Læsetid: 3 min.

Håkan Nessers ’Intrigo’ er mere litteratur end kriminal

’Intrigo’ er litterært på et niveau, der bør få selv inkarnerede kriminalbogsresistente til at tage lidelsen op til eftertanke
’Intrigo’ er litterært på et niveau, der bør få selv inkarnerede kriminalbogsresistente til at tage lidelsen op til eftertanke

Patrik Österberg / IBL Bildbyrå

29. marts 2019

I en enkelt af historierne, den næstsidste, i samlingen Intrigo kan den noksom bekendte svenske forfatter Håkan Nesser ganske vist ikke sige sig fri for genrens klichéer, den stil der mestendels holder mindst denne læser på afstand af egentlig kriminallitteratur.

Men tag ikke fejl: Resten af Intrigo er mere litteratur end kriminal, hvor lagene med rationerede strøg påstryges handlingen, og personerne nuanceres.

Håkan Nessers foretrukne miljøer er geografisk set en eller anden ubestemmelig midteuropæiskhed i et bælte fra Holland over Tyskland til Østrig med afstikkere til Schweiz.

Personerne, som regel veluddannede i nærkontakt med sprog, historie og litteratur, lever det tilsyneladende gode liv i lige så tilsyneladende betryggende omgivelser, men på en art moralsk knivsæg og når alt kommer til alt alligevel ikke under helt så betryggende vilkår.

Tingene er på kanten til at gå i stykker, og mageligheden kaput. Personerne drives af en stille lurende frygt for at miste.

Som bekendt bliver mennesker først rigtigt farlige, når privilegier står på spil. Kort sagt opfører Nessers figurer sig som rigtige mennesker, der opfører sig som arten. Hvis man skal være hudløst ærlig: Genkendelige træk.

Civilisationens fernis er tyndt smurt på, når laget er slidt, er næste fase en hidtil fremmed overvejelse om andre metoder. Vold og død er måske en overvejelse værd. Mest nærliggende er det jo at udrydde årsagen til frygt og bekymring, og udryddelse medfører en ultimativ kriminel handling, som det dannede menneske normalt viser fra sig som noget, kun andre begår.

Den opgave Nesser stiller sig, er blot at skærpe den menneskeligt set iboende konflikt mellem ret og vrang via konkrete begivenheder, der klargør konfliktens dilemmaer og anskueliggør, hvorfor personerne roder sig ud i endnu dybere, direkte skæbnesvangre eller livstruende handlinger.

Læseren gøres meddelagtig

I Intrigo er selve kriminalmotivet indskrænket til de begivenheder, personerne selv skaffer sig magt over – eller tilsyneladende tror at beherske – uden at fortælleren blander politiet ind i det. Ikke mere end at risikoen for at blive opdaget eller afsløret, når tingene kommer på højkant ved død og forsvinden, selvsagt er forbundet med myndighedernes interesse for sagen og finale indgriben.

Håkan Nesser: Intrigo.

Under disse vilkår udvikles personernes adfærd, der side for side kompliceres yderligere, som om intrigerne ikke er indviklede nok, men bestandigt i flugt med historiens forløb.

Nessers tonefald er næsten uden undtagelse i Intrigo den vidende og vemodige iagttagers, om end han ofte træder tilbage som alvidende forfatter og gerne lader sine personer selv få mæle og ansvar for forløbet og berette det fornødne om begivenhedernes ubønhørlige, ulykkeligvis også logiske udvikling.

Fortællingerne er indviklede, uden at konstruktionen kan siges at være søgt, snarere er disse forløb komplekse, forstandige i grundlaget og beundringsværdigt forstandigt bygget op, sjældent så skeletterne i strukturen rasler.

Nessers fortjeneste som genreforfatter er at sandsynliggøre indtil vished tingenes iboende tilbøjelighed til at gå så galt, som de nu engang kan. Mennesker kan nu engang ikke besværge andres motiver og handlinger – for så vidt heller ikke deres egne.

I normalgenren gøres dette rutinemæssigt under gys og gru, men gruen ligger hos Nesser mere faretruende og langtidsholdbart i det stille forløb, hvor kun den direkte involverede har overblik over de fatale konsekvenser, han og hun selv har udløst ved deres tvivlsomme dispositioner.

Det er denne afdækning af de ofte rystende fulde følger af den umoralske handling, Nesser langsomt og ubønhørligt lader sine personer få del i, hvor læseren så bliver meddelagtig.

Nesser hensætter dæmonisk læseren i tvivl om, hvorvidt forbrydelse eller blot en slet handling ikke betaler sig. I de bedste af de fem historier i Intrigo, hvoraf et par er helt nypublicerede, fremstiller forfatteren vilkårene på en sådan måde, at læseren forskrækkeligt sagtens kan indse, at den umoralske adfærd er forståelig, ja næsten berettiget. Det er her, forfatteren bliver farlig. Og betydelig.

Håkan Nessers udgivelsesliste er overvældende, over 30 bind er det blevet til, en del som egentlige kriminalhistorier med politifolk i centrum.

Intrigo er litterært på et niveau, der bør få selv inkarnerede kriminalbogsresistente til at tage lidelsen op til eftertanke. Det har denne gæsteanmelder i genren allerede gjort efter bekendtskab med denne Nesser-bog, vel oversat af Jan Mølgaard.

Håkan Nesser: Intrigo. Oversat af Jan Mølgaard. 495 sider. Modtryk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen, Maria Francisca Torrezão, Katrine Damm og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tilfældigt faldt jeg over romanen 'Levende og døde i Windsford' for en fire fem år siden. Var aldrig før stødt på Nesser. Og var solgt, så meget mere end bare en krimi. Har nu læst en stor del af forfatterskabet.
Menneskets veje og specielt vildveje.

Morten Sørensen

"Nessers tonefald er næsten uden undtagelse i Intrigo den vidende og vemodige iagttagers, omend han ofte træder tilbage som alvidende forfatter og gerne lader sine personer selv få mæle og ansvar for forløbet ..." - dette passer faktisk på de ca. 2/3 af Nessers bøger, som jeg har læst. Han skriver så aldeles glimrende, og jeg glæder mig allerede til Intrigo :-)