Læsetid: 3 min.

’Gloria Bell’ er et livsbekræftende og hjerteskærende portræt af en enlig kvinde

Julianne Moore er fantastisk i rollen som midaldrende, enlig kvinde, der leder efter kærligheden i Sebastián Lelios nye film, ’Gloria Bell’
Det er på dansegulvet, at Gloria (Julianne Moore) føler sig allermest glad og fri, og det er her, hun møder Arnold (John Turturro) i Sebastián Lelios ’Gloria Bell’.

Det er på dansegulvet, at Gloria (Julianne Moore) føler sig allermest glad og fri, og det er her, hun møder Arnold (John Turturro) i Sebastián Lelios ’Gloria Bell’.

Angel Films

11. april 2019

»Når verden går under, håber jeg, at jeg er i gang med at danse,« siger Gloria (Julianne Moore) på et tidspunkt i Gloria Bell, Sebastián Lelios film om en nogle-og-50-årig kvinde og hendes jagt på kærligheden. Og man forstår hende godt.

Dansegulvet, hvor hun bevæger sig frit til tonerne af god gammel disko, er både det sted, hvor hun søger kærligheden, og en legeplads, hvor hun kan glemme sig selv og de fortrædeligheder, livet byder på. Og dem er der en del af – det er der for os alle sammen.

Det er ti år siden, at Gloria blev skilt, og når hun ikke er på arbejde – hun arbejder i forsikringsbranchen – forsøger hun at være mor for to voksne børn, der har deres egne problemer at kæmpe med, men helst ikke vil have, at hun blander sig for meget.

Gloria har enkelte gode venner, men mest glad er hun, når hun danser. Og det er da også på en natklub for modne mennesker, at hun møder Arnold (John Turturro).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu