Læsetid: 9 min.

Jeg kunne godt have brugt en bog som ’Klar til kærlighed’, da jeg som 15-årig blev kæreste med Jakob fra klassen

For at opnå et sundt parforhold må man lære af sine erfaringer – også de smertefulde. Sådan lyder budskabet i samtidens selvhjælpsbøger om dating, der beskriver kærligheden som en dannelsesproces. En ny bog om den første forelskelse vil komme alt det svære i forkøbet med opbyggelige råd. Men kan man rådgive sig ud af kærlighedens smerte, eller er den et vilkår, hvis vi skal lære os selv at kende?
For at opnå et sundt parforhold må man lære af sine erfaringer – også de smertefulde. Sådan lyder budskabet i samtidens selvhjælpsbøger om dating, der beskriver kærligheden som en dannelsesproces. En ny bog om den første forelskelse vil komme alt det svære i forkøbet med opbyggelige råd. Men kan man rådgive sig ud af kærlighedens smerte, eller er den et vilkår, hvis vi skal lære os selv at kende?

Emilie Noer Bobek

5. april 2019

Der havde været tilløb i nogle måneder, da jeg blev kærester med Jakob fra klassen. Vi havde holdt i hånd på studieturen og chattet på MSN. Jeg var 15 år og småforelsket, men jeg havde ikke troet der kunne ske noget, da vi sammen med to andre venner holdt sleepover i hans forældres parcelhus lidt uden for Aarhus.

De to andre faldt i søvn. Det gjorde vi ikke. Jeg husker ikke, om vi holdt os vågne med vilje, men vi fandt et fællesskab i søvnløsheden, tog vores jakker på og gik en tur i det nattemørke boligkvarter.

Et sted på den tur fandt vores hænder vej til hinanden, og vi fandt mod til det, der skete, da vi var tilbage på madrasserne: Vi kyssede. I måske to minutter. Så så Jakob på mig og sagde de forpligtende ord: »Er vi ikke lidt kærester?«

Jeg kunne vel dårligt sige andet end ja – og var det ikke også det, jeg gerne ville? Eller hvad? Plejede man ikke at være sammen lidt mere end to minutter, før ordet ’kærester’ kom på banen?

På den anden side havde jeg aldrig for alvor kysset en dreng og var dermed ikke ligefrem ekspert. Så kærester blev vi. Lige med det samme.

I dag tænker jeg, at 15-årige Elisabeth godt kunne have brugt et grundkursus i kærlighed, og det er præcis, hvad den nye bog Klar til kærlighed af Stine Bødker tilbyder: en selvhjælpsbog om forelskelse, dating og knuste hjerter målrettet teenagere. Det er en opbyggelig håndbog, der nok mest er til piger, selv om det ikke står direkte nogen steder – men bogen taler meget om, hvordan du kommer i kontakt med »ham den søde« og giver konkrete råd til, hvordan du flirter eller plejer et knust hjerte.

Selv om Klar til kærlighed har lidt flere referencer til Taylor Swift, Harry Styles og klassekammerater end den gennemsnitlige selvhjælpsbog, så har den sit grundlæggende ærinde til fælles med mange andre bøger, der udkommer for tiden. Sidste år udkom f.eks. Digital kærlighed af psykolog Heidi Sahlgreen og Sådan får du en kæreste af blogger og foredragsholder Kirk Rønler, der er ude i samme ærinde: at give dig redskaber og udfordringer til at nå dine kærlighedsmål i en verden med stadig flere datingtilbud.

Man kunne tro, at teenageren nok nærer et lidt mere enkelt håb end den voksne: at blive sikker nok i sig selv til at kunne være nogen sammen med andre. Men det viser sig at være præcis den knude, Sahlgreens og Rønlers selvhjælpsbøger forsøger at hjælpe deres voksne læser med at løse: at finde ro i sig selv og blive klar til at indgå i en tryg intimitet.

Onlinedating anno 2018

Det er klart, at teenagere er identitetsforvirrede, ufærdige og uerfarne, som de er. Den undskyldning har voksne ikke, men til gengæld er erfaringer ikke altid en garant for afklaring. I Heidi Sahlgreens guide til onlinedating anno 2018, Digital kærlighed, forventes læseren allerede at have nogle ar på sjælen og bære rundt på »gamle følelser«, som hun skriver, enten fra barndommen eller tidligere forhold. I den psykologiske terminologi findes der stort set ingen relationer, der ikke er komplicerede: For eksempel findes der kun ét trygt tilknytningsmønster, mens der findes hele tre usikre måder at forbinde sig til et andet menneske på.

For at et kærlighedsmøde kan være vellykket, skal man både være sig selv og have blik for, hvem den anden er. Det lyder måske enkelt, men det er det ikke. Især ikke på internettet, forstår man på Heidi Sahlgreen. Der er ikke grænser for, hvad der kan gå galt i kommunikationen online: humor, ironi, falsk intimitet, svindlere, sælgere forklædt som datere, stalking, uønskede dick pics og overskredne grænser, misforståelser, overfortolkning, og det hun kalder »hyggeovervågning«, hvor man bruger telefonen til konstant at tjekke, hvad den udkårne har gang i. Nogle gange kan et polititilhold også komme på tale.

»Vær tillidsfuld, men ikke naiv,« skriver Heidi Sahlgreen om digitale møder. »Lav en søgning på deres profilfoto, bed om et fuldt navn, et telefonnummer, navnet på en arbejdsplads eller lignende. Ring til dem på et ikke aftalt tidspunkt, så de ikke kan forberede sig.«

Moderne dating minder forbavsende meget om at drive et detektivbureau.

Henvendt til teenageren, til gengæld, bliver kærlighedens relationer og dynamikker med Klar til kærlighed ført ind i enkelt, stiliseret univers, og det er ret befriende at læse bogens datingpsykologiske grundregler uden dikkedarer. Det går op for mig, at sandheder, der på skrift virker banale, er præcis dem, jeg brugte mine tyvere på at erfare.

Emilie Noer Bobek

»Nogle gange kan man blive mere selvstændig af at være single, og den selvstændighed er også god at tage med sig videre ind i et forhold,« står der for eksempel.

Ja, tak, det lærte jeg først for alvor i årene mellem 27 og 29, da jeg forlod en kontrollerende og utro kæreste, købte min egen lejlighed og fyldte den med planter og venner.

Hvad angår beslutningen om, hvorvidt man skal give op eller give nogen en chance – noget der har plaget mit ubeslutsomme Tinder-hjerte – så skærer Bødker det ud i pap:

»Du skal ikke tvinge dig selv til at date nogen, du ikke har lyst til at date!«

Endelig giver bogen et klokkeklart bud på, hvornår man er klar til at være kærester: Når man har det godt, er realistisk og har oprigtig lyst.

Med den kernesunde tjekliste i hånden ved jeg ikke, om jeg havde givet Jakob et så prompte ’ja’ den nat på madrassen. Det mest forvirrende dengang i 00'ernes Østjylland var fornemmelsen af, at der måtte findes regler for det med kærligheden, men hverken jeg eller drengene vidste, hvad reglerne var. At der ville være en bedre måde at håndtere kærlighedsforhold på, var kun en vag anelse bag den tætte sky af hormoner, lyst og længsler.

Så jeg opfandt mine egne regler. Til vores tomånedersdag gav Jakob mig et gavekort til et hjemmestrikket grønt halstørklæde – jeg var vild med farven smaragdgrøn. Mens han (og hans mor) gik i gang med strikkeriet, kølede mine følelser af, og pludselig følte jeg mig mange år ældre end ham. Det var da kikset, at han gik med bamsetrøjer? Og så kyssede han mig nogle gange med sådan en leverpostejmund i frikvarteret.

Der var bare et problem: Strikkeriet gik meget langsomt. Og på en eller anden måde fik jeg overbevist mig selv om, at jeg selvfølgelig ikke kunne slå op med ham, før halstørklædet var færdigt. Tanken om det halvfærdige, spildte arbejde var ikke bare ubærlig, tænkte jeg: Det ville simpelthen være uetisk at dumpe nogen midt i et halstørklæde. Så jeg ventede. Da han en skønne dag endelig havde halstørklædet med i skole, var det vissengrønt, ikke smaragdgrønt, og da jeg sagde til Jakob, at jeg ikke længere var forelsket, sagde han: »I lige måde«.

En bekendt stemme

I dag tænker jeg, at lidt rettidig ærlighed nok havde tjent os begge bedre, men det faldt mig ikke ind at spørge nogen til råds. Den stædighed har ikke præget mit voksenliv, hvor jeg har haft et venindekorps på speed dial, så snart hjertet blev uroligt. Faktisk kan jeg ikke forestille mig, hvordan jeg skulle have overlevet min 20’er-angst uden at spejle mig i andres tanker, erfaringer og gode råd.

Det er også ideen med selvhjælpsbøger, der opbygger en sær konstrueret omsorg og intimitet: Som læser bliver jeg tiltalt med et ’du’, som lå jeg på forfatterens psykologbriks, eller sad jeg ved kaffebordet med en veninde.

Venindestemmen møder jeg især i Kirk Rønlers Sådan får du en kæreste, som er baseret på to foredrag, hun har turneret med. Det skinner igennem i den poppede stil – et opkog af personlige anekdoter, psykologiske buzzwords og skæve ordsprog. »Drik altid vin, når du er til frisør,« står der for eksempel, eller »Det er i det uperfekte, vi forbinder os med hinanden.«

Alle de mænd, Kirk Rønler møder efter sin skilsmisse, har spøjse dæknavne som ’Det finske saunahus’ eller ’Manden fra Værnedamsvej’. Lige så forskellige og forkerte som de var, var det de mange dates, der »drejede« hendes »kærlighedskalejdoskop«, som hun formulerer det.

