Læsetid: 6 min.

ARoS sætter fokus på FN’s verdensmål ved at udstille de samme (mandlige) kunstnere, man har set siden 1990’erne

FN’s 17 verdensmål er afsættet for ARoS’ nye storstilede særudstilling ’Tomorrow is the Question’, der byder på international topkunst. Men den konservative kuratering med vægt på kunstens tunge drenge tager ikke afsættet alvorligt
Rirkrit Tiravanija har opstillet fem bordtennisborde med ARoS-udstillingens titel ’Tomorrow is the Question’ skrevet på bordene.

Rirkrit Tiravanija har opstillet fem bordtennisborde med ARoS-udstillingens titel ’Tomorrow is the Question’ skrevet på bordene.

Blaine Campbell

9. april 2019

Man går direkte ind i en rødgloende jordklode på ARoS’ nye store særudstilling Tomorrow is the Question.

Værket Hot Spot (2009) er skabt af Mona Hatoum og er et godt billede på, hvad udstillingen kredser om: Vores overophedede klode og den akutte krise, vi har ført os selv ud i ved at drive hæmningsløs rovdrift på klodens ressourcer.

Værket indleder samtidig den kobling til teknologi, som er helt central i udstillingen. Over indgangspartiet og kloden hænger et andet neonskilt i rød og gul af Alfredo Jaar, hvor der med versaler står:

»BE AFRAID OF/ THE ENORMITY OF/ THE POSSIBLE

Værket Hot Spot (2009) er skabt af Mona Hatoum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Toft Sørensen
ingemaje lange, Ejvind Larsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Men det er et greb, der effektivt cementerer museets brand og status. ---- Hvis vi skal komme bare i nærheden af at imødekomme nogen af de alvorlige problemer, vi står over for, og som udstillingen så gerne vil italesætte, må vi alle – også museet selv – gentænke vores position, handlinger og intentioner".

Jeg er enig i kritikken, men forstår også de store udfordringer, som institutioner som Aros, Louisiana og Arken står over for i en sådan sammenhæng, med den placering de aktuelt har fået i hele det kunstinstitutionelle system, både som virksomheder og som institutioner for samtidskunst. Med et billede fra skibenes verden er de som de store svære sådan lige at ændre sejlretning for.

Det udelukker dog ikke et krav om, at også de bliver nødt til at gentænke deres position, handlinger og intentioner.