drage Thomsen, Steffen Gliese og Berit Holbek Jensen anbefalede denne kommentar
Erik Vindbjerg

Komplet mangel på impulskontrol kan skyldes demens fortil. Hvis det viser sig at være tilfældet, kaster det måske et nyt lys på de kommentarer, der hylder Ghitas fremfærd.

olivier goulin

Det er i den grad et karakterselvmord - som uagtet det teatralske islæt, der altid vil være, når det leveres af en skuespiiler - ikke desto mindre giver rigelig stof til dekonstruktion af en personlighed helt uden normal social kompetence og dømmekraft.

Det er fuldstændig omsonst at starte mødet med et fremmed menneske med at diskvalificere dem som menneske med alt, hvad det indebærer af kultur, vaner, opdragelse, uddannelse, åndelig habitus, etc. Det hele er bare galt i den tilgang.

For det første kender GN slet ikke personen, udover et førsthåndsindtryk på 10 minutter. For det andet er GN's overfusende adfærd brud på al social anstændighed og kodeks for god opførsel. Men helt grundlæggende er det meget dårlig menneskeforståelse, at klandre et andet meneske for overhovedet at være som det er. Journalisten kan gøre lige så lidt ved sin grundlæggende gestalt, som GN kan ved sin egen. Og ironien er jo, at journalisten ved slet ikke at reagere, men blot agere spejl for GN, får denne's mani til at fremstå endnu mere skinger.

Lidt længere henne, hvor de er vendt tilbage til interviewet, får vi belært, at GN er en af de få folkekære skuespillere herhjemme, og det er 'bare noget, man enten har, eller ikke har i sig'. Her hopper kæden næsten af, og man får nærmest ondt af konen.

Jeg kender ikke definitionen på en Diva. Men hvis det betyder noget i retning af en afdanket bitter kunstner, som har fået for megen opmærksomhed og har svært ved at komme ud af rampelyset - og nu krampagtigt i sit tårn af illusioner forsøger at fastholde fordums storhed og glorie - ja så er titlen meget passende.

Jeg ved ikke, hvor 'folkekær' dette interview efterlader GN.

/O

Edith Hansen, peter juhl petersen, Kristian Rikard, Hanne Ribens, Dennis Jørgensen, René Arestrup og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Erik Vindbjerg

Jeg havde lidt samme tanke. Jeg tror ikke det er et interview, GN ville have præsteret for 20 år siden. Jeg er enig. Det bærer lidt præg af mental affældiighed.

/O

Ete Forchhammer

Det er til at blive mismodig af at heller ikke en journalist på "den mindst ringe" kan se at hele konceptet, så udbredt det end monne være, er misforstået. Hvis altså interessen var at møde et andet menneske som det, det er.

Olav Bo Hessellund, Birgitte Johansen, Svend Aaquist, Charlotte Obel, Anina Weber, John Drage Thomsen, Birgitte Alsted, Bjarne Toft Sørensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et fabulerende, engageret teatestykke er da altid mere interessant end endnu et intetsigende interview fuld af ligegyldigheder. En oplevelse.

Torben Nielsen

I et tidligere indlæg skriver Bjarne toft Sørensen:
"Det er altid en illusion at tro, at der ikke i en sådan situation, i større eller mindre grad, er tale om en iscenesættelse med to roller i form af en "journalist - persona" og en "skuespiller - persona".
Det er en ret rigtig pointe. Men der er også en tredie person eller funktion der spiller en lige så vigtig rolle.Redaktøren eller "Klipperen", som vælger hvad vi skal høre og hvad vi ikke skal høre.
Min egen oplevelseskurve. -Jeg tænker åh nej, det gider jeg IKKE at at høre! Så smagsprøverne på 24syv. -Hold da kæft, det er vildt! Det må jeg høre. Hører det redigerede programmet og kommer i tvivl.- Er det ikke bare moderne og sket skjult pornografi? Hvorfor skal jeg som lytter vide at journalisten bruger en Neumann mikrofon med vindhætte? Og at hun i sin lille kurv medbringer en trøffelpølse og noget karamelcreme?? Som lytter bliver jeg lidt klogere på hvad Ghita Nørby er for en størrelse, men sidder også tilbage med en mærkelig smag af selviscenesættelse. Neumann og Trøffelpølse!

Birgitte Johansen, Anina Weber, Kristian Rikard og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Birgitte Alsted

"Det er i den grad et karakterselvmord..." Som om dette var Nørbys karakter. Det er jo bare et af hendes mønstre at udtvære folk som hun tror angriber hendes integritet. Og der var noget om det, for hun så hurtigt at hun hovedsageligt skulle instrumentaliseres i et "koncept". Men hendes noget narcisistiske måde at forsvare sig på er da bare en facet af GN. Hendes KARAKTER er da meget mere end det, ikk'oss?

