Hillary Clinton tabte valget i Midtvesten. Derfor mener senator Amy Klobuchar fra Minnesota, hun kan slå Trump

Der er en ting, demokraterne aldrig glemmer om præsidentvalget i 2016. Donald Trump vandt flest mandater i valgkollegiet i kraft af en papirtynd sejrsmargin i tre midtveststater – Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Kun 80.000 vælgere i disse delstater afgjorde valgresultatet.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at en landspolitiker fra Midtvesten hører til det felt, der skal dyste om Det Demokratiske Partis udvælgelse af en præsidentkandidat i 2020.

Hun hedder Amy Klobuchar og er senator fra Minnesota, en nabostat til Wisconsin og Iowa. I sidstnævnte delstat finder det første partivalg sted i februar næste år.

Klobuchar (det betyder hattemager på slovensk) var indtil sidste efterår primært kendt i Minnesota og blandt kolleger i Senatet. Så skete der noget helt specielt, som alle politikere drømmer om. Hun fik sine 15 minutter i rampelyset under senatshøringen med den kontroversielle højesteretskandidat Brett Kavanaugh. Siden er det gået fremad for den talentfulde politiker fra Minnesota.

Under høringen af Kavanaugh, hvor han stod anklaget for sexovergreb mod Christine Ford, fortalte senator Klobuchar, at hun voksede op med en far, der var alkoholiker, og som »ofte kom på tværs af loven«.

Var det ikke muligt, spurgte hun Kavanaugh, at han havde drukket sig fra vid og sans den aften i 1984, Christine Ford huskede, han havde forsøgt at voldtage hende?

Her er ordudvekslingen mellem de to:

Kavanaugh: »Jeg ved det ikke. Har De nogensinde haft et blackout?«

Klobuchar: »Vær venlig at svare på spørgsmålet, dommer. Er Deres svar, at det aldrig er sket?«

Kavanaugh: »Ja, og jeg er nysgerrig efter at vide, om det er sket for Dem.«

Klobuchar: »Jeg har ikke et problem med at drikke.«

Under intermezzoet virkede senator Klobuchar aldeles og totalt i kontrol med sine følelser. Rolig og afbalanceret på en dramatisk dag, der hensatte det meste af Amerika og store dele af verden i en tranceagtig tilstand.

Efter en pause i den teatralske høring vendte Kavanaugh tilbage med en personlig undskyldning til Klobuchar. Det var naturligvis ikke hans opgave at forhøre hende, endsige insinuere, at hun har et letsindigt forhold til spiritus.

Klobuchar blev rost af både demokratiske og republikanske senatorer for sin optræden.

Hun er en af de sjældne fugle i amerikansk landspolitik, der har et godt forhold til sine politiske modstandere. Det plejede demokrater og republikanere i Senatet at have i gamle dage, men for de flestes vedkommende er den æra for længst ovre.

Amy Klobuchar: ’The Senator Next Door, a Memoir from the Heartland’.

»Atmosfæren i Senatet nu om dage er giftig. Der er dage, hvor jeg næsten føler, jeg ikke kan trække vejret og får lyst til at løbe ud gennem de forgyldte porte til et bedre, roligere og mere behageligt sted,« skriver senatoren fra Minnesota, hvor landskabet er vidtstrakt og åbent med uendelige marker, skove og søer.

Senatet, fortæller Klobuchar, er ikke et sted for lokalpolitikere, der – som hun – har været vant til at tage beslutninger og lede en stab medarbejdere.

»Alt, hvad man har lært om god management – det vigtige i at sætte sig et mål, planlægge og time management – forsvinder som æter i Senatets fortyndede atmosfære.«

Bogen er lang, men for en amerikansk politiker usædvanlig velskrevet. Et kvalificeret gæt går på, at Amy Klobuchar har skrevet hver eneste sætning selv.

Andre selvbiografier, anmeldt i denne serie, bærer for meget præg af at være dels omskrevet og dels omstruktureret af redaktører til den i dag populære stil med at springe frem og tilbage mellem perioder – en forvirrende kronologisk uorden.

Hos senator Klobuchar får man historien fra begyndelsen til enden. Hun har skrivetalent, hvilket måske skyldes, at hendes far var reporter for Associated Press og en regional avis. Han endte med at blive en berømt klummeskriver i Minnesota.

»Minnesota Nice«

Bogen begynder med det år, Klobuchar blev født. I 1960 var der præsidentvalg i USA. Senator Kennedy stillede op mod vicepræsident Richard Nixon. På valgaftenen herskede der stor usikkerhed om udfaldet, så tæt var de to kandidaters stemmetal på hinanden.

Det skulle blive Jim Klobuchar fra AP i Minnesota, der sent på valgnatten kunne rapportere til hele verden, at Kennedy havde vundet Minnesota og dermed præsidentvalget. Resten er historie.

Et fællestræk ved dette års demokratiske præsidentkandidater synes at være, at de næsten alle har haft en svær barndom med masser af modgang. Klobuchar er ikke nogen undtagelse. Hun voksede op i skyggen af en konstant beruset far med et så usædvanligt efternavn, at folk straks genkendte hende som datter af Jim Klobuchar.

Værre er, at hun som teenager flere gange måtte redde sin far ud af en knibe. Der var f.eks. dengang, de to skulle på familiebesøg i Minnesotas mineområde, The Iron Range, hvor Bob Dylan voksede op. Faren stoppede flere gange på vejen for at tjekke bagagebæreren, men datteren opdagede, at hans ærinde var et andet – at tage sig en dram i skjul af bagklappen.

Til sidst tog den 17-årige pige nøglerne fra ham og satte sig bag rattet. Den næste dag på vejen hjem til Minneapolis kørte han i beruset tilstand bilen ned i en grøft. Politiet lod ham slippe for tiltale. Han var jo et kendt navn i pressen.

En dag inviterede faren helt usædvanligt mormoren til middag. Under desserten erklærede han yderst udiplomatisk, at han ville skilles – i så højt et toneleje, at de to døtre kunne høre det i en nærliggende stue.

Amy går ubemærket ud i foyeren, tager sin skijakke på og flygter. Udenfor sneer det. Hun ved ikke, hvor hun vil hen – bare væk. Nogle timer senere banker hun på døren hos en skoleveninde og bliver straks tilbudt at overnatte. Faren får færten af datterens opholdssted og kommer for at hente hende. Men han bliver afvist af venindens mor.

Farens mange løgnehistorier til hustruen og de to døtre har skabt en foragt i Klobuchar mod uærlige og uoprigtige mennesker. Til det vil folk, der kender mentaliteten i USA’s nordlige landbrugsbælte, nikke genkendende. Det er her, at overvejende protestanter fra Tyskland og Skandinavien slog sig ned i 1900-tallet. Tilgivelse for andres synder falder dem ikke let.

Klobuchars bedsteforældre på morens side emigrerede fra Schweiz, mens farfar og farmor kom over fra Slovenien. De europæiske aner er vigtige for senatoren. Som barn og ung rejste hun ofte til de to lande på sommerferie. Med sin far har hun cyklet lange ture i Slovenien og Rusland. I USA har de engang tilbagelagt distancen fra Minnesota til Massachusetts på cykel.

Klobuchar er, hvad man i USA kalder »Minnesota Nice«. Elskværdig, varm og åben. Samtidig er hun én, der går op i strengt at håndhæve regler og love.

Hun læste først på Yale University og tog derefter en grad i jura på University of Chicago under den dengang unge juraprofessor Cass Sunstein (i dag på Harvard). En af hendes studiekammerater var forhenværende FBI-chef James Comey, der for nylig i magasinet Vogue kaldte hende for »irriterende intelligent« og en »enhjørning i amerikansk liv«.

I de første 14 år efter sin færdige uddannelse arbejdede hun i to advokatfirmaer – det ene med sympati for demokrater, det andet for republikanere. I 1997 stillede hun op til offentlig anklager og vandt i Minnesotas største amt – en post, der indebærer ledelse af flere hundrede advokater.

Efter otte år på den post stod en plads i Senatet pludselig ledig. I 2006 blev Klobuchar valgt til den første kvindelige senator fra Minnesota. Fra et tidligt tidspunkt har forhenværende vicepræsident Walter Mondale fra Minnesota været hendes mentor, og man kan se det. De er begge pragmatisk anlagte og anser det for en dyd at svejse politiske kompromiser sammen.

Amy Klobuchar er en politiker med ben i næsen. Hun går ned i substansen og detaljerne, når hun taler om, hvordan man skal løse samfundsproblemer. Som en laser fokuserer hun på at tackle de store og svære udfordringer. Ingen i det demokratiske mindretal har som hende fået vedtaget så mange love under republikansk flertal i Senatet.

»Vi kvinder i Senatet forstår at lovgive. Jo flere af os, der går ind i politik, desto flere resultater vil man se,« skriver hun.

Der er noget forfriskende og nobelt over denne præsidentkandidat. Hun er ikke politikeren, der altid vender øjnene mod det nærmeste tv-kamera. I hendes verden løser politikere problemer. Men en præsident skal også kunne inspirere folket. Her kniber det. Hun har ikke karismaen til at fyre op om vælgerne som Kamala Harris, Beto O’Rourke og Bernie Sanders.

Amy Klobuchar: ’The Senator Next Door, a Memoir from the Heartland’. Henry Holt and Co. 369 sider