’Bestiarium’ er en svimlende og lidt for hittepåsom håndbog

Min yndlingskortfilm Powers of Ten (1977) åbner med billedet af et par, der sidder på et tæppe i en park. Hvert tiende sekund rykker kameraet ti gange længere væk fra dem: 100 meter, 1 kilometer – og sådan fortsætter det, indtil grænsen for det observerbare univers ved 10²⁴. Herfra zoomes der ind, men da kameraet atter når til parret, fortsætter det forbi hudceller og kvarker, indtil det ender helt nede ved atomet.

På enkel vis indfanger filmen, hvor svimlende verden er fra andre perspektiver end det, vi møder den med til daglig.

Noget lignende forsøger Carsten Müller Nielsen sig med i sit lille Bestiarium, hvis titel er en middelalderlig latinsk betegnelse for en naturhistorisk håndbog. Den føjer sig dermed til den korte række af danske fiktive opslagsværker – hvoraf de mest nævneværdige er 1990’er-klassikeren Brøndums Encyklopædi og Niels Henrik Svarre Nielsens monstrøst mærkelige Biografisk Skygge Leksikon – der med inspiration fra Jorge Luis Borges udnytter genrens autoritative sprog til at rykke ved vores vaneforestillinger.