Læsetid: 6 min.

Julián Castro voksede op i en mexicansk ’barrio’ i Texas. Nu vil han som den første latino indtage Det Hvide Hus

Den relativt unge præsidentkandidat baserer sin kampagne på sin mexicanske mormors og mors uegennyttige indsats for at virkeliggøre den ’amerikanske drøm’ om et bedre liv for deres afkom. Julián Castro og hans tvillingbror Joaquin læste på Stanford og Harvard og har gjort politisk karriere i Washington, D.C.
Vejen til Det Hvide Hus er brolagt med forhindringer for den ambitiøse Julián Castro. Det er et felt med mange talentfulde kandidater.

Vejen til Det Hvide Hus er brolagt med forhindringer for den ambitiøse Julián Castro. Det er et felt med mange talentfulde kandidater.

Mario Tama

15. marts 2019

Julián Castro er ikke den eneste demokratiske præsidentkandidat, der gik i chok efter Hillary Clintons nederlag til Donald Trump i november 2016. Det gjorde Kamala Harris og Elizabeth Warren også.

Alle tre beskriver den smertefulde oplevelse i deres nyligt udgivne bøger. Harris og Warren bruger forordet. Castro efterordet.

Ingen af dem forsøger at analysere sig frem til, hvordan det kunne ske, at en vulgær reality TV-stjerne og korrupt ejendomsmagnat kunne slå en så erfaren, vidende og kompetent politiker som Clinton. De udtrykker bare forargelse og væmmelse.

At 62 mio. amerikanere kunne finde på at stemme på Trump foranlediger dem ikke til selvransagelse. Det er en mangel, som kan stække demokraternes mulighed for at genvinde præsidentposten i 2020. Vé den kandidat, der ikke tager højde for denne ubehagelige kendsgerning.

Julián Castro er Barack Obamas boligminister i efteråret 2016, da han bliver inviteret til New York af Clinton-kampagnen for at deltage i sejrsfesten. I stedet virker det som en begravelse. Allerede tidligt på valgaftenen bliver man nervøs i Clinton-lejren. Valgresultaterne fra de første delstater er ikke lovende.

»Det var stadig tidligt på aftenen og – som det meste af landet – antog jeg ganske enkelt, at det var hinsides det mulige, at et menneske, der havde opført sig så skændigt, havde en reel chance for at vinde,« skriver Castro i sin selvbiografi An Unlikely Journey – Waking Up from My American Dream.

Tilbage på hotelværelset falder boligministeren i søvn foran tv-skærmen. Da han vågner op tre timer senere, er Donald Trump udnævnt til vinder. I bogen er Castro ude af stand til at beskrive sine følelser i det øjeblik.

Som Obama

Julián Castro, 44, erklærede sit kandidatur til præsidentposten i midten af januar i det mexicansk-amerikanske bykvarter, han voksede op i i San Antonio, Texas. Beslutningen overraskede ingen. Han har været omtalt som en potentiel præsidentkandidat, siden han blev inviteret af Barack Obama til at holde nøgletalen på den demokratiske partikongres i 2012.

Castro er latino. Hans fremtoning og oratoriske stil minder så meget om Obamas, at man kunne forledes til at tro, det er tilsigtet. Hans identiske tvillingbror, Joaquin, er medlem af Repræsentanternes Hus og formand for Castros valgkampagne.

Tvillingbrødrenes familiehistorie minder delvist om Obamas.

Deres mormor blev som seksårig ført over den mexicansk-amerikanske grænse og ind i USA i 1922 af et mexicansk-amerikansk par, efter at forældrene døde pludseligt og uventet.

Castro indleder sin bog med at beskrive den lille piges krydsning af en grænse, hvor præsident Trump i dag vil opføre en betonmur. Dengang var der ingen barrierer. Bedstemoren, Victoria, gik sammen med sin adoptivfamilie hen til en bygning og fik af nogle bevæbnede vagter udstedt en indrejsetilladelse. Sværere var det ikke dengang.

Det er en historie, som bedstemoren har fortalt sine to børnebørn ofte, og den har klart haft en vigtig betydning for deres identitet og selvforståelse som mexicansk-amerikanere.

Historien rumsterer i Julián Castros hoved, da han sidste sommer kører fra San Antonio sydpå til en grænseby for at medbringe gaver til mindreårige børn, der er blevet tvangsadskilt fra deres forældre af Trump-regeringen.

Castro prøver at få adgang til en af interneringslejrene, men bliver afvist. I stedet beder han vagterne om at videregive gaverne til børnene. Da han passerer stedet senere på dagen, ligger pakkerne stadig uden for hovedindgangen til bygningen.

»Psykologer advarer om det trauma, børn udsættes for, hvis de adskilles fra deres familie. Selv da min bedstemor var i 70’erne, kunne hun bryde ud i gråd, når hun tænkte tilbage på det øjeblik, hvor hun blev trukket væk fra sin døde mor og fik at vide, at hun skulle flytte til USA med en anden familie,« skriver han.

Nok at kæmpe for

Castro-brødrenes opvækst var ikke let. Deres mor, Rosie Castro, voksede op under små kår i den fattige vestlige del af San Antonio hos hendes mors adoptivfamilie. Hun var aktiv i borgerretsgrupper, organiseret af mexicansk-amerikanere, og stillede en enkelt gang op til byrådet – dog forgæves.

Der var nok at kæmpe for. Indtil 1970’erne blev mexicansk-amerikanere udsat for grov diskrimination. I Texas blev de kaldt »wetbacks« – en nedværdigende beskrivelse, som henviste til deres våde tøj efter at være svømmet over Rio Grande.

Castro skriver:

»I store dele af Texas måtte mexicanske børn gå i raceadskilte skoler. Restauranter og butikker havde skilte udenfor, hvorpå der stod: Adgang forbudt for hunde, negre og mexicanere. Raceadskillelse var almindeligt i biografer, parker, svømmehaller og selv på kirkegårde. I skolerne blev børn korporligt afstraffet, hvis de talte spansk med hinanden.«

Mexicansk-amerikaneres valgdeltagelse var lige så lav som afroamerikaneres, idet den herskende hvide klasse lagde hindringer i vejen for udøvelsen af deres valgret. Det skete ved at opkræve en høj afgift eller forlange beståelse af en optagelsesprøve for at blive indskrevet i valgregistret.

Kongressens reform af valgrettigheder for sorte amerikanere i 1965 omfattede ikke latinoer i Texas og andre sydvestlige delstater. Først i 1975 rettede Kongressen op på denne mangel og tilkendte latinoer samme valgrettigheder som andre amerikanske statsborgere.

Vejen frem i livet

Tvillingbrødrene kom til verden i 1974. De blev født uden for ægteskabet. Deres mor havde et forhold til en gift mand med fem børn. Efter et stykke tid forlod manden sin familie og flyttede ind hos Castro-familien. Men nogle år senere stiftede han en tredje familie, så Julián og Joaquin mistede gradvist forbindelsen til deres far.

De voksede altså op i et hjem med to stærke kvinder, hvilket ikke er usædvanligt i USA. Kamala Harris og Barack Obama havde også fraværende fædre. Obama boede hos sine bedsteforældre i Hawaii.

Castros mor og mormor kæmpede for at holde familien oven vande økonomisk. De arbejdede i mange år som rengøringshjælp hos velstillede familier. De drømte om at skaffe penge til at sikre de to drenge en højere uddannelse, således at de kunne komme til at virkeliggøre den »amerikanske drøm« om at rykke højere op ad den sociale rangstige end den tidligere generation.

Men det var en kamp. Rosie var i en periode alkoholiker. Castro beskriver, hvordan han og broren en sen nat måtte styrte ud af sengen og i pyjamas hjælpe deres fordrukne mor ud af en vens bil.

De bliver flyttet fra den ene skole til den anden af en mor, som aldrig er tilfreds med lærerne. I gymnasiet beslutter de sig for at springe en klasse over og søger som 17-årige ind på universitetet. De bliver optaget på Stanford University i Palo Alto, Californien, hvor de læser i fire år og er politisk aktive i studenterforeningen.

Herefter videre til Harvard for at læse jura i tre år. Det er en imponerende historie om to mexicansk-amerikanere fra en fattig bydel i San Antonio, der ene og alene i kraft af vilje, udholdenhed og høj intelligens bryder igennem lydmuren og ender som politikere i Washington, D.C.

Julián Castro vælges først til byrådsmedlem i San Antonio i 2002 og i sit andet forsøg til borgmester i 2009. I 2014 henter præsident Obama ham til Washington for at beklæde posten som minister for socialt boligbyggeri og byplanlægning.

Da Castro bliver præsenteret som ny minister i Rosenhaven, fortæller Obama gæsterne om hans bedstemor, der krydsede grænsen som forældreløs i 1922. Til Castros ære afholder han sig ikke fra at kritisere Obamas indvandrerpolitik.

»Jeg tager afstand fra det øgede antal deportationer under præsident Obama. Jeg mener også, at han kan gøre mere for at beskytte lovlydige immigrantfamilier, som har levet i landet i mange år,« siger den nye minister til pressen.

Da pave Frans er på visit i Det Hvide Hus i 2015, er katolikken Castro inviteret med i audiens i Det Hvide Hus. Efter at have mødt den hellige fader omfavner han Michelle Obama.

Førstefruen smiler og siger: »Du har virkelig tilbagelagt en lang distance. Det er vi fælles om.«

Nu vil Castro, hans hustru og deres to små børn gerne selv flytte ind i Det Hvide Hus. Men vejen er brolagt med forhindringer for den ambitiøse latino-politiker i et felt med mange talentfulde kandidater.

Julián Castro: ’An Unlikely Journey, Waking Up from My American Dream’. Little Brown and Co., 241 sider.

Serie

Hvem er bejlerne til Det Hvide Hus i 2020?

Kandidaterne melder sig løbende på banen i kampen om at blive USA’s præsident. Op til 20 demokrater forventes at stille op. Vi introducerer dem gennem deres politiske selvbiografier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu