Læsetid: 2 min.

Knut Hamsuns ’Sult’ fortolkes i trædeorgelet og en norsk sangers lunger

To sæt lunger, orglets og sangerens, brugt til fortolkning af et litterært hovedværk: Den norske mestersanger Maja Ratkje har skabt musikken til en balletfortolkning af Knut Hamsuns ’Sult’. Den kan med fordel nydes helt på egen hånd
Maja Ratkjes musikalske undersøgelse er en værdig udbygning af Sult – og et fremragende værk i egen ret, skriver Ralf Christensen.

Maja Ratkjes musikalske undersøgelse er en værdig udbygning af Sult – og et fremragende værk i egen ret, skriver Ralf Christensen.

Erik Berg

25. marts 2019

Når det gamle trædeorgel begynder at trække vejret hvæsende og med slappe lunger, så opstår der en lydlig genkaldelse af det gamle Kristiania (nu Oslo).

Støvet, rusten, lyset, lydene. Fra dengang i den senere del af det 19. århundrede, hvor hovedpersonen i Knut Hamsuns Sult går rundt med rumlende tom mave. Så tom, at han tygger på træ og begynder at hallucinere.

Trædeorgelets effekt er tilsigtet. Den kan nemlig opleves gennem hele den norske eksperimentalsanger/musiker/komponist Maja Solveig Kjelstrup Ratkjes album Sult – en indspillet udgave af musikakkompagnement til den norske Nasjonalballettens 2018-fortolkning af Knut Hamsuns debutroman fra 1890.

Her spillede hun – ganske uvant – på et gammelt trædeorgel, mens hun sang sange og improviserede. To sæt lunger, orgelet og Ratkjes, brugt til fortolkning af et litterært hovedværk. Endda et modificeret orgel med metal- og pvc-rør samt en vindmaskine. Hertil et udvalg af metalgenstande, glas, guitar- og basstrenge som ekstra instrumenter.

Ideen var ifølge pressemeddelelsen at genskabe det støvede 1800-tals Kristianias lyde. Det virker – uden at have været der – vellykket.

En persisk prinsesse

Trods de ganske snævre instrumentale rammer er Sult et udtryks- og indtryksmæssigt varieret værk.

Der er stemningsskabende og udflydende musik, hvor alskens marskandiserlyde får lov at give lydbillederne en tilfældig karakter. Lydkulisser, der udfolder sig for vores ører. Tag bare »En træflis å tygge på«, hvor der rumles og rasles med dingenoter og himstregimser, mens der improviseres på orgelet, og en høj fløjten snart ledsager.

Modsat er der de mere komponerede sange. Den underskønne »Sayago – en sådan glidende lyd«, hvor Ratkje rammer et længselsfuldt leje tættere på sorgen end forløsningen. Det er en sang, der refererer en romanscene, hvor hovedpersonen eftertragter en kvinde, som han endelig får under fire øjne.

Og et sted mellem det komponerede og improviserede – gætter jeg – er der den erotiske henførelse i »Øine som råsilke, armer av rav«. Den matcher passagen i romanen, hvor hovedpersonen fantaserer om en persisk prinsesse med 300 slaver. Ratkjes stemme rejser sig og vikler sig selvsikkert om orgelets hæse åndedræt. Snart på vej ud af det jordiske. Den sensuelle hallucination er fuldendt.

En kontroversiel skikkelse

Sangtitlerne er citater fra Hamsuns roman. Dog med to tilføjelser – »Sayago« og »Sjå, Amioda« til to sange – der bidrager til det mix af gammeldags og nymodens bokmål samt dialekt, som Hamsun dyrkede. Mest tydeligt på »Sjå, Åmioda – og ikke en lyd kom mig fra struben«.

Hamsuns del af titlen er gammeldags bokmål – det danskfunderede norske – i kraft af ordstillingen og det danskstavede »mig«. Men med »sjå« tilføjer Ratkje et ord, der betyder »se« på flere norske dialekter. Altså bliver sangtitlen forvandlet til en blanding af bokmål og dialekt.

Knut Hamsun er en kontroversiel skikkelse i vores kultur, naturligvis især i hjemlandet Norge, efter at han sympatiserede med nazisterne og Hitler gennem hele Anden Verdenskrig og også derefter. Ja, da han nægtede at angre, blev han sendt på sindssygehospital.

Det gør på ingen måde hans værk mindre interessant – det er værd at huske i disse tider, hvor ekskludering af kunstnere og deres værker er en uheldig forekomst i vores kultur.

Maja Ratkjes musikalske undersøgelse er en værdig udbygning af Sult – og et fremragende værk i egen ret.

Maja Ratkje: ’Sult’ (Rune Grammofon).

Knut Hamsun bliver modtaget af nazister i Oslos lufthavn, Fornebu, i juni 1943 efter en rejse til Wien og et møde med Hitler.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu