Læsetid: 8 min.

Emil Nolde – den ivrige nazist, der blev forfulgt af nazisterne

Angela Merkel tog i sidste uge afsked med to værker af den naziforfulgte nazisympatisør Emil Nolde. Det var den perfekte optakt til en fremragende berlinsk udstilling om det nye syn på den dansk-tyske malers yderst tvivlsomme forhold til Hitlers Tredje Rige. Er Nolde nu blevet toksisk?
Få dage før åbningen af Emil Nolde-udstillingen pillede Angela Merkel to Nolde-værker ned i sit arbejdsværelse, herunder ’Brydningen’ fra 1936. Egentlig ville museet blot låne ’Brydningen’ til udstillingsperioden. Men Merkel brugte anledningen til endegyldigt at give begge værker tilbage til deres oprindelige ejer, ’Stiftelsen for preussisk kulturbesiddelse’, og dermed var fanden løs i den tyske kulturpresse allerede før ferniseringen.

Få dage før åbningen af Emil Nolde-udstillingen pillede Angela Merkel to Nolde-værker ned i sit arbejdsværelse, herunder ’Brydningen’ fra 1936. Egentlig ville museet blot låne ’Brydningen’ til udstillingsperioden. Men Merkel brugte anledningen til endegyldigt at give begge værker tilbage til deres oprindelige ejer, ’Stiftelsen for preussisk kulturbesiddelse’, og dermed var fanden løs i den tyske kulturpresse allerede før ferniseringen.

Hayoung Jeon

17. april 2019

»Den nye verdensorden kommer, og den vil blive gennemført stort og smukt af Adolf Hitler, derfor blev Emil også medlem af partiet – stykke for stykke opfyldes nu alle de former for et værdifuldt, skabende, rigt og stort liv for alle, som vi har ønsket. Læs den igen: Mein Kampf

Så euforisk lød det i et brev fra den danske præstedatter Ada Nolde i sommeren 1940.

Euforien var typisk i krigens første fase i Tyskland. Men der er en beklemmende detalje ved citatet: Hendes mand Emil, som Ada Nolde omtaler, er den verdensberømte maler Emil Nolde, som efter krigen havde succes med at skabe en myte om sig selv som kunstneren, der blev forfulgt af nazisterne.

Det er kompliceret. For begge dele er rigtigt: I årtier har det været kendt, at Emil Nolde i en vis udstrækning var nazisympatisør – og at han blev pålagt arbejdsforbud og stemplet som »entartet« af nazisterne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Stig Bøg
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • ingemaje lange
Maj-Britt Kent Hansen, Olaf Tehrani, Gert Romme, Stig Bøg, Steffen Gliese, Christian Mondrup og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

Hun hang ikke, hun hængte et billede op;)

Henrik Ljungberg

Poul Genefke-Thye, Ole jakob Dueholm Bech, Per Torbensen, Birte Pedersen, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Noller er lidt ligesom Heerup. Man er i hvert fald ikke i tvivl om at han kunne lide at male, faktisk så meget at han slet ikke kunne lade være - og så har vi jo en rigtigt kunstner. Men jeg forstår godt Merkel. Der er for meget vilje og for lidt talent i den farveglade malers værker, efter min smag og hvis jeg havde et Noller-billede ville jeg nok også benytte den førstkommende lejlighed til at skille mig af med det, til nogen der forstår at værdsætte det.

ingemaje lange

Tak Marianne. Jeg skulle just til at skrive det samme . Er jeg mon 'hyper-sensibel',.når jeg finder at en så stor fejl er en skamplet på en ellers utroligt interessant artikel?

Christian Mondrup

"skamplet" er et stort ord; men kritisk korrekturlæsning burde der have været.

Maj-Britt Kent Hansen, Birte Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Her i landet havde vi en Kaj Munk, men han konverterede og blev helt.

Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, Gert Romme og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hæng Dem ikke i bagateller
- brug Randers-reb og Google translate ... ;o)

Allan Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Birte Pedersen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fakta er at nazismen faktisk var vældig populær i 30´ernes Europa og Nolde var heller ikke den eneste der faldt for populismen. Det her er ingen undskyldning - for sådan var det jo.

Ole jakob Dueholm Bech, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og en god grund til at se på hvordan den sovjettiske kunst så ud på den tid i lyset af Hitler´s had/kærlighedsforhold til Stalin.

Faktisk var der mange som Hans Emil Hansen eller mest kendt som Emil Nolde.

Der var jo f.eks. dirigent Wilhelm Furtwängler, der hjalp jødiske flygtninge, samtidig med at Der Führer hyldede ham.

Men så var der altså også f.eks.: Herbert von Karajan, Johan Marius Nicolaas Heesters, Liese-Lotte Helene Berta Bunnenberg (Lala Andersen) og alle de andre, der hængte hjernen hjemme, og mente, at karrieren kom før noget andet.

Steffen Gliese

Karl Böhm var vist, Gert Romme, endnu værre end von Karajan; men i Joan Pipers Bernstein-biografi står der, at von Karajan udngik at hilste på Bernstein, da han gæstedirigerede New York philharmonikerne, mens Karl Böhm opportunistisk ikke kunne være overstrømmende nok.
Bernstein blev jo, som en af Deutsche Grammophons faste kunstnere, fast gæstedirigent for Wienerphilharmonikerne, og valgte - selvom han var agnostiker - altid at opholde sig i Wien i forbindelse med de jødiske helligdage for at provokere den stadig ret talstærke gruppe af antisemitter i byen og orkestret.

Per Torbensen, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Er det ikke lidt langt ude i tilslutning til artiklens alvorlige emne at inddrage Heerup med begrundelsen, at han som Nolde kunne lide at male? Det må man da formode, at de fleste malere kan. Jeg ser slet ikke, hvorfor netop Heerup skal kaldes frem, når artiklen i stort omfang behandler Noldes sym- og antipatier.

Marie Jensen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@ingemaje lange, når du nu er så sensibel, så husk venligst komma mellem "tak" og "Marianne". I modsat fald bliver dit "tak" imperativ, og det er vel ikke meningen.

Marianne Ljungberg:

I min del af landet hedder det hang. Det er på tide, at folk som dig holder op med at udskamme vores dialekt.

Ifølge artiklen blev Nolde antisemit fordi han var smidt ud af en jødisk ledet kunstnersammenslutning og fordi han ikke kunne lide "jødisk kulturpolitik".
En sådan årsag til at blive antisemit har vi mødt jævnligt, men mindes ikke, at nogen har undersøgt, om der kunne være noget om, at jøder indenfor kulturlivet faktisk er dygtige til at få andre jøder frem på bekostning af ikke-jøder .
I Joachim Fest's meget tykke, grundige og øjenåbnende bog ""Hitler" (Peoples Press) nævnes, at Hitler var en upolitisk, dagdrømmer indtil han ved et tilfælde opdagede sine ekstreme demagogiske evner. Hans eneste medlemskab var af en antisemitisk forening, som han meldte sig ind efter at set hvordan flygtede østeuropæiske jøder i løbet af fem år fik meget stærk og dominerende magt og indflydelse i Wien i begyndelsen af 1900-talllet. Det var indenfor kunst og kultur men også indenfor erhvervs- og finansverdenen .
Vi plejer at ryste opgivende på hovedet når vi som i denne artikel læser om en, der hævder, der er en jødisk dominans nogle steder. Men vi ved ikke, om der er noget om det, for det er der ingen, der tør/vil undersøge. Det er naturligvis også vanskeligt, for hvem er jøder? Ja, mig bekendt er det også "hemmeligt", hvem der har gået på Mosaisk Trossamfund/Det Jødiske Samfunds Carolineskolen. F.eks.

Et tilbagevendende spørgsmål i kunsthistorien:
Skal man vurdere et kunstværk på dets egne præmisser, i sig selv, eller skal man have konteksten med, kunstnerens livs historie mm.
Og hvis en kunstner viser post humt at være nazist eller pædofil, er vedkommendes værkers så "dårligere" end før en evt. "afsløring" af kunstnerens tilbøjeligheder?
Kan man lytte til Micael Jackson, se på Nolde eller for den sags skyld høre Wagner, Hitlers ynglings komponist, uden at blive slået i hartkorn med kunstnernes politiske og seksuelle tilbøjeligheder?
Eller er disse værker nu "forbudte", "fordømte", og dermed også den der nyder Jacksons, Noldes eller Wagners frembringelser?
Ja, find selv en knag at hænge hatten på :-)