Læsetid: 5 min.

Michael Jackson-dokumentaren er lang, men det er listen over hans (angivelige) overgreb også

Dan Reeds omdiskuterede dokumentar om Michael Jacksons angivelige overgreb på to af de drenge, han omgav sig med i sin storhedstid, er et troværdigt partsindlæg og derfor en pinefuld affære
Her ses Wade Robson som 7-årig sammen med Michael Jackson. Det er blandt andet hans historie, der tages udgangspunkt i i dokumentaren ’Leaving Neverland’

Her ses Wade Robson som 7-årig sammen med Michael Jackson. Det er blandt andet hans historie, der tages udgangspunkt i i dokumentaren ’Leaving Neverland’

John Gurzinski

8. marts 2019

Det er svært ikke at tro på Wade Robson og James Safechuck, der begge to var venner med Michael Jackson som børn, når de i dokumentaren Leaving Neverland fortæller om, hvordan han begik seksuelle overgreb mod dem gennem en længere periode. I to separate interviews ser man dem sidde uroligt i en lænestol med nogle meget beslutsomme ansigtsudtryk, mens de beretter om to barndomme, der blev totalt defineret af deres relation til verdens på det tidspunkt største musikstjerne. En relation, der også har defineret deres voksenliv.

Instruktøren Dan Reed går ikke graverjournalistisk til værks, men holder sig til de angivelige ofres og deres familiemedlemmers beretning, som kun bliver modsagt af arkivklip, hvori Michael Jackson selv og hans forsvarsadvokater benægter alt. Den detaljerigdom, de to mænd, som nu er 36 og 40 år gamle, genkalder sig de forskellige situationer med, er ikke af den slags, man uden videre kan fabrikere. Robson og Safechuck er bare to i en lang række af børn, som Michael Jackson tog til sig som en blanding af legekammerater og protegeer.

Han inviterede dem med på ferier og turneer, med i sine musikvideoer, med hjem til sin store ranch med tilhørende forlystelsespark Neverland – og også med i seng. 

Ny ven hvert år

Interviewene med Robson og Safechuck udgør størstedelen af af Dan Reeds omdiskuterede dokumentar Leaving Neverland, som DR viser i den korteste version på to gange halvanden time. De sammenlagt tre timer føles endnu længere, fordi det er så pinefuldt at se de to mænd fortælle om, hvordan Michael Jackson opdagede dem, tryllebandt dem og deres familier (ikke mindst deres mødre, som også medvirker i filmen) og ændrede deres liv radikalt.

I en af filmens første scener siger Wade Robson, at Michael Jackson var noget af det rareste og fortsætter: »Han hjalp mig med min karriere og med min kreativitet. Og han misbrugte mig også seksuelt i syv år.«

Det er ikke bare pinefuldt, fordi Robson og Safechuck går i detaljer med, hvordan overgrebene helt præcist foregik, men også fordi ingen af dem benægter, at de var en form for forelsket i Michael Jackson. Det er sådan, de beskriver det. Michael Jackson var det mest fantastiske menneske, de kendte, og han gjorde dem til centrum i sin verden og fortalte dem, at de kunne og måtte alting. Og det mente han så også selv, at han måtte.

De plagede begge deres forældre for at få lov til at være alene med ham og for at få lov at sove sammen med ham, og de oplevede begge jalousi, når der (»cirka hver 12. måned«) kom en ny favoritdreng i Michael Jacksons liv. At beundringen og tilknytningen har været så stærk, gør det bare ekstra modbydeligt at høre, hvor grundig Michael Jakson angiveligt var med forholdsreglerne for ikke at blive afsløret. Hvor udmærket han var klar over, at det han gjorde, var uacceptabelt.

Både Robson og Safechuck beretter, at Jackson advarede dem mod at fortælle noget til nogen, fordi deres liv så ville slutte, eller de ville komme i fængsel. I hvert fald ville de aldrig se hinanden igen. Han belønnede, angiveligt, James Safechuck med smykker for seksuelle ydelser og lod i smykkebutikken, som om det var en gave til en kvinde.

Begge mænd fortæller, at det er svært for dem ikke at bebrejde sig selv for det, en voksen mand, angiveligt, gjorde ved dem, fordi de var så involverede i Jacksons løgnehistorie om at være en aseksuel Peter Pan af et voksent barn, der – som han sagde i et berømt tv-interview med Oprah Winfrey i 1993 – »aldrig kunne finde på at gøre et barn fortræd«.   

Fejlkategoriseret voksen

Robson og Safechuck er henholdsvis den fjerde og den femte af Michael Jacksons nære børnevenner, der beskylder ham for overgreb. Da de første anklager kom (og blev afgjort med forlig uden om retten) i 1993, stod begge frem og forsvarede Jackson. Da anden bølge rullede i 2003, gjorde Wade Robson det igen, mens James Safechuck havde trukket sig. Det er først efter Jacksons død i 2009, henholdsvis i 2013 og 2014, hvor de begge er blevet gift, har fået børn og, ifølge interviewene i dokumentaren, oplever alvorlige eftervirkninger, at de sagsøger Michael Jacksons bo for erstatning. Sagerne faldt for forældelsesfristen.

I løbet af de tre timer, Leaving Neverland varer, kommer Michael Jackson til at fremstå mere og mere komplet galt afmarcheret og uden for nogen som helst form for moralsk rækkevidde. Ikke fordi han var et skadet barn, der ikke selv vidste bedre, men fordi han fremstår som en udspekuleret voksen, der handlede med fuldt overlæg.

Han svigtede angiveligt børnenes tillid på en så alvorlig måde, at det ikke er til at fatte, mens det utilsigtede svigt, som børnenes forældre gjorde sig skyldig i, virker åbenlyst. Selv om deres skyld er mindre, er det dem, ens forargelse retter sig mod, fordi de var almindeligt velfungerende mennesker, der burde vide bedre end at lade deres børn sove sammen med en voksen mand, de kun lige havde lært at kende. 

For begge familier gjaldt det, at fædrene blev sejlet agterud, efter at Michael Jackson kom ind i deres liv og ændrede det. Wade Robson, der kommer fra Australien, blev opdaget af Jackson, da Robson som femårig deltog i en ’dans som Michael Jackson’-konkurrence, og da hans forældre blev skilt, flyttede han med sin også meget starstruck mor, Joy, til Californien for at blive gjort til barnestjerne af Jackson.

James Safechuck var i modsætning til Wade ikke som sådan fan af Michael Jackson, før de lavede en Pepsi-reklame sammen, men Jackson blev hurtigt en del af hans californiske middelklassefamilie. Også hans mor, Stephanie, var – ifølge sig selv – meget begejstret for det nye bekendtskab og den adgang, det gav til glamour, kreativ karriere for hendes søn og rejser. Stephanie Safechuck beskriver Michael Jackson som en ekstra søn, der i deres hjem fik lov til at sænke paraderne og udleve den normale barndom, han aldrig havde haft. Både hun og Joy Robson ligner nogle, der lidt for let lod sig forblænde og forlede til at fejlkategorisere Michael Jackson som et uskyldigt barn fanget i en (meget rig og magtfuld) mands krop. 

Leaving Neverland’. Manuskript og instruktion: Dan Reed. Kan ses på dr.dk fra i dag og sendes på DR1 de følgende to tirsdage.

I 2.g. i 1987 sad vi i musiktimen og hørte hele albummet Bad, kort efter udgivelsen. Min ungdom skal revurderes, forstår jeg. Ikke selve nydelsen, ikke glæden over Jacksons musik. Men skaberen. At der var en hensynsløs afsender af de tilsyneladende godartede sange, skriver Ralf Christensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer