Læsetid: 4 min.

Barbara Hannigans skærtorsdagskoncert havde mange løse ender

Barbara Hannigan er en sjælden sangbegavelse og en stor musiker, men som dirigent overbeviste hun ikke foran DR SymfoniOrkestret. Især Alban Bergs mangefacetterede violinkoncert, med en ellers fin solist, manglede episk sammenhæng og spirituel dybde
23. april 2019

Skærtorsdagskoncerten i Koncerthuset blev ledet af den canadiske sopran Barbara Hannigan, som med sin karisma og spektakulære sangteknik er blevet et internationalt fænomen. Programmet var velkomponeret til den første helligdag i den stille uge. Først et kort stykke kun for solosopranen af den italienske modernist Luigi Nono, til en tekst om at befinde sig fornedret og mishandlet i mørket med en tro på, at lyset en dag vil komme.

Det intense minidrama med Hannigan selv gik lige over i Alban Bergs Violinkoncert – med den fine tyske solist Veronika Eberle – der er et tolvtoneværk, som behandler tab, sorg, angst, smerte og håbet om det evige lys, og som man med god ret kunne kalde et requiem for komponisten selv.

Og efter pausen kom så Mozarts Requiem, en udsættelse af den katolske dødsmesse som med sine bønner anråber de himmelske magter om nåde og frelse fra de evige pinsler i helvedes flammer. Også dette værk munder ud i håbet om at se det himmelske lys, og som for Berg blev det et rekviem for Mozart, som ikke nåede at fuldende det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu