Læsetid: 4 min.

I ’Mrs. Westaway er død’ bruges krimien til at fortælle om en ung kvindes jagt på sig selv

Med alle den klassiske britiske krimis kendetegn
29. marts 2019

Har vi ikke alle drømt om det på et tidspunkt – at få et brev fra en sagfører, der fortæller, at man har arvet en formue fra en nu afdød slægtning, som man kun kender meget lidt til eller måske slet ikke har hørt om før nu? Jeg har i hvert fald, men venter stadig ...

21-årige Hal, en forkortelse af Harriet og hovedpersonen i Ruth Wares nye kriminalroman, Mrs. Westaway er død, får en dag et sådant brev ind ad døren. Hendes bedstemor, Mrs. Westaway, er død, Hal har arvet hende, og hun bedes indfinde sig på familiegodset, Trepassen, sammen med den øvrige familie for at høre, hvad der står i bedstemorens testamente.

Og man må sige, at Hal har brug for pengene. Hun ernærer sig som tarotkortlæser på strandpromenaden i Brighton, men det er vinter, og hun tjener ikke ligefrem store summer på det. Faktisk skylder hun penge til en lånehaj, der truer med at brække hendes arme og ben, hvis hun ikke snart indfrier gælden, der naturligvis er vokset eksplosivt på meget kort tid.

»Efter mig syndfloden«

Hal er helt alene i verden – hendes elskede mor blev tre år tidligere kørt ned af en flugtbilist – og selv om hendes mor havde fortalt hende, at bedstemoren døde for 20 år siden, og Hal derfor ikke burde være den rigtige Harriet Westaway, beslutter hun sig for at drage til Trepassen, der ligger langt mod syd, uden for badebyen Penzance.

Ruth Ware: ’Mrs. Westaway er død’.

Og så er det, at hun – sammen med læserne af Ruth Wares bog – nærmest træder ind i en Agatha Christie-roman. Her er onkler, hun aldrig har kendt, et nedslidt, utæt herresæde, en oldgammel og ondsindet husbestyrerinde, Mrs. Warren, der sammenlignes med den uhyggelige Mrs. Danvers fra Daphne du Mauriers gotiske roman, Rebecca – og Alfred Hitchcocks mesterlige filmudgave – og familiehemmeligheder i massevis.

Det er naturligvis lidt af et chok for den øvrige familie, at Hal dukker op og tilmed står til at arve både Trepassen og de fleste af de ganske mange penge, Mrs. Westaway efterlader sig.

Selv har den unge kvinde det temmelig dårligt med at snyde familien, og hun overvejer at fortælle sandheden, men det går op for hende, at hun altså har en eller anden form for relation til stedet og familien. Hun er en Westaway, men hvordan det nærmere hænger sammen, også med det, hendes mor fortalte hende, er ikke helt nemt at finde ud af.

Det er dog ikke tilfældigt, at den efter alt at dømme dybt ubehagelige og halvsadistiske Mrs. Westaway i sit sidste brev til sin ældste søn, Harding, skrev: »Efter mig syndfloden.«

Hun ville have sine efterladte til at stille spørgsmål til familiens historie og forventede – med en vis skadefryd, fornemmer man – afslørende svar, som ville skabe ballade i familien. Og det er præcis, hvad der sker.

Også en dannelsesroman

Mrs. Westaway er død er ikke kun en krimi. Faktisk er det i lige så høj grad en dannelsesroman om den unge Hal Westaway, der aldrig har kendt sin far, og som har følt sig ganske rod- og modløs, siden hendes mor døde.

Hun tager i høj grad én dag ad gangen, men mødet med familien Westaway giver hende håb om noget andet og måske bedre. Hun tillader sig at drømme, og det er ikke mindst hendes mange spekulationer og kvaler over – i hvert fald til at begynde med – at tage røven på dem. Man kommer langt ind i hovedet på den unge kvinde, der fysisk er lille og spinkel, men mentalt og følelsesmæssigt er stærkere, end man tror.

Ruth Ware har skrevet en regulær sidevender, hvor man nok gerne vil vide, hvad det er for hemmeligheder, der gemmer sig i familien Westaways fortid – og i Trepassens mørke kringelkroge – men hvor man lige så gerne lever sig med i Hals liv og skæbne.

På opdagelse i eget liv

Man håber hele tiden det bedste for hende. Og for Hal selv handler tarotkortene, som de fleste mennesker ikke har meget tilovers for, ikke om magi eller overtro, men om mønstergenkendelse, livsvisdom og selvstændiggørelse, ikke mindst for en ung kvinde i en udsat position.

Ware skriver godt og sørger for, at Trepassen bliver en figur i sig selv i al sin ormestukne, forfaldne rigdom og tragiske fortid. Forfatteren har et sikkert greb om alle den klassiske krimis konventioner og bruger dem til at fortælle levende og medrivende om et ungt menneske, Hal, der forsøger at finde sig selv og sin egen stemme. Det kræver, at hun først finder ud af, hvor og hvad hun kommer fra, og det involverer den smertelige erkendelse, at hendes mor formentlig løj for hende.

Hals rejse begynder som et håb og så et bedrag, men ender som noget meget mere fascinerende og livsforandrende. Som en anden Hercule Poirot – eller nok nærmere Miss Marple – går hun på opdagelse i sit eget liv, og det er hverken helt så ligetil eller ufarligt, som man måske kunne håbe. Til gengæld er det spændende.

Ruth Ware: ’Mrs. Westaway er død’. Gyldendal. Oversat af Sara Koch. 376 sider, 200 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu