Læsetid: 4 min.

Danske alternativer til international pop og r&b er ægte og dybsindige

I Danmarks mangfoldige, musikalske boligkompleks kommer Barselona og Hans Philip fra hver deres opgang. Men de mødes på legepladsen, hvor de deles om en naturligt følsom tone i hver deres dansksprogede lydunivers
I Danmarks mangfoldige, musikalske boligkompleks kommer Barselona og Hans Philip fra hver deres opgang. Men de mødes på legepladsen, hvor de deles om en naturligt følsom tone i hver deres dansksprogede lydunivers

Sophus Wolf

9. april 2019

Danske Barselona er en alternativ popduo, der består af musikerne Rud Aslak og Rasmus Theodor. De besluttede sig for at lave musik sammen på Roskilde Festival.

Sidste år spillede de for et fuldt rising-publikum selvsamme sted, og igen i år er de mere end festivalaktuelle – booket både til NorthSide, Smukfest og Roskilde. Albummet Legebørn er Barselonas officielle debut.

Fra en anden opgang i samme mangfoldige musikboligkompleks træder Hans Philip endelig ud på gaden igen. Efter at have lagt stemme til det succesfulde tomands hiphopprojekt Ukendt Kunstner, er han nu gået solo.

På albummet Forevigt glimrer han med sit personlige bud på en seriøs og tilpas skæv, dansksproget r&b.

Disse to navne kommer fra forskellige dele af blokken. Men de mødes på legepladsen, hvor de deles om en naturligt følsom tone i deres lyduniverser.

Båret af talesprogets charmerende logik producerer Barselona sprøde, lettilgængelige popsange med vokalisten Rud Aslaks magelighedssøgende stemme i front.

Og med radiohits som »Barcelona« og »Fra Wien Til Rom« har de to drenge allerede indtaget høretelefonerne hos en bred, yngre del af befolkningen.

Med hensyn til Hans Philip er det en fornøjelse at høre, hvordan han i duet med sig selv vender blikket tilbage mod fortidens undergrundstilværelse, umiddelbart upåvirket af sit før så bratte gennembrud.

Som fælles faldunderlag for de to artister ligger kontrasten mellem mandestemmernes ustabile, ubehandlede skrøbelighed og den saftige, men syntetiske autotune.

At vise, og være ved denne forskel, er i sig selv en befriende og dybsindig måde at bidrage til ægtheden i dansk pop.

Legebørn Forevigt

Debutalbummet Legebørn har en spilletid på knap 40 min. Det virker fint tilpasset den tid, som man lige nu kan sidde i solen på Dr. Louises Bro, inden man begynder at fryse.

Og fra første færd griber Barselonas soft boy-attitude om fædrelandshjertet, for at varme det i sine ru og forårsblege hænder.

Den kække åbner »Leger Med Livet« egner sig perfekt til en eftermiddagstur gennem brokvartererne. Men langs den siver synthesizerens fjedrende gang lidt ud af pladen. Og pludselig føles ens nye sneaks allerede udtrådte.

Den energisk slentrende teenagerastløshed, man mærker på Legebørns første numre, rammer ikke lytteren fysisk på samme måde i de senere, ellers lige så poetisk fabulerende popsange, »Bankende Hjerter« og »Vi Er Her Ikke For Evigt«.

Til gengæld virker »Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske«, der er en coverversion af Peter Sommers hit fra sidste års album af samme navn, som et voksent, målrettet valg og et ihærdigt forsøg på at nå frem til en bestemt dansk lyddestination.

Alligevel er det lidt for tydeligt, hvordan Aslak kommer til at stå skoleret over for Sommers modne vokal. Gennem nummeret træder den garvede spillemand ind som en far, der mere eller mindre frivilligt er ved at lære sine erfaringer fra sig til sønnen, både udi musikken og kærligheden.

På tekstfronten er der dog masser af guldkorn at hente i den spæde, tidsskriftagtige lyrik, som Barselona skriver i deres sangtekster.

Men igen er det pladens to første numre, der brænder sig fast, gennem sværmende similer og tragikomisk trippede enderim.

»Jeg leger med livet, som om det var dej / du leger med ilden, men den brænder dig / taknemmelig / misundelsen er væmmelig / det’ en ære / hvor svært ka’ det være?«

Dertil virker Hans Philips lyriske livserfaringer fra en længere karriere anderledes direkte. De går igen som en skygge af Ukendt Kunstner på hans soloalbum Forevigt.

Det er hurtigere og mere elektronisk funderet. Mørket er ved at falde på, og vi er i Indre By nu.

Men ligesom sine yngre brødre i Barselona pendler han rastløst mellem det gennemført poprytmiske og en mere demoagtig, bevidst nedtonet struktur.

På albummets tekstuelle højdepunkter »Et Studie i Overtænkning« og »Saa Blaa« stikker han gadehiphoppens bideskinne tilbage i munden.

»Havde et hoved fuld af drømme, ingen penge på mit kort / ingen penge på min lomme, ingen plan B / har en drøm der vender tilbage / drømt’ om at skub’ en bimmer en dag / jeg har brug for få ting - bare en pose penge / og en pige der er god i sengen, ja, det’ da min plan«

Som musiker er Hans Philip sådan en skikkelse, man bliver draget af, hvis man mødes på fortovet. Hans lyd er på én gang frigjort og anmassende, følsom og profetisk.

Men i modsætning til Barselona gør Hans Philip sig også markant mere umage for ikke at fremstå goofy. Han er den cool storebrortype, der for længst er kommet i puberteten.

Så mens de unge musikere tumler rundt og leger i græsset, spraymaler den ti år ældre Hans Philip sine poetiske budskaber på byens offentlige toiletvægge.

Med hensyn til personlighed og professionalisme er Hans Philip og Barselona gode naboer. De lytter til deres jævnaldrende, deres lyttere, den måde, de taler sammen på – og formår at iscenesætte det til smuk og vedkommende lydkunst.

Men frem for alt mødes de to lokale artister midt på gaden, mellem bevidsthedsstrømme og pulserende beats, for at forme en helt ny slags dansktop.

Barselona: ’Legebørn’ (Virgin Music / Universal)

Hans Philip: ’Forevigt’ (FortyFive / Universal)

Trioen Efter Festen praktiserer sort humor i kejtet syet synthpopspændetrøje.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu