Læsetid: 4 min.

Kjersti Annesdatter Skomsvolds roman ’Barnet’ om moderskab handler om at turde livet

Stærkt om uro og kærlighed
26. april 2019

Jeg gruede lidt for at skulle genlæse Kjersti Annesdatter Skomsvolds roman Barnet, som udkom på norsk sidste år, og som nu er kommet i dansk oversættelse. Fordi den er så mørk, til tider skræmmende.

Det er en alvorlig bog – men, det ser jeg nu, hvor er den også fuld af lys! Ikke kun, fordi den tilsyneladende enkle prosa her og der danner små boblende billeder, men fordi grundtonen er håbefuld, hele tiden balancerende på grænsen mellem de to ekstremer: lykken og ulykken. Det er en roman, jeg kommer til at læse mange gange.

Fortælleren er en kvinde, som ligner Skomsvold selv. Hun har udgivet de samme bøger og har en sygdomshistorie, som også er beskrevet i romanen Monstermenneske fra 2012.

I Barnet taler kvinden til sin nyfødte datter, mens hun går ture med barnevognen i Botanisk Have, den samme tur hver dag, eller står og skriver med datteren i en bæresele på maven. Datteren bliver tre uger gammel, to måneder, fire måneder, fem. Der er også et andet barn, en ældre bror, og når fortælleren i begyndelsen af romanen taler om graviditet og fødsel, er det dette første barn, hun taler om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu