Læsetid: 2 min.

Technotegneseriehelten Bjørn Svin vender tilbage med dystopisk spin off-album

90’ernes ikoniske beatmager, Bjørn Svin, har vasket farverne ud af sit lydunivers. På det seneste album, ’2 point 5 step pets’, vender han blikket mod en international skare af ’clubkids’, der er blevet voksne og pessimistiske
90’ernes ikoniske beatmager, Bjørn Svin, har vasket farverne ud af sit lydunivers. På det seneste album, ’2 point 5 step pets’, vender han blikket mod en international skare af ’clubkids’, der er blevet voksne og pessimistiske

Gonzales Photo

22. marts 2019

Han er tegneseriehelten i dansk, elektronisk musik. Den sprudlende komponist Bjørn Christiansen, bedre kendt som Bjørn Svin, har siden ravehittet »Mer Strøm« fra sin debutplade af samme navn fået kultstatus som beatmager for generation Y og dens pårørende.

Med animerede albumtitler som Benene På Nakken og naivistiske lydeffekter, der flyver hen over en absurd påtrængende bas, opstår der hos Bjørn Svin en original blanding af kulør, folkelighed og meningsfuldt lyddesign.

Med mere end 20 på bagen er Bjørn Svins første par album blevet moderne klassikere. Siden har han dog selv lagt større og større afstand til de flippede scenarier, som hans musik er blevet en fast del af.

Men med sit første soloalbum i næsten ti år, 2 point 5 step pets, er det, som om at Bjørn Svin søger dybere ind i det paradoks, han kender så godt: det alvorligt komiske.

Albummet er bygget op som en lang, elektronisk odyssé, hvor vores elskede, feststemte 90’er-helt møder sider af sig selv, der indtil nu har været henlagt i skygge, og hvor han via en nærmest shamanistisk kraft tager lytteren som sin medsammensvorne, for at kunne trænge længere ind i sine egne kompositioner end nogensinde før.

Ørerne i maskinen

Over syv numre, eller måske skulle man snarere kalde det episoder, følger lytteren i hælene på Bjørn Svin, som han bevæger sig utrætteligt gennem tonløst tordenvejr og dystopiske, industrielle lydlandskaber.

De prangende kontrastfarver er blevet vasket ned, og tilbage står et nøgent, sonisk sort-hvid skelet, der får hele 2 point 5 step pets til at fremstå som en horroragtig spin off af Bjørn Svins før så inkluderende ravefortælling.

Og det er ikke kun visuelt, at der mangler kolorit på albummet. Også rent melodisk udebliver dur-klangene totalt.

Ikke før halvvejs inde i »Tordentracket« opstår der en form for klangligt nødspor. »Bus to get her« udvider det på optimistisk vis til en bredere vej, der giver lytteren en behagelig pause fra at kæmpe sig gennem krattet af elektronikskrot.

Men selv om den melankolske synth kommer frem en gang imellem og gyder lidt olie på trommesporernes knirkende sammenføjninger, er der ingen tegn på større opblødning af det støjmættede lydtapet. Det forbliver tungt, hårdt og fængslende.

Bjørn Svin har de seneste år baseret sig både i Aarhus og Berlin. Men ingen tvivl om, at 2 point 5 step pets er blevet til i et blandingsforhold, der består af 100 procent Berlin. Pladen giver umiskendelige associationer til flere af den minimale elektroniske musiks superhelte, som Autechre, alva noto og Genesis Breyer P-Orridge.

Uden at Bjørn Svin helt giver afkald på fortidens dansksprogede track ID’er, vender han blikket mod en større, international skare af clubkids, der efterhånden er blevet voksne og pessimistiske.

2 point 5 step pets er en disharmonisk langfart, hvor ørerne bogstaveligt talt kommer i maskinen. Men man bliver ikke på noget tidspunkt fristet til at bladre hurtigt forbi sekvenserne af monoton industritechno. Man følger Bjørn Svin i tykke og tynde trommespor, hele vejen.

Bjørn Svin: ’2 point 5 step pets’ (Endless process)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu