Læsetid: 4 min.

’Kleopatra’ er stærkt dansk erotisk drama hentet ud af glemslen

Den Jyske Operas initiativ med at opdyrke gamle danske operaer giver den danske operascene identitet. August Ennas musik er både lidenskabelig og internationalt klingende, erotikken og netop sanseligheden er operaens stærkeste kort. Sammen med librettisten Einar Christiansen fik de to smedet en ganske liderlig affære sammen
Elsebeth Dreisig som Kleopatra.

Elsebeth Dreisig som Kleopatra.

Kåre Viemose

19. marts 2019

Hvad sker der med halvgod musik? Det ryger ud! Hvis musik ikke bliver indspillet eller spillet, forsvinder det jo. Modsat litteratur for eksempel, der trods alt kan læses af alle fra bladet, kan musik sådan helt forsvinde som arkiverede noder, der ikke når nogens ører.

Derfor er det et ganske spændende projekt Den Jyske Opera har med sin Danske Serie, hvor gamle danske operaer, man hverken har hørt eller hørt tale om i hundrede år, bliver taget op. Det er ikke så meget et spørgsmål, om man kan finde nogle glemte skatte, som at det er hele den musikalske kontekst, det er spændende at forstå.

Ved seriens allerførste produktion fik Den Jyske Opera smukt afleveret en sjældent lidenskabelig og dramatisk historie. August Ennas Kleopatra har måske ikke standarden til at være en klassiker, men den er også for god til at blive glemt.

Populærmusik

Den danske komponist August Enna var samtidig med Carl Nielsen. Født i Nakskov, søn af en tysk mor og en italiensk far, hvis far havde været trompetist i Napoleons hær. Enna var ganske populær som ung komponist, og man havde store forventninger til ham. Han producerede et væld af operaer, og mange havde stor succes. Hans musik er tydeligt inspireret af både Strauss og Wagner med et strejf af italiensk mangel på bekymring. Lydbilledet er meget mere europæisk fællesnævnende end for eksempel Carl Nielsens musik.

Med sin baggrund i underholdningsbranchen på københavnske værthuse og det gamle københavnertivoli Casino havde Enna evnen til at lire musik og melodier af sig. Ofte kommer man dog frem til, hvad også var hans samtids kritik, at hans største kunstneriske brist var manglen på indhold. Der er rigtig meget materiale og en lethed ved at kopiere den senromantiske orkesterklang. Men noget stærkt personligt eller én eller anden ånd, der for alvor kan begrunde al den dejlige musik, savner man.

Dansk erotik

Hvad der alligevel giver en opera som Kleopatra sin fulde berettigelse, er den smukke sanselighed, der driver værket. Sammen med librettisten Einar Christiansen fik de to smedet en ganske liderlig affære sammen. De smukke poetiske nattebilleder i starten af andet akt og de voldsomme lidenskabelige opgør i slutningen, er operaens stærkeste kort. Temperamentet og sanseligheden har man ofte skudt Enna hans italienske afstamning i skoene, men hvorfor ikke bare tro på, den kan være vokset op i Nakskov? Når der synges om nattens søde stemning ’som hyacinters duftlabyrinter’, så er det smuk, dansk erotik, jeg kan føle mig i familie med.

Librettisten Einar Christiansen, forfatter blandt andet og en overgang kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, byggede sin tekst på en roman af englænderen, Henry Rider Haggard, forfatteren til Kong Salomons Miner. Det er en historie helt uden romerske forbindelser. Ingen Cæsar eller Marcus Antonius, men derimod en egyptisk prins Harmaki, der bliver presset af sit folk til at rydde den egyptiske herskerinde Kleopatra af tronen og udgiver sig for drømmetyder for at kunne komme faraoen på nært hold og dræbe hende. Det går ikke efter planen. Harmaki bliver forvirret og forført af Kleopatras skønhed.

Tjenestepigen Charmion, som elsker Harmaki og skulle have været en hjælper, røber i sin jalousi Harmakis planer over for Kleopatra, og alt er tabt i et smukt spind af erotiske længsler, sårbarhed og magtspil.

Kåre Viemose

Et meget koncentreret og lydhørt publikum på Gamle Scene brød flere gange ud i applaus over sangernes præstationer. Forestillingen kører med to hold solister, og denne aften var det Stefania Dovhan som Kleopatra, Christian Juslin som Harmaki, Tanja Kuhn som Charmion og Thomas Christian Sigh som egyptisk oprørsleder. Det vil sige overvejende udlændinge, der kæmpede med det danske sprog og gjorde det godt. Og hvor er det rart og hjemligt at høre det danske sprog sunget og høre melodilinjer spundet efter det.

Det er ikke nemme partier, men der er belønning fra Ennas side, fordi han både giver stemmerne mulighed for at spænde af i dybden og skinne i toppen og giver sangerne mulighed for at stråle i deres roller. Harmaki var måske lidt stift spillet, Charmion en anelse for dramatisk, men Kleopatra var den dronning, man havde brug for for at dramaet hang sammen.

Spektakulær spasme

Performeren Johannes Brüssau agerede både Kleopatras kælemenneske i snor og et sindbillede på den forførte prins med udstukne øjne, blodigt bryst og blottet køn, samt leverede en spektakulær dans kun rullet ind i en smule gaze, allerede halvt mumie. I ouverturen til andet akt, lige som tæppet er gået op, og hvor der sikkert efter oprindeligt forlæg skulle være foregået festlig underholdning, så man et stakkels væsen gå fra næsten usynlig skælven til rystende kramper for til sidst at vride sig i virtuost leddeløs skeletdans.

En smuk illustration af livet som en spasme mellem kærlighed og død og meget muligt illuderende denne operas dronnings fortærende erotiske magt, men også mindende om det giftselvmord, den historiske Kleopatra skænkede sig selv. Et par ældre damer sad ved siden af mig. ’Jamen dog’, sagde den ene mens et ganske stort suk undslap den anden. Dét var en stærk oplevelse det dér.

Joachim Gustafsson stod i spidsen for Copenhagen Phil og fik advokeret godt for Ennas musik og dens forførende kvaliteter.

Jeg synes, Den Jyske Opera har fat i den lange ende af gazebindet, og jeg er spændt på de næste afsnit i serien om glemt dansk kulturarv. Der er både historie, perspektiv og identitet at hente. Hvilke mumier skal vi hive op på den danske scene igen som genopdagede klassikere? I sidste ende måske ikke nogen, men godt, lærerigt og endda stimulerende at møde en kvalificeret deltager.

’Kleopatra’. Det Kongelige Teater, Gamle Scene, 12. marts kl. 19.30. Den Jyske Opera, Den Jyske Operas Kor, Copenhagen Phil. Dirigent: Joachim Gustafsson. Solister: Stefania Dovhan, Christian Juslin, Thomas Christian Sigh, Tanja Kuhn. På turné og kan opleves frem til 12. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Steffen Gliese
Hans Ditlev Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu