Læsetid: 3 min.

Ny version af den gamle historie om den noller danske mand

Magnus Millangs debutfilm, ’Selvhenter’, om to umage brødre, et faderkompleks, en dyrebar arv og en hæsblæsende biltur gennem Europa er langtfra original
Brødrene Magnus (Magnus Millang) og Emil (Emil Millang) må en tur til Spanien for at hente deres døde far hjem – i en tagboks – i komedien ’Selvhenter’, som Emil og Magnus Millang også har skrevet og Magnus Millang instrueret. 

Brødrene Magnus (Magnus Millang) og Emil (Emil Millang) må en tur til Spanien for at hente deres døde far hjem – i en tagboks – i komedien ’Selvhenter’, som Emil og Magnus Millang også har skrevet og Magnus Millang instrueret. 

SF Film

7. marts 2019

Skuespilleren Magnus Millang (der mest er kendt for at spille bøvehoveder med lavt selvværd og dertilhørende flakkende blik) har fulgt en populær opskrift til sin debutfilm, Selvhenter

Man tager to brødre og giver dem et skævt indbyrdes magtforhold. Så konfronterer man dem med det faderkompleks, de trods alt har til fælles. Og så sender man dem ud på en rejse, hvor de i udgangspunktet bare vil redde deres egen røv, men hvor de alligevel ender med at lære, at sammenhold er godt, og at egoisme er dårlig. Til sidst strør man lidt sukker ud over det hele.

På den måde minder Selvhenter lidt om en forbrødringskomedie som Anders Thomas Jensens Mænd og høns (2015), hvor to brødre tager ud i verden for at finde deres biologiske far og får tre nye brødre med i købet. Endnu mere minder den om Rasmus Heides Alle for tre (2017), hvor Timo (Rasmus Bjerg) og Ralf (Mick Øgendahl) mister deres fordrukne far, Arno (Kurt Ravn), og rejser til Syditalien for at indkassere et dyrebart arvestykke.

Magnus’ navle

I Selvhenter – som Magnus Millang har skrevet sammen med sin lillebror, Emil Millang – mister brødrene Magnus (Magnus Millang) og Emil (Emil Millang) deres fordrukne far og rejser til Sydspanien. For Emils vedkommende for at hente liget hjem og for Magnus’ vedkommende for at hente det her arvestykke. Det ved Emil bare ikke.

Filmen tager bogstaveligt talt udgangspunkt i Magnus’ navle. Herfra zoomes der ud, så man ser resten af Magnus’ bare mave, der ikke længere kan være i en medium skjorte, hans forurettede ansigt og det prøverum, han befinder sig i. Af måden, han bebrejder ekspedienten, at han ikke kan passe deres mediumstørrelser, fremgår det tydeligt, at han har en vis rutine i at skyde ansvar fra sig. Da hun endelig har fundet en størrelse ekstralarge til ham, bliver hans kort afvist, og med lige så tydelig en rutine stjæler han den skjorte, han skal bruge for at fremstå præsentabel, når han skal op og pitche en idé til en smørreklame. 

Det går selvfølgelig dårligt. Tiden er løbet fra den opblæste Magnus. Hans ideer hænger dårligt sammen, og desuden reproducerer han stereotype kønsroller.

Når han får at vide, at han trænger til at arbejde med sit kvindesyn, svarer han sin kvindelige arbejdsgiver, at hendes »mandesyn trænger til noget pik«, og at han slet ikke kender den kastrerede mandetype, hun tror findes derude. 

Den hæmmede og den hæmningsløse

En stor, fed løgn, hvis man skulle være i tvivl. Bedst som Magnus har peget demonstrativt ud i den verden, hvor der angiveligt ikke skulle eksistere tophæmmede mænd fulde af unødige hensyn og overflødige undskyldninger, går døren op, og en reklamebureaumedarbejder beder Magnus komme med, fordi der er én, der gerne vil tale med ham.

Der står hans diametrale modsætning, lillebror Emil, med den dårlige (eller »pisseirriterende«, som Magnus kalder den) nyhed, at deres far er død af druk. Helt nede i Spanien. Noget må gøres, men det gider Magnus ikke. Ikke før han kommer i tanker om et værdifuldt ur, faren altid gik med.

Den hæmningsløse storebror og den hæmmede lillebror tager derfor afsted sammen og ender pga. Magnus’ nærighed med at stjæle liget og forsøge at fragte det hjem i en tagbagagebærer, der vipper faretruende på toppen af deres lille bitte lejebil.

Så kan man selv gætte, om der opstår en masse akavede situationer; om de to brødre får bearbejdet forholdet til den altid fulde far; og om den hæmmede bror ender med at tilegne sig lidt af sin hæmningsløse brors handlekraft, mens den hæmningsløse lærer lidt om ydmyghed og ansvar af sin hæmmede bror.

Selvhenter leverer nogle meget standardiserede billeder på, hvad idioti kan være i praksis. Det er sjældent mere end halvsjovt og hele tiden sympatisk nok. I forhold til den helt gakkelakkede grimassekavalkade i Alle for tre er komikken i Selvhenter mere dialogbåret, uden at man af den grund bliver overdænget med skarpe punchlines.

Den mest effektive komik i filmen udspringer af de mange tegneserieagtige framinger og de veltimede klip. Et bøvehoved på vildveje er et taknemmeligt (omend ikke så originalt) materiale, som fotografen Valdemar Winge Leisner og klipperen Per Sandholt får udnyttet fint.

’Selvhenter’. Instruktion: Magnus Millang. Manuskript: Magnus og Emil Millang. Dansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu