Læsetid: 3 min.

»Kan man overhovedet blive valgt ind i Folketinget, hvis man er på Pornhub med en sexvideo?«

Der var potentiale for en interessant dobbeltkontrakt, metalag og politisk kant i skuespiller og folketingskandidat for Alternativet Christian Gade Bjerrums soloperformance ’Folketingskandidaten’ på Teater Katapult i Aarhus. Men i stedet bliver det gennemgående pubertært og uprofessionelt med manglende fokus og det discountklingende slogan »Hvem kan? Folket kan!«
14. marts 2019

Skuespiller og folketingskandidat for Alternativet, Christian Gade Bjerrum, er både tekstforfatter, skuespiller og instruktør på Folketingskandidaten. En soloperformance – med streg under solo – der handler om selvsamme Christian Gade Bjerrum – og alligevel ikke rigtig om noget.

Vi er i et lille mørkt rum, hvor scenegulvet er dækket af alverdens rod fra ølkasser med bøger, scenelamper, ledninger, kassettebåndsafspillere, en fladskærm og bagerst i midten et bord med en pladeafspiller og andet lydudstyr.

Fra publikumsrækkerne er det vanskeligt at se gulvet, hvilket viser sig at være problematisk, eftersom Gade Bjerrum i de fem kvarter, Folketingskandidaten varer, kravler en del rundt på gulvet og viser temmelig mange videoklip på den kun delvist synlige tv-skærm.

Hele setuppet emmer af onemanshow. Forestillingen lider af en fatal mangel på kritisk, dramaturgisk overblik. Indholdet svinger ufokuseret omkring en personlig tour de Gade Bjerrums liv med op- og nedture over brudstykker fra hans karriere som skuespiller med korte videosekvenser til politiske statements, der aldrig følges til dørs.

Med titlen Folketingskandidaten var det vel fair at forvente nogle klare holdninger eller i det mindste overvejelser om det at være folketingskandidat.

I programteksten står, at det er »Gade Bjerrums personlige fortælling om, hvordan det er at skulle repræsentere nogle andre ... FOLKET!«, mens man på forestillingens officielle facebookside kan læse, at »FOLKETingsKANdidaten er et hudløst ærligt, konfliktfyldt og højaktuelt portræt af skuespilleren og folketingskandidaten Chr. Gade Bjerrum«.

Uanset om målet er en fortælling om rollen som folketingskandidat eller et personligt portræt, så er det slået fejl. Pointerne – om nogen – drukner i gak og gøgl i en useriøs forestilling, hvor det mest interessante meget sigende er brugen af gammeldags kassettebånd.

Må en folketingskandidat fingerkneppe en hjort?

»Kan man overhovedet blive valgt ind i Folketinget, hvis man er på Pornhub med en sexvideo?« spørger Gade Bjerrums stemme fra kassettebåndsoptageren, umiddelbart inden der på den lille tv-skærm vises en række filmklip: Gade Bjerrum i samleje i Lars von Triers film Nymphomaniac efterfulgt af en optagelse fra en skov, hvor Gade Bjerrum fortæller, at han skal til at »fingerkneppe en hjort«.

Skal det opfattes som en provokation? Skal det vise hans alsidighed som skuespiller? Er der overhovedet en pointe? Svaret står hen i det uvisse, for forestillingen fortsætter ufortrødent sin usammenhængende fremmarch.

Der titter en snert af noget interessant og endda relevant frem i en enkelt lille tekstbid. Afspillet på kassettebånd, naturligvis.

»Kært barn har mange navne. Spiller mange roller. Men spiller det nogen rolle, hvilken rolle man spiller? Spiller det nogen rolle, hvem du tror, jeg er? (…) Så længe jeg har din opmærksomhed.« 

Men tankerne følges ikke op. Er Gade Bjerrum potentiel folkeforfører, eller spiller han blot en rolle som folketingskandidat i en alternativ version af Jacob Haugaards kritiske valgkamp tilbage i 1994?

Det bliver ved denne enkelte udtalelse, som understreger hele forestillingens dobbeltkontrakt. Metalaget gør det uklart, hvor skuespillerens rolle slutter og virkelighedens folketingskandidat – hvis man overhovedet kan skelne mellem de to.

Men der er noget gennemgående pubertært og uprofessionelt i performancen, som tager al fokus fra det potentielt interessante. Gade Bjerrum fumler rundt på scenen mellem de utallige ting, spoler lidt på kassettebåndene, afspiller flere lydoptagelser, flere plader, flere videoer, danser en stammedans og tager mere tøj af.

Fra start til slut bevarer han en ufarlig distance. Udstiller aldrig sig selv helt. Står aldrig sårbar eller autentisk foran publikum. Da han endelig mod slut siger noget live til publikum, er han helt nøgen – som for at flytte fokus – og ordene, han råber, er på engelsk. Distancen er intakt. Der er ikke noget på spil. Vi har stadig ingen idé om, hvem Gade Bjerrum er, hvad han står for, eller hvordan det er at være folketingskandidat. Til gengæld har han givet sine politiske modstandere masser af potentielt kasteskyts til fremtidige debatter.

’Folketingskandidaten’. Tekst, instruktion og performance: Christian Gade Bjerrum. Lyd: Lasse Munk. Video: Morten Schuster Rossel. Produceret af En GadeProduktion og Wounded Beast i co-produktion med Teater Katapult. Spiller på Momentum 22.-25. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer