Læsetid: 2 min.

’Ramen Shop’ udforsker forholdet mellem Japan og Singapores (mad)kulturer

Eric Khoos småsimrende familiedrama, ’Ramen Shop’, lader japansk og singaporeansk mad føre mennesker og kulturer sammen
’Ramen Shop’ er en lille, imødekommende fortælling med mulighed for både kulinariske og kulturelle opdagelser. 

’Ramen Shop’ er en lille, imødekommende fortælling med mulighed for både kulinariske og kulturelle opdagelser. 

Another World Entertainment

22. marts 2019

Kulinarisches Kino – det er overskriften på et af de faste sideprogrammer på filmfestivalen i Berlin, og det fokuserer på film, der forholder sig til mad og madlavning. Sidste år kunne man i denne sektion se Singapore-instruktøren Eric Khoos småsimrende drama Ramen Shop, der passer perfekt i forhold til festivalens ønske om blandt andet at udforske mad som en del af større spørgsmål om kulturel identitet.

Khoos drama blev til på baggrund af en idé om at lave en film, der kunne fejre 50-året for Japan og Singapores diplomatiske relationer efter den japanske besættelse af Singapore under Anden Verdenskrig. Khoo har tidligere arbejdet med madtemaer i sine film og så med det samme de to nationers begejstring for mad som et oplagt udgangspunkt for en fortælling om familier, fællesskab og forsoning.

Det førte til dette dramas enkle handling, hvor en ung japansk kok rejser til Singapore for at grave i sin fortid og får genetableret familierelationerne gennem et fusionsmøde af den klassiske ramen-suppe og den singaporeanske signatur-svinekødssuppe Bak Kut Teh.

Madminder og melankoli

Den japanske kok Masato spilles følsomt af Takumi Saito, der blandt andet har medvirket i 13 Assassins og instrueret Blank 13. Masatos singaporeanske mor døde, da han var ti år, og han husker ikke meget fra sin barndom i Singapore. Da hans far dør i starten af filmens fortælling, og han finder morens dagbog, rejser han til Singapore for at finde ud af mere.

Her indfører madbloggeren Miki (den japanske popstjerne Seiko Matsuda) ham i byens specialiteter og delikatesser, indtil de får opstøvet Masatos onkel (Mark Lee).

Grundtonen i Ramen Shop er melankolsk og kræver smag for sentimental asiatisk strygersuppe samt dialogbårne overtydeligheder og livsmottoer. Som når Masatos mor i et flashback går rundt under blomstrende kirsebærtræer og fortæller, at skønhed er et middel, når det skrøbelige og flygtige liv bliver svært.

Opskriften på heling?

Selv om filmens ingredienser har tendens til at pege i den samme pæne og nænsomme retning, kommer der især med den ’doing-doing’-engelsktalende onkels ankomst mere liv, mens han – overraskende problemfrit – giver sin hemmelige familieopskrift fra sig. Det er også svært ikke at sætte pris på filmens indføring i de to landes madkulturer og dens velmenende tro på, at de rette opskrifter og fælles madhistorier kan hele familier og læge sår.

Undervejs får man indblik i, hvordan flere retter laves, og hvordan te naturligvis skal hældes op i urets retning. Samtidig rummer filmen gennem Masatos besøg på et krigsmuseum en kort kommentar til Japans brutale besættelse af Singapore, og hvorfor det var så svært for Masatos bedstemor (Beatrice Chien) at lade sin datter gifte sig med en japaner.

Ramen Shop er hverken haute cuisine eller umami, men en lille imødekommende fortælling med mulighed for både kulinariske og kulturelle opdagelser.

’Ramen Shop’. Instruktion: Eric Khoo. Manuskript: Fong Cheng Tan og Kim Hoh Wong. Singaporeansk-japansk-fransk (Vester Vov Vov i København og en række andre biografer rundt om i landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu