Læsetid: 2 min.

’Kong Lear’ er skåret ind til benet på Teater Nordkraft

I Mikkel Harder Munck-Hansens velspillede iscenesættelse af Shakespeares tragedie er der hugget en hæl og klippet en tå for at afkorte fortællingen til blot 90 minutter lang, kvindedomineret og ungdomsvenlig version. Det gør den en anelse usammenhængende
Jacque Lauritsen er udtryksfuld og overbevisende i rollen som Kong Lear på Teater Nordkraft.

Jacque Lauritsen er udtryksfuld og overbevisende i rollen som Kong Lear på Teater Nordkraft.

Karoline Lieberkind

16. marts 2019

Shakespeares tragedie handler om den engelske konge, der lader sig forføre af højtsvævende kærlighedserklæringer fra sine to ældste døtre og først for sent opdager, at ægte, dybtfølt kærlighed ikke kan beskrives med simple ord. »Ve den, der angrer, når det er for sent.«

Mikkel Harder Munck-Hansens iscenesættelse er en bearbejdning af Niels Brunses oversættelse skabt i samarbejde med skuespiller Jacque Lauritsen, der kan opleves i titelrollen. Der er hugget en hæl og klippet en tå i Shakespeares oprindelige tragedie for at afkorte fortællingen til blot 90 minutter i en ungdomsvenlig version.

Karoline Lieberkind

Der er langt færre roller i denne udgave, hvoraf de fleste her spilles af kvinder. Et interessant valg. Flere roller har simpelthen skiftet køn. Hvor de hos Shakespeare er mænd og sønner, er de på Teater Nordkraft kvinder og døtre – og blot en enkelt søn i skikkelse af Alexander Clements udspekulerede og skruppelløse Edmund. Det er en finurlig detalje, der desværre ikke har den store indflydelse på historien, og som ikke lader til at bunde i kunstneriske eller symbolske overvejelser.

I Elsebeth Hedes primært sorte kostumer med skarpe silhuetter og stærke skuldre fremstår Petrine Agger og Lærke Schærff Engelbrecht overbevisende som de to ældste døtre, Goneril og Regan, der hurtigt og beslutsomt rotter sig sammen for at overtage den sidste rest af magt, deres far måtte have tilbage. »Den unge stiger, hvor den gamle faldt,« som Edmund hånligt konstaterer.

Karoline Lieberkind

Niels Valentins lydbillede består af diskrete, stemningsskabende hvin fra strengeinstrumenter og urovækkende brummen. Pludseligt lyder en højlydt buldren med skarpe hvin for at understrege uvejret. Både det fysiske uvejr og det indre uvejr, der raser inden i Kong Lear. Med krogede hænder holdt krampagtigt ind foran kroppen står han midt i Claus Helbos neutrale, men alligevel rumskabende scenografi bestående af rektangulære trækasser i forskellige niveauer. Hans ansigt er forvrænget på sin vej fra kongelig værdighed til det totale vanvid, der hurtigt – som det tiltagende stormvejr – fylder hans sind.

Kong Lear er blevet svigtet af de to døtre, der erklærede ham deres ubestridte kærlighed. Og tilbage står han med erkendelsen af, at han har bortvist den eneste datter, der virkelig elsker ham. Jela Natius Abildgaards Cordelia vender tilbage fra sit eksil i Frankrig for at komme sin far til undsætning. Naturligvis. Hun elsker ham jo. Men sommetider er kærlighed bare ikke nok til at ændre en historie.

Tragedien har sit tag i fortællingen. Også i den korte version på Teater Nordkraft. Langsomheden og det let højstemte sprog på vers er bevaret, og selv om de mange forkortelser indimellem gør historien en smule usammenhængende, er det en velproduceret oplevelse.

Karoline Lieberkind

’Kong Lear’. Tekstforlæg: William Shakespeare. Instruktør: Mikkel Harder Munck-Hansen. Scenograf: Claus Helbo. Lys: Steffen Ilfeldt. Lyd: Niels Valentin. Med: Jacque Lauritsen, Petrine Agger, Alexander Clement, Jela Natius Abildgaard og Lærke Schærff Engelbrecht. Spiller på Teater Nordkraft til 22. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu