Læsetid: 4 min.

Milliardærernes velgørende legeplads

Den nye filantropiske branche er ikke kun befolket af milliardærer. Den har også skabt en ny tids intellektuelle: de såkaldte tankeledere
29. marts 2019

Ingen kan undgå at se det ironiske i, at verdens økonomiske elite i slutningen af januar mødtes i den mondæne bjergby Davos. Her var milliardærer, toppolitikere og intellektuelle fløjet ind på en flåde af private jetfly og havde indlogeret sig på hotelværelser med priser per nat på niveau med en fattig families årsbudget. Og deres mål var at tale sig frem til, hvordan man kunne løse verdens problemer med fattigdom, ulighed og klimaforandringer.

For den udenforstående virker sådan en forestilling selvmodsigende og pervers. Men ifølge The New York Times journalisten Anand Giridharadas’ nye bog Winners Take All: The Elite Charade of Changing the World afspejler situation i Davos en dybere forandring i den måde, velgørenhed fungerer i vores samfund.

’Winners Take All: The Elite Charade of Changing the World.’ Anand Giridharadas.

I takt med at uligheden er steget igennem de seneste årtier, og antallet af milliardærer er steget med rekordfart, er der nemlig vokset en industri frem, der handler om at hjælpe disse milliardærer til at give nogle af deres mange penge væk. Fra Bill og Melinda Gates Fond, der bruger milliarder på sundhed i den fattige verden over George Soros’ arbejde for at sprede liberalisme og retsstat til Ford Foundations mangeårige arbejde inden for kunst og forskning.

Som udgangspunkt er det selvfølgelig bedre, at disse milliardærer bruger deres penge på sådanne velgørende sager end på privat forbrug. Men ikke desto mindre er der store problemer forbundet med den nye filantropiske industri.

Den form for velgørende sager, som den nye klasse af superrige donorer støtter, er præget af en særlig logik, som Giridharadas beskriver som win-win. Ideen om, at der findes teknologiske eller teknokratiske løsninger, som gør, at alle får det bedre, uden at der skal tages noget fra nogen.

Den sidste del er vigtig, da den gode vilje hos milliardærklassen har det med at stoppe, i det øjeblik hvor det risikerer at gå ud over deres egen bankbog. Hvis du vil have del i pengene fra denne gruppe, er det derfor vigtigt at tale om løsninger præget af innovative partnerskaber og nyskabende teknologier, der skaber morgendagens vindere og, vigtigst af alt, foregår via markedet. Samtidigt må man forstå, at løsninger som omfordeling eller skattefinansierede velfærdsordninger er håbløst gammeldags og præget af en win-lose-tankegang.

Et ’løsningsorienteret’ tankelederskab

Problemet for Giridharadas er, at de mange penge, som kommer fra de filantropiske milliardærer, igennem de seneste årtier er kommet til at dominere store dele af debatten omkring løsningen af de store globale problemer.

Såvel ngo’er som kunstnere og intellektuelle er blevet afhængige af den form for understøttelse og synlighed, som milliardærernes sponsorater kan give. Dermed kommer den form for konfliktfrie markedsløsninger, som ikke truer sponsorernes milliardformuer, i forgrunden, mens mere effektive, dyberegående løsninger bliver marginaliseret, fordi de implicerer at omfordele den ulige fordeling af ressourcer

Den nye filantropiske branche er ikke kun befolket af milliardærdonorer, men har også skabt en ny række samfundsroller.

En af disse er de såkaldte thought leaders eller tankeledere. Tankeledere vil oftest starte som akademikere eller forfattere. Men i modsætning til tidligere tiders intellektuelle er deres rolle ikke at kaste et kritisk blik på samfundet og udpege problemer. Den slags er alt for præget af et gammeldags win-lose-tankesæt. I stedet formår tankeledere at formulere løsninger på afgrænsede problemer, som vi kan løse uden at behøve at ændre grundlæggende ved samfundets strukturer.

De populære TED-talks repræsenterer for Giridharadas prototypen på denne form for ’løsningsorienteret’ tankelederskab, hvis målsætning er konstant at fortælle, hvordan vi kan være med til at løse samfundets problemer ved på det individuelle plan at ændre den måde, vi tænker eller handler på.

En anden hovedgruppe i den filantropiske verden er professionelle konsulenter. I takt med at erhvervslivet har fået større indflydelse på den velgørende industri, er tankegange fra businessverdenen også begyndt at gennemsyre den filantropiske verden. Konsulenthuse som McKinsey er blevet storleverandører til ngo’er og velgørende institutioner ud fra en idé om at metoderne fra ledelseskonsulenter, som virker inden for erhvervslivet, nødvendigvis må være den bedste måde at løse alle problemer på.

Velgørenhed har altid været en del af de magtfuldes legitimering – fra kirkens almisser til konger og fyrsters finansiering af hospitaler og offentlige fester. Men den moderne form for filantropi kan føres tilbage til det sene 1800-tal, hvor en generation af de såkaldte røverbaroner dominerede

Erhvervsmagnater som Rockerfeller, Carnegie og Vanderbilt havde tjent enorme formuer ved industrialiseringen af det amerikanske kontinent, men oplevede en stigende offentlig kritik for deres opbygning af monopolmagt inden for en række industrier og for deres hårdhændede bekæmpelse af fagforeninger. Men især Nelson Rockefeller udviklede i starten af det 20. århundrede filantropien som et ideologisk forsvar for deres hårdhændede forretningsmetoder. Når pengene blev givet videre til gode formål, var der intet grundlag for at kritisere, hvordan de var blevet tjent.

Ikke alle købte den. Theodore Roosevelt beskrev Rockefeller og hans kolleger som en »magtfuld korrupt klike der udgør en usynlig regering«, og brugte i sin præsidentperiode den føderale stat til at bekæmpe pengenes indflydelse på politik og bryde de store monopoler op. Det er den form for politisk handlen, som Anand Giridharadas mener, der er behov for i dag, i stedet for de individualiserede, markedsbaserede løsninger, som den milliardærstøttede godhedsindustri lægger frem.

’Winners Take All: The Elite Charade of Changing the World.’ Anand Giridharadas. Knopf Publishing Group, 288 sider. 27 USD

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Søren Fosberg
Søren Fosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Et nærliggende eksempel et den fokus der er på at gøre klimaproblemerne til et problem det skal læses af den enkelte gennem ændret adfærd mens det økonomiske system egentligt er godt nok som det er. Mere gulerødder, cykler og togrejser og problemet er løst. Imens vokser forureningen til nye rekorder. Jamen vi må tage os sammen.