Læsetid: 5 min.

Ursula Nistrup anskuer verden med et blik, som ikke er forankret i hverken nytte eller profit

Ursula Nistrups kunst i Aarhus og Holstebro er i berøring med det, vi kunne kalde miljøbevidst kunst, men ikke på den aktivistiske måde. Der er lyde som smuk munkesang sat sammen af sus. Kunsten fremtryller ukendte livsformer og historier, som er urgamle. De svimlende tidsforløb og originale synsvinkler udvider de perspektiver, vi mennesker normalt begrænses af
’Tzeela’ (2019). Draperet silkeorganza og kobber. Skabt i samarbejde med tekstildesignerne Elisabet Flejsborg og Lotte Henriksen. Fra udstillingen Pink Pillars.

’Tzeela’ (2019). Draperet silkeorganza og kobber. Skabt i samarbejde med tekstildesignerne Elisabet Flejsborg og Lotte Henriksen. Fra udstillingen Pink Pillars.

David Stjernholm

21. marts 2019

For 25 millioner år siden landede en meteor med så høj en temperatur i den libyske ørken, at sand blev smeltet om til glas.

Denne begivenhed blev muligvis bevidnet af myretypen cataglyphis, antyder kunstneren Ursula Nistrup i fortællingen Gennem Tzeelas vinger. I teksten, som er forfattet sammen med forfatter Ida Marie Hede, hører vi også om sommerfuglearten Tzeela. Både sommerfugl og myre lever på dette ugæstfri sted. De er i symbiose med glasset og sandet; de optager partikler fra omgivelserne eller bliver selv en del af dem. Tzeelas knogler forstærkes af mineraler fra sandet, myrerne betragter fjerne slægtninge, som er forstenet i glaskrystallerne.

Denne forunderlige verden er udgangspunktet for Nistrups to udstillinger på Holstebro Kunstmuseum og i Aarhus Kunsthal.

Uhørt lyd høres

I From the Pink Sand ser vi store tøjstykker af silke svæve henslængt og forblæst i rummet som et tredimensionelt foto. Silkestykkerne er et visuelt modstykke til Tzeela; gennem dem kan vi drømme om, forestille os, hvordan denne art måske kan se ud.

Silken akkompagneres af lyd, som hentes fra hule søjler andre steder i udstillingen. Nede i dem hænger der mikrofoner, som opfanger lyde fra rummet. Ligesom den forunderlige historie om Tzeela hentes frem fra fortidens mørke, bliver lyde fra udstillingsrummet, som vi ellers aldrig ville have hørt, til musik. Det er smukt, som munkesang sat sammen af sus. Lyddesignet, som Peter Albrechtsen står for, giver form og retning til hele installationen.

Lyd og silke flankeres af to kopier af søjler fra et tempelkompleks ved navn Vithala, som blev bygget i Indien i 1500-tallet. De sten, som søjlerne blev bygget i, dokumenteres i en anden afdeling af udstillingen med fotografiserien Rock Music (2015). Disse sten har vist nok, læser jeg i udstillingsteksten, lydlige egenskaber, man sjældent forbinder med sådanne stumme, tunge ting. Enkelte af søjlerne med mikrofoner dokumenteres også. Vi ser dem ovenfra, således at indgangen til hulrummet – som danner en sort figur – bliver en abstrakt komposition.

Fint nok, men jeg synes ikke, at disse billeder aktiveres tilstrækkeligt i udstillingen, de bliver overflødige ornamenter, en slags dokumentarisk fyldstof. Alligevel svækker det overflødige ikke helheden, eftersom kombinationen af silkestykkerne, lyd og søjler skaber et billede, hvor det forbigående holdes fast som noget varigt og smukt.

Ud over mennesket

Mens sommerfugle er centrale i From the Pink Sand, er det myrearten cataglyphis, som får hovedrollen i Cosmic Desert. Udstillingen i Aarhus Kunsthal er også formmæssigt anderledes, da den består af nogle smykker lavet med ørkenglas – lækkert arrangeret på rustikt, rødligt sand – plus et stort videoværk.

Temaet er glasset, som blev dannet, da den glødende meteor faldt. I videoværket Journey into Deep Materiality (2018) filmes glasskår med et enormt blik for detaljer. I glasset opdager vi former, som kan minde om galakser og stjernetåger, før glasskåret vendes om og dets matte flader afdækker episke, langstrakte ørkenflader og bjergkæder. Præcis sådan som glaskrystallerne ville have undsluppet vore øjne, hvis ikke Nistrup gjorde os opmærksomme på dem, er lyden i rummet, som kanaliseres symfonisk ind i udstillingen i Holstebro, en eksponering af det, som ellers ville være forblevet ukendt for os.

’In Praise of the Glass Witnesses’ (2019). Det er myrearten cataglyphis, der har hovedrollen i udstillingen Cosmic Desert i Aarhus Kunsthal. Den består af nogle smykker lavet med ørkenglas – lækkert arrangeret på rustikt, rødligt sand – plus et stort videoværk.

David Stjernholm

Smykkerne som vises på Cosmic Desert danner et møde mellem mennesket, ørkenen og myrernes verden. Selv om de rigtigtnok er smykker og kan bæres af mennesker, strækker deres barokke vridninger sig hen imod hændelser og processer, som er større og anderledes end vores virkelighed.

Smykkerne snor sig, og de vender sig organisk, vildtvoksende og rummer samtidig den fremmede verden, som den stadig er en del af, i sine krumninger og hulrum. Smykkerne korresponderer med Klangvaser (2018), som står ved siden af de hule søjler i udstillingen i Holstebro: Dette er beholdere, som ikke defineres af nogen rationel, skarp, menneskelig form, hvor fremvisningen af blomsternes skønhed er det centrale. Ligesom smykkerne vokser de, som plantelivet selv, og gør det uforudsigeligt, med skjulte indhulninger og svingende kronblade.

Både smykker og vaser er en del af vores egne omgivelser, men de strækker sig langt videre: til et sted, hvor vi har mulighed for at leve os ind i en verden, som er større end vores egen.

En større horisont

Nistrups kunst fremtryller ukendte livsformer og historier, som er urgamle, og som vi ellers aldrig ville have fået kendskab til. Samtidig gør hun også de nære omgivelser tilgængelige ved at forstørre lyden i det faktiske udstillingsrum. Dermed flettes de oversete virkeligheder, som er skjult for os her og nu, sammen med den fjerne fortid.

Det intime og nære knyttes til de virkelig store udsyn over klodens historie, mens væsener og hændelser, hvis verden vi sjældent tænker på eller i det hele taget ved noget om, knyttes direkte til det rum, vi befinder os i.

Således korresponderer hendes kunst med tankeretninger, som insisterer på, at mennesket ikke er universets centrum. Nymaterialisme, er der nogen som kalder det, andre taler om objektorienteret ontologi (OOO), men uanset hvilket mærkat man ønsker at bruge, peger Nistrup på, at der findes dyr, ting og former, som også er aktører, som handler og former deres omgivelser, og at deres miljø ligeledes genformer dem.

At betragte tingene ud fra en sådan synsvinkel er ikke så let gjort, men her bistår hun ved netop at skabe synsvinkler, som ikke kun gør det nemmere at skue ud over ens egen horisont, men som også skaber rum, landskab og historier, som blikket og tanken kan bevæge sig friere i.

Så kan man naturligvis spørge sig selv om, hvor vi ender med en sådan udvidelse, men dette handler dybest set om empati; om at anskue verden med et blik, som ikke er forankret i hverken nytte eller profit, som ellers så ofte definerer menneskelig interesse. Det handler om solidaritet og fantasi; om hvor vigtigt det er at forestille sig en virkelighed med en så bred horisont, at vi kan få et begreb om en verden, som er større end den menneskelige. Lykkes dette, vil også de ting, som mennesker finder værdifulde, kunne sættes i et ganske andet perspektiv.

På den måde er Nistrups kunst i berøring med det, vi kunne kalde miljøbevidst kunst, men ikke på den aktivistiske måde. Hendes tilnærmelse er fantasien, den frie tanke, samt troen på, at vi, hvis vi kan drømme os ind i en virkelighed, som rummer uendelig meget mere end vores egen, også vil være i stand til at se os selv bedre i det større billede. Nistrups pointe er derfor heller ikke at konkludere noget endeligt, men snarere at skabe et rum at fabulere i; et rum, som giver tanken et frirum, den ikke får andre steder.

Ursula Nistrup: ’From the Pink Sand’. Holstebro kunstmuseum. Indtil 19. maj. ’Cosmic Desert’. Aarhus Kunsthal. Indtil 14. april.

Kjetil Røed er gæsteanmelder. Han skriver normalt for Kunstkritikk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu