Læsetid: 2 min.

Mor er den bedste i verden

Éric Barbiers underholdende ’Løfte ved daggry’ fortæller morsomt og melankolsk den franske forfatter Romain Garys utrolige historie
Selv ikke i luftvåbnet kan Romain (Pierre Niney) få fred fra sin overambitiøse, beskyttende mor, Nina (Charlotte Gainsbourg), i Éric Barbiers ’Løfte ved daggry’. 

Selv ikke i luftvåbnet kan Romain (Pierre Niney) få fred fra sin overambitiøse, beskyttende mor, Nina (Charlotte Gainsbourg), i Éric Barbiers ’Løfte ved daggry’. 

Miracle Film

7. marts 2019

Charlotte Gainsbourg er intet mindre end formidabel som et moderdyr af frygtindgydende dimensioner i Éric Barbiers nye film, Løfte ved daggry.

Filmen er baseret på den virkelige og temmelig utrolige historie om den prominente franske forfatter Romain Gary, født Kacew, og hans overbeskyttende, overambitiøse mor, Nina Kacew, der var russisk-polske jøder, som endte med at bosætte sig i Nice i 1920’ernes Frankrig.

Nina, der er enlig mor, vil sin søn det bedste, og fra han er helt lille, pacer hun ham frem. Han skal lære at fægte, spille violin, skyde med pistol og ikke mindst tale fransk. Hun drømmer om, at han vokser op som franskmand og både bliver en berømt og hædret krigshelt, diplomat, ambassadør og forfatter.

Romain, der elsker sin mor over alt på jorden – og vil gøre endnu mere for hende, selv om han indimellem også får mere end rigeligt af hendes intense facon – opnår med tiden det hele, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for hende og dermed også for ham.

Såre underholdende

Løfte ved daggry begynder i 1960, da den voksne og tilsyneladende syge Romain (en god Pierre Niney) skriver på bogen om sin opvækst, og så fortæller den i tilbageblik om, hvordan Nina med sin enorme stolthed og viljestyrke sørger for, at hun og sønnen får det liv, hun gerne vil have, at de skal have.

At tage hensyn til, hvad Romain selv gerne vil, falder hende aldrig ind, og man får en mistanke om, at nok ofrer hun sig for sin søn, men det handler i lige så høj grad om hendes egen anseelse og stolthed.

Det er en såre underholdende, flot og på én gang morsom og melankolsk film, og Eric Barbier sørger for at samfulde 130 minutter flyver afsted, mens Nina og Romains kulørte og dramatiske historie oprulles.

I en af de sjoveste scener overtaler hun først Romain til at drage til Berlin for at skyde Hitler for siden at opsøge sønnen på stranden og til omgivelsernes store morskab trygle ham om ikke at tage afsted. Han er jo immer væk hendes eneste søn.

Det er en fortælling om – som Romain formulerer det i bogen, der er blevet til filmen – hvorvidt man som mand nogensinde vil kunne stille sig tilfreds i en anden kvindes selskab, efter at have kendt sin mors totale, altopslugende kærlighed. Det har han i hvert fald selv svært ved, og det er ikke mindst der, at tragedien sniger sig ind i historien.

’Løfte ved daggry’. Instruktion: Éric Barbier. Manuskript: Éric Barbier og Marie Eynard. Fransk-belgisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, vel spiller Charlotte Gainsbourg godt, men hun er bare for meget. Tager alt ilten i lokalet! Morsom var filmen slet ikke, og vel egentlig heller ikke underholdende.

Hvis Romain Garys mor virkelig var sådan, så siger jeg stakkels barn/mand. I længden blev det lidt trættende med den ophidsede mor, men til sidst kunne man da godt fælde en tåre sammen med den nu voksne mand.