Forstå Indien igennem den bengalske sjæl

Med en læresætning fra Mao om at leve ’De andres liv’ skriver Neel Mukherjee sig ind i Calcutta og i hjertet af det vestbengalske landbrugsland

Som fiktionsforfatter forpligter Neel Mukherjee sig samvittighedsfuldt på virkeligheden og virkelige historiske begivenheder fra især 1960’erne. Det er en forpligtelse, der gør hans roman grusom at læse, fordi man ikke bare kan affeje de uretfærdige begivenheder som fiktion.

Geraint Lewis

27. april 2019

Kommentarer (0)

Fra min gade i København til Basanta Bose Road i Calcutta i Indiens Vestbengalen er der over 8.000 km.

Det gadenavn, Basanta Bose Road, gentages så ofte i Neel Mukherjees monsterroman De andres liv (2014), at jeg nærmest har været der. På Basanta Bose Road bor den velhavende familie Ghosh traditionsrigt i tre generationer sammen med deres tjenestefolk. Her hører de til, også kokken og hushovmesteren Madan, der egentlig har sin egen familie langt væk fra »den uafbrudte tuden« i Calcutta, som englænderne byggede på »myggebefængte sumpe, marskland og mudder«.

Det er her på Basanta Bose Road, at Madan laver kokostoppe og puffede ris til Ghosh-børnene, når de trænger til noget godt. Det er deres liv, den tro tjener er en del af.