Birgitte Johansen, Svend Aaquist og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Kurt Johansen

Har ingen speciel mening om Ghita Nørby - men hvorfor h...... skulle det sendes? Det gik jo galt allerede efter ti sekunder, og den eneste grund til at sende det, er ren Se & Hør journalistik. Der er ingen vinkel eller lgn, ud over Ghita Nørby ikke synes om Iben Maria Zeuthen, som synes det er synd for hende selv og Radio 24syvs 7 timers koncept.
Hvorfor kunne Radio 24syv og Iben Maia Zeuthen ikke bare droppe det, efter det var gået galt? Er det for, at andre medier får Radio 24syv op i overskrifterne?

Birgitte Johansen, Troels Brøgger, søren ploug, Charlotte Obel, John Poulsen, Maria Jensen, Anina Weber og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Torben Nielsen:
I første omgang var jeg, på grund af formen, så naiv at tro, at der ikke var redigeret i "Hele Danmarks Ghita", for selvfølgelig er der det, hvilket også fremgår af senere udtalelser af Mads Brügger.

Måden at præsentere en sådan udsendelse på og hele konceptet bag den skal give os indtrykket af, at her står vi med "den ægte vare", at der er tale om noget særligt autentisk, at vi kommer bag facaden på en kendt person. Og det er i den grad lykkedes at producere et resultat, der giver os dette indtryk. At nu har vi lært "den ægte" Ghita Nørby at kende.

Ud fra en rent journalistisk vinkel er resultatet vellykket, på samme måde som hvis det med en fordummende såkaldt lovprisende reklame er lykkedes at øge salget af et bestemt produkt, uden at vi reelt får noget nyt at vide om dette produkt.

Ofte tales der i medieverdenen om "den iscenesatte" virkelighed, og her er der så tale om en iscenesættelse af illusionen om den ikke iscenesatte virkelighed. Hele konceptet med den type af programmer er dybt fordummende, og det er en mangel i Lone Nikolajsens fremstilling i artiklen, at hun ikke forholder sig til konceptet og kun vurderer situationen inden for konceptets rammer. At hun ikke forholder sig til den form for populistisk journalistik.

Olaf Tehrani, Maria Jensen, Anina Weber og Birgitte Alsted anbefalede denne kommentar
Birgitte Alsted

Men jo, det er et drama, næsten bedre end nogen dramatiker kunne ha udformuleret. Så'n er livet! Og udstiller adskillige aspekter af forventninger og kiksede omgangsformer. Alle tror de gør deres bedste - og så --- hahaha og ak og ve!

René Arestrup

@Bjarne Toft Sørensen
Den 'redigerede' eller 'iscenesatte' virkelighed er et formidlingsteknisk greb. Jeg tror du ville kede dig ihjel, hvis du blev præsenteret for den fulde, uredigerede virkelighed. Ultimativt ville du slet ikke forholde dig til den. Og så er vi jo lige vidt, ikke sandt?
Men det er rigtigt, at den redigerede virkelighed indeholder et element af uærlighed og at svage sjæle kan være fristet til at bruge grebet til uvederhæftig manipulation.

Bjarne Toft Sørensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det bærer lidt præg af mental affældiighed.'
Det vil jeg næsten håbe - for GNs egen skyld.
I øvrigt er det forunderligt at iagttage de enorme bobler af rummelighed, der bliver pustet op omkring Ghita Nørby. Hænger det mon sammen med, at hun er 'en stor og folkekær skuespiller' og som sådan har ret til at divertere med hvad der i alle mulige andre sammenhænge ville blive karakteriseret som aldeles uforskammet opførsel?

Ib Gram-Jensen, Hanne Ribens og Morten Fals anbefalede denne kommentar
Ole B. Lindqvist

Interviewet er vel også historien om forstandsmennesket der møder følelsesmennesket.

Intervieweren der har bygget på sin evne til at strukturere og som har en udpræget forståelsesmæssig tilgang til livet og skuespilleren der livslangt har levet af og med at være i nærkontakt med sit følelsesliv, det er en tidløs historie.

Det nærvær som skuespilleren efterlyser hos intervieweren kommer jo af at være i kontakt med følelserne, af at være autentisk tilstede.
Intervieweren er i et andet dilemma: Hvis hun gir afkald på sin “plan”, og prøver at være tilstede “som sig selv” hvor falder hun så hen? Hvad bliver der så af interviewet?

