Læsetid: 6 min.

Årets afgangskunstnere fra Akademiet giver befriende nok pokker i internationale tendenser og moder 

Kunstnerne render ikke efter internationale moder eller tendenser, men stikker i alle mulige personlige retninger på årets Afgang. Det kunstneriske eksperiment dyrkes og trives. Det er befriende
Kunstnerne render ikke efter internationale moder eller tendenser, men stikker i alle mulige personlige retninger på årets Afgang. Det kunstneriske eksperiment dyrkes og trives. Det er befriende

Pressefoto, David Stjernholm

16. april 2019

Det er altid med en vis forventningsfuldhed, at man tager ind til den årlige Afgang på Charlottenborg, hvor årets dimittender afslutter fem års skolegang i billedkunst med hvert deres projekt. Tidligere var Afgang præget af en lystig og liflig sommerferiestemning, fordi den lå i maj eller juni. Nu er den rykket helt frem til starten af april og opfattes derfor instinktivt mindre som afslutningen på en skolegang for de i år 28 dimittender og mere som en samlet udstilling.

Og det er vist også meningen. I hvert fald har Kunsthal Charlottenborg og Det Kgl. Danske Kunstakademi i år skruet en tand op for ambitionen ved at hyre den internationale kurator María Berríos, der blandt andet er medkurator på den kommende Berlin-biennale, til at kuratere Afgang sammen med Katharina Stenbeck.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Trond Meiring
Bjarne Toft Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danny Hedegaard

Det er på sin vis i et vist omfang befriende at unge mennesker, vælger at uddanne sig indenfor kunst og Humaniora, for selvfølgelig har vi som samfund brug for det, men med måde!

Hvis man gør det velvidende at ens uddannelse, udgør en af de brødløse fag, med udsigt til tårnhøj arbejdsløshed, og evige bijobs mens man livslangt drømmer om det store kunstneriske gennembrud.

Så håber jeg at man enten har en priviligeret baggrund i en ressource familie, som er villige til at understøtte sit afkom, mere end de fleste kan og vil, eller at man kan affinde sig med alt det bijobberi år ud og år ind, mens man holder liv i ens drøm om det store gennembrud.

Udsigten er desværre for flertallet, et liv med livslang lav indkomst:-(

Det er meget få kunstnere der kan leve, og leve godt alene af at lave kunst, og det ved de unge mennesker inden at de starter på en 5 år lang uddannelse på Charlottenborg.

På en og samme tid, tager jeg hatten af for deres valg, men samtidig forstår jeg simpelthen ikke at de gør det, når deres virkelighed er som den er.

Men herfra skal der lyde et tillykke til dimittenderne, og et håb om at de hverisær formår at trodse statistikken i deres kommende karriere som kunstnere.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Niels Duus Nielsen

Det hedder kærlighed, Danny Hedegaard. Hvis man er ramt, er man ramt, og så spiller rationelle overvejelser ingen rolle. Sagt af en musikproletar, som meget tidligt i karrieren indså, at jeg nok aldrig ville blive rig af af spille op til dans.

Rig blev jeg aldrig, men jeg har virkelig haft det sjovt. Så selv fra et rationelt synspunkt var det ikke spild af tid, tværtimod. Det er efter min mening meget vigtigere og meget mere tilfredsstillende, og derfor meget mere fornuftigt, at have det sjovt ved at foretage sig noget meningsfuldt, end det er at kede sig gudsjammerligt for at opnå en økonomisk tryghed, der alligevel kun er forbigående.

Men jeg er selvfølgelig bare en gammel musikjunkie, der ikke kan lade være med at opfordre ungdommen til at tage et fix.

Det er selvfølgelig trist, at det er så brødløst at være kunstner, men vi kunne jo indføre en eller anden form for borgerløn? Sande kunstnere er jo ikke "in it for the money", og de mennesker, som ikke gider leve på smalkost, kan jo bare lade være med at blive kunstnere.

PS: Jeg er ret fascineret af den lille hund med præstekraven. Er den udstoppet?

Anders Sørensen

Hvorfor er det befriende at give pokker i "internationale tendenser"? Eller tendenser som sådan.

De fleste, der giver pokker, giver ikke en skid.

Bjarne Toft Sørensen

Jeg har endnu kun et enkelt besøg på udstillingen bag mig og har ikke brugt særlig meget tid på de enkelte værker. Som sådan må en afgangudstilling siges at kræve noget af sit publikum. Dog har også jeg bemærket nogle tendenser.

Det er rigtigt, at det kunstneriske eksperiment dyrkes og trives, og at kunstnerne stikker i alle mulige retninger, men det er noget, der har kendetegnet de senere års afgangsudstillinger, så det er for mig at se ikke nyt.

At de i flere år har været præget af en materiel vending, med fokus på stoflighed og naturens materialer, kan jeg være enig i, ofte konceptuelt præget på en måde, der skabte vel rigeligt med afstand mellem materiale og koncept. I nogle situationer har beskrivelser af værkernes intentioner for mig været en hjælp, og undertiden virkede værkerne "søgte".

Også jeg har som noget særligt bemærket, at der i år er meget video, hvor jeg undervejs i nogle situationer fik "retro - fornemmelser", og at der er tendenser i retning af det personligt forankrede. Det er noget, jeg ved kommende besøg mere detaljeret vil undersøge karakteren af.