Det vil sige: Hun kom til at se på kærligheden på en ny måde. Efter ’Journalisten’, ’Surferen’, ’It-sælgeren’ og et væld af andre mænd mødte hun ’Jyden’. ’Jyden’ var god, men ikke helt den rigtige. Han var nemlig bare forløberen, forklarer Rønler.

»Efter forløberen kommer selve manifestationen,« står der på sidste side.

»Det, du har håbet på og længtes efter. Det gjorde den for mig. Kærligheden. Og kæresten.«

Kæresten får vi ikke meget at vide om, ud over at han »hviler i sig selv, er ægte maskulin, interesserer sig for personlig udvikling, er kærlig« og en lang række andre positive, måske nærmest perfekte, kvaliteter.

Der er noget lidt sekterisk over Rønlers skæbneagtige løfte om, at kærlighedens »manifestation« venter for enden af voksenlivets prøvelser. Samtidig er hun et strålende eksempel på den tankegang, som også er en indirekte præmis for psykologens datingguide. Nemlig ideen om at det er gennem erfaring – ofte af den bitre slags – at vi bliver klar til at møde kærligheden.

Det er en slags kærlighedens dannelsestænkning: For at blive modne til at elske på en sund måde må vi ud i verden, slå os lidt og reflektere over smerten, så vi lærer at genkende os selv, de mennesker, der gør os ondt – og endelig, om alt går vel: dem, der gør os godt.

Klar til kærlighed har en lidt anden dagsorden. Med sine gode voksenråd kommer bogen teenagerens dannelsesproces i forkøbet. På den måde har bogen noget til fælles med alle de velmenende svigermødre, der hver dag forsøger at give deres morerfaringer videre til svigerdatter ved at fortælle, hvordan man bedst passer en baby.

Det ender ofte som irriterende momsplaining, fordi de overser en vigtig pointe: De lærte det selv på den hårde måde, og visse erfaringer skal bare igennem kroppen, før man rigtig forstår dem. Det nytter ikke at forsøge at skåne de unge generationer for at gentage vores fejl, for lige meget hvor meget vi rådgiver, kommer de til at gøre deres egne.

Derfor tror jeg heller ikke, at en bog med opbyggelige råd kunne have beskyttet mig mod kærlighedens smerte. Til gengæld kunne 15-årige Elisabeth godt have brugt nogle redskaber til at tale om følelser og tanker med en voksen eller en ven. Og det er lige så meget det, der er ærindet i den nye selvhjælpsbog til teenagehjerter.

»Der er ikke noget, som kan forberede dig 100 procent på den rejse, du bevæger dig ud på, når du giver dit hjerte til et andet menneske,« står der i indledningen, »men undervejs kan det være, at du kommer i tanker om et godt råd, du fik engang, og måske kan det være med til at løse et par af de knuder, der kan filtre sig sammen i dit følelsesliv.«

Det er vel essensen: Kærlighedens knuder filtrer sig kun mere sammen som årene går, men tiden giver også øvelse i at binde dem op. Eller i hvert fald løsne dem lidt.

Hvad er så det bedste ved at være ældre og 10-15 trælse erfaringer rigere?

Man lærer at sætte pris på de øjeblikke, hvor kærligheden en sjælden gang imellem var lidt ukompliceret. På kolde dage sker det, at det vissengrønne halstørklæde kommer frem fra skuffen, og jeg sender Jakob en varm tanke. Jeg tænker også på ham, når jeg falder over mit skolefoto fra 2003. Jeg har en grøn rullekrave på, fletninger a la elverne fra Ringenes herre og et stort smil bredt ud over det fregnede ansigt.

Jeg havde lovet mig selv at se alvorlig og moden ud. Men bag fotografen stod min kæreste Jakob og lavede fagter til mig. Det var skønt, barnligt og ømt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det er suverænt det bedste skolefoto, der findes af mig.

Stine Bødker: ’Klar til kærlighed – Find rundt i følelser, flirt og forelskelse’. Gyldendal. 174 sider, 249,95 kr. 2019.

Heidi Sahlgreen: ’Digital kærlighed – Psykologens guide til at finde kærligheden på nettet – uden at miste sig selv’. Gyldendal. 160 sider, 199,95 kr. 2018.

Kirk Rønler: ’Sådan får du en kæreste’. People’s Press. 266 sider, 249,95 kr. 2018

Er forelskelse en biokemisk eksplosion eller et romantisk filmplot? To nyere podcasts undersøger de mange idealer, der florerer i moderne kærlighed. Elisabeth Skou Pedersen har hørt dem og fortæller her sin egen kærlighedshistorie fra fire vinkler
Læs også
’Our Two Bedroom Story’ er et eksempel på de datingsimulatorspil, der i mange år har været populære i Japan. Vores skribents avatar indleder et forhold med den manipulerende Chiaki. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Og således med rettidig omhu rustet til kamp om pladserne som 'indbudte eksperter i netværkspleje for fjerde-bølge-feminister m/k' i Aftenshowet og Debatten på DR-TV kan vi med sindsro gå weekenden i møde ........... ;o)