Een symmetri synes jeg dog mangler her: Et plan om et så langt interview spiller jo lidt på at “offeret bryder sammen” eller ihvertfald glider udenfor sin persona.

En naturlig menneskelig forventning vil være at også intervieweren da er åben for at lade paraderne falde,. Når hun møder op med så meget fremmedgørende isenkram så er det svært at etablere symmetri og ligeværdighed.

At intervieweren ikke fornemmer dette før hun tropper op, siger måske noget om at den forstandsmæssige tilgang til mennesker også har en bagside.

Og at den erfarne skuespiller ikke ret hurtigt ser dette indbyggede modsætningsforhold og ikke kan skabe lidt afstand til sine følelser er måske også bagsiden af hendes veludviklede følelseskontakt.

Steffen Gliese, Birgitte Alsted og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@René Arestrup:
"Jeg tror du ville kede dig ihjel, hvis du blev præsenteret for den fulde, uredigerede virkelighed".

Selvfølgelig ville jeg det, og min pointe er netop, at der i forbindelse med produktion til medier meget ofte er tale om iscenesættelse og altid om redigeret virkelighed, og at man skal lade være med ved produktionen af udsendelser som bl.a. denne at give indtryk af noget andet.

Ved reportage og dokumentar, ikke mindst i kombination med interview, fremstår det ofte som om, at vi som publikum er tættere på det autentiske i kraft af brugen af det at sætte fokus på konteksten, f.eks. diskussion af brugen af optageudstyr, udsagn som "mikrofonen er allerede tændt" eller at vi er sammen med personen "hele" syv timer i træk.

For på den måde at søge at overbevise publikum om, at "her hos os lægger vi hele den ikke iscenesatte og uredigerede virkelighed frem", selv om der ved sådanne udsendelser også altid vil være tale om iscenesættelse og brug af perspektiv og selektion.

olivier goulin

Jeg ved ikke hvor gammel journalisten er, hverken af alder eller i sit fag - men umiddelbart efterlader hun indtryk af at være meget grøn - både fagligt og personligt lidt umoden, plus i tillæg lidt nervøs ved situationen.

Det burde en gammel livsvis rotte som GN straks have fornemmet - og så enten empatisk bære over med hendes manglende forudsætninger og måske give en forkortet besvarelse af hendes stilopgave - eller ganske enkelt have afbrudt interviewet med en vilkårlig undskyldning.

I stedet vælger GN at køre linen helt ud - overfuse den stakkels praktikant - og samtidig skønmale sit eget portræt som 'folkekær' skuespiller.

Hvis offentliggørelsen af dette program på nogen måde har stillet GN i et ugunstigt lys, så er det i hvertfaldt helt selvforskyldt. Man kan vanskeligt bebrejde journalisten noget her - for det er ikke nogen forbrydelse at være grøn, uerfaren og lidt enfoldig. Det er det til gengæld at overfuse fremmede, og navnlig gæster i ens eget hjem.

Ingen formildende omstændigheder her - udover evt. begyndende senilitet.

Men mest sandsynligt er dog, at GNs optræden her bare er helt i tråd med de primadonnanykker, som åbenbart er kendt fra tidligere sammenhænge.

/O

René Arestrup

@Bjarne Toft Sørensen
Ja, nogle gange kunne man da godt ønske sig at deklarationen var tydeligere.
Men for nu at vende tilbage til det famøse GN-interview; Der er vel ingen der forestiller sig, at 24/7 ville bringe et syv timer langt, uredigeret interview med GN?

Bjarne Toft Sørensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ærlig talt
Hvis man virkelig interesserer sig så meget for, hvad 'superdivaer' som f.eks. Ghita Nørby går og fordriver tiden med, når de ikke lige er på scenen, lærredet, TV-skærmen eller i studiet i 'embeds medfør', kan man da bare abonnere på en af de to danske tabloidaviser eller et af de mange 'dame-, herre- og ungdomsblade', der ser det som deres fornemste journalistiske opgave at holde nationens læsere, lyttere og seere løbende underrettet herom.

Så kan man jo for de samme penge holde sig løbende opdateret om, hvad 'superdivaernes' 'followers' og 'wannabees' i den mere kulørte ende af underholdnings-industrien går og tænker og mener om hinandens manerer i cyberspace.

Bjarne Toft Sørensen

@René Arestrup:
Nej, men det med de 7 timer skal give et indtryk af, at det, vi efterfølgende får præsenteret, er udtryk for at komme tættere på den "ægte" privatperson, som om kvantitet her skulle have noget med kvalitet at gøre. Som om det ikke vil være muligt for den "ægte" Ghita Nørby at forstille sig så længe.

Det er lidt som ved børn, der hellere vil se giraffen i zoo end at se en dyrereportage om den på TV, at komme tæt på den med alle sanser og allerhelst at komme med ind i buret med en dyrepasser og klappe den.

Som Ghita Nørby sarkastisk siger noget i retning af, om det omfattende optageudstyr, at det vel ikke skal slæbes med, når hun skal på toilettet. Selv om det er vigtigt for Iben Maria Zeuthen, at udstyret er så godt, at de også kan få den fuglekvidren med, som måtte forekomme i haven, under deres samtale.

Ja, det er tydeligt, at selv journalister og bloggere er trætte af Brexit, så dette var kærkomment. Så kunne nogle svælge i ophøjet patus over en stor kunstner, som skal ha' snor og tilbedelse, mens andre ser et ubehøvlet, elitært, selvoptaget, fattigt menneske og nogle måske blot en senil, gammel dame, der ligesom Prins Henrik så er undskyldt. Tænk hvis det på nogen måde kunne have været en flygtning eller indvandrer i et sådant interview. Hold op - politikere ville stå i kø for at kræve hjemsendelse.

René Arestrup

@Bjarne Toft Sørensen
Marathon-interviews er en kendt og flere gange afprøvet disciplin. Jeg erindrer, at der for nogle år siden var et TV-format, der hed noget i retning af '24 timer med ...' Ideen var, at hovedpersonen ikke blot skulle 'være på' i 24 timer, men tillige holde sig vågen i samfulde 24 timer.
Hensigten var naturligvis at udfordre forudsigeligheden i det klassiske, afmålte interview - at komme bag om selviscenesættelsen, bringe hovedpersonen uden for sin komfortzone og 'trænge dybere ind' og dermed tegne et mere komplet eller ærligt portræt af hovedpersonen. Om det lykkedes erindrer jeg ikke, kun husker jeg én episode, hvor Jens Okking drikker sig plakat stiv og på et tidspunkt truer med at give intervieweren tæsk.
Det gav indsigt og var samtidig underholdende TV.
Jeg synes det er ekstremt modigt at stille op til den slags, for det rummer uvægerligt en betydelig risiko for at udstille sig selv på en måde, man under andre omstændigheder ville forsøge at undgå.
I den forstand kan der godt være en sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet.

Maj-Britt Kent Hansen

René Astrup - husker jeg forkert, når jeg mener Tine Bryld og Peter Øvig medvirkede i tilsvarende marathon-interview og klarede det godt?

René Arestrup

@Maj-Britt Kent Hansen
Det erindrer jeg ikke.
Spørgsmålet i den forbindelse er vel også, hvilket perspektiv man anlægger på at 'klare sig godt'.
Hvis hovedpersonen så at sige holder skansen og hverken opfører sig - eller siger - noget overraskende, tåbeligt, provokerende, politisk ukorrekt m.m kommer der jo ikke nødvendigvis noget interessant eller vedkommende TV ud af det.

Randi Christiansen

Interwievet er en rå og usminket realitydokumentar, hvor det virker som om, parternes forventningsafstemning er gået galt.

Ghita nørby bør anerkendes for sin karriere, og når hun mister selvkontrollen og glemmer kærligheden, må vi tilgive, og selv udvise kærlighed.

Hun er åbenbart et menneske, som lader følelserne løbe af med sig. Det skal man som omgivende samfund ikke upåtalt affinde sig med, men dog have en kærlig og terapeutisk tilgang til.

Amen

Bjarne Toft Sørensen

Peter Øvig var den samtalepartner m.m., der var sammen med personerne i 24 timer, og én af disse personer var Tine Bryld.

Jeg opfatter den slags udsendelser som langt overvejende underholdning, lidt på linje med f.eks. Keeping Up With the Kardashians, som jeg også har set, fordi jeg bliver nødt til at undersøge, hvorfor så mange finder den slags udsendelser interessante.

Hvorfor er disse mennesker så interessante som privatpersoner? En skabende eller udøvende kunstner er vel interessant i kraft af sin personlighed i relation til kunsten, og ikke som privatperson i øvrigt.

Hvorfor er det f.eks. interessant, at Jens Okking drikker sig plakat stiv og på et tidspunkt truer med at give intervieweren tæsk? Hvilken form for værdifuld indsigt giver det, og hvorfor er det specielt underholdende, fordi han samtidig er en kendt person fra medierne?

Det har jeg selvfølgelig også et svar på og synes, at folk hellere skulle interessere sig for de personer, de er sammen med i deres dagligdag, i stedet for at give sig hen til mediernes muligheder for virkelighedsflugt.

