Læsetid: 4 min.

Komikeren Aziz Ansaris pointe er aldrig, at det er latterligt at være moralsk – bare at det er latterligt svært

Den amerikansk-indiske komiker Aziz Ansari, der mandag og tirsdag var i København, skyder i sit nye show, ’Road to Nowhere’, på vor tids automattænkere og eftersnakkere. Først og fremmest dem, han deler ideologisk udgangspunkt med, men som i deres iver efter at være på det rigtige hold glemmer at interessere sig for modpartens perspektiv
Man må under ingen omstændigheder afsløre noget af det materiale, som den amerikanske stand up-komiker Aziz Ansari turnerer med i sit nye show, Road to Nowhere.

Man må under ingen omstændigheder afsløre noget af det materiale, som den amerikanske stand up-komiker Aziz Ansari turnerer med i sit nye show, Road to Nowhere.

Toni deMaio

11. april 2019

En seddel ved indgangen til DR Koncerthuset indskærper, at man under ingen omstændigheder må afsløre noget af det materiale, som den amerikanske standupkomiker Aziz Ansari turnerer med i sit nye show, Road to Nowhere.

Budskabet bliver bakket op af en praktisk anordning, hvor alle skal putte deres medbragte telefoner ned i et forseglet etui af magnetisk stof, der gør det umuligt at optage showet. Det er ligefrem udsmidningsgrund at tage en telefon frem i løbet af den halvanden time, showet varer.

Telefonforbuddet er så strikst, at Ansari tilsyneladende føler sig nødsaget til at spøge lidt udglattende (og derfor også forglemmeligt) med det. Det er ikke første gang, 36-årige Ansari taler om, hvordan det at være konstant online saboterer nærværet og den forpligtende forbindelse mellem mennesker, og de pointer er der ikke så meget nyt i.

Nej tak til nazianklager

Når telefonerne skal gemmes væk, er det at dømme efter sedlen ved indgangen, fordi intet må slippe ud; vittighederne skal være nye og overraskende for det publikum, der ikke vil nøjes med eller vente på, at showet kommer på Netflix.

Og måske er det også lidt, fordi Aziz Ansari (hvis forældre er indiske indvandrere) ikke vil anklages for »nazismehalløj« (min egen lidt ubehjælpsomme oversættelse af nazi stuff) af tilfældige underinformerede fremmede på gaden, som har hørt en kvart vits fra showet, men ikke fattet, hvad den handlede om. Moralister af den slags, der prøver at forbedre verden ved hjælp af lynhurtige moralske opsange baseret på automattænkning og mangelfuld research.

Aftenens skydeskive er netop moralsk anfægtede automattænkere og eftersnakkere, som i deres iver efter at være på det rigtige hold hverken har tid til at tænke sig om eller tage den anden parts perspektiv alvorligt. Dem, der gør det at være woke (engelsk modeord, der betegner det at have blik for social uretfærdighed og diskrimination) til en slags fordømmelseskonkurrence, hvor man indkasserer et point, hver gang man påpeger, at noget er undertrykkende.

Absurde logikker

Uden at afsløre for meget kan jeg fortælle, at Aziz Ansari på en effektiv og overbevisende måde får demonstreret, hvorfor det er en relevant skydeskive.

Det er ekstremt tilfredsstillende at få