René Arestrup

@Bjarne Toft Sørensen
Det forventelige er sjældent interessant. Og det er karakteristisk for de fleste mennesker, at de interesserer sig for andre mennesker, specielt mennesker, som skiller sig ud. Det kan du så kalde upassende nyfigenhed eller et udtryk for dårlig smag. Men ikke desto mindre.

Nysgerrighed er en dyd.

Den skulle tilhøre journalistgenren - forhåbentlig.

Efter at have hørt nogen i toget kommentere dette interview, fik det mig til at gribe podcasten, og jeg hørte det.

Jeg hæfter mig ved, at jeg blev utrolig ubehageligt berørt ved at høre det, men tvang mig igennem. Det er meget sjældent jeg bliver så berørt af at høre et radioprogram.

Bagefter har jeg undret mig over radioens trang til overhovedet at udsende dette. Jeg mener, der er en tendens til at alt bliver tiltagende ufølsomt hvad angår hudfletning af forskellige følelsesområder.
-

Ida Mette Holm

Man kan jo mene hvad man vil om interviewet med Ghita Nørby, personlig synes jeg at Ghitha Nørby gjorde det godt. Men det er dybt beklagelig at journalist Lone Nikolajsen bruger stærkt fordomme fyldte argumenter i sin artikel f.eks.. "Denne anmelder hører bare en aldrende (og måske alderssvækket) diva,....".

Fordomme mod ældre mennesker er ganske almindelig i Danmark, men jeg synes det er tragisk at de skal luftes i Information. Mon hvis beskyldte Lone Nikolajsen, som jeg ikke kender, for at misundelig, for ung, eller i overgangsalder og DET var begrundelsen for at skrive det hun skriver, så ville man med rette betegne mig som fordomsfuld. Det er ok at lufte sin fordomme så de ikke bliver indestængte, men ikke i Informationens spalter.

Per Kristian Jansen
pkjansen@hotmail.com

Olaf Tehrani, Svend Aaquist, Eva Kjeldsen, Anina Weber, Christina Stougaard Hansen, Kristian Rikard og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Bjarne Toft Simonsen - tak for oplysning om, at det var Peter Øvig, der bla. interviewede Tine Bryld. Nu husker jeg det godt. Og, nej - mig interesserer interviews med disse personer ikke, som jeg også skrev i går under den anden artikel om IMZ/GN-interviewet.

René Arestrup - vedr. "at klare det godt" har du da ret, Når jeg nævnte det, skyldtes det, at jeg forstod, at Jens Okking mistede besindelsen. Og megen besindelse var der da heller ikke i GN-interviewet. Det var tåkrummende pinligt at være vidne til.

Mette Brabæk

det jeg kunne høre af interviewet, nemlig starten, hvor GN overfuser journalisten, var egentlig meget berrettiget, omend ikke særlig pædagogisk, nogen affældighed, som man gerne vil skyde hende i skoene, tror jeg ikke der var tegn på, snarere at alderen har gjort hende mere ligefrem. Jeg opfattede at hun krævede en mindre konstrueret og mere naturlig ramme om en samtale mellem to mennesker om vigtige ting i livet. Det kan være svært for en journalist, der kommer med et planlagt resultat.

Erik Fuglsang, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ghita Nørby har jo aldrig lovet nogen at være flink og behagelig.

Ete Forchhammer , Svend Aaquist, Jens Thaarup Nyberg og Anina Weber anbefalede denne kommentar
christian christensen

Ghita Nørby vil have Zeuthen til at have lys i øjnene, træde ud af sin skal og være impulsiv fandenivoldsk og "ægte". Men er det strengt taget Zeuthens opgave? Det er typisk et råd man vil give skuespillere og på en scene er det sikkert et must, men gælder det alle for alle brancher? En kemiker bliver nødt til at være planlagt og struktureret ellers ryger laboratoriet i luften. Og en statsautoriseret revisor er forhåbentlig heller ikke kunstnerisk og impulsiv, når han sætter sine røde anmærkninger. Det virker lidt som en blåstempling af amatørisme.

Og for det andet, hvor ægte er Ghita Nørby egentlig selv? Hendes replikker i interviewet virker som om, hun sidder og genopfører rappenskralden fra "Dansen med Regitze" eller et eller andet Bergman eller Ibsen drama. Hun har spillet så mange roller, at hun for længst har glemt, hvem hun selv er. Hvis hun elsker ægthed, hvorfor blev hun så egentlig skuespiller? Hun vil sikkert gerne "være på" men det er noget andet.

René Arestrup, Maj-Britt Kent Hansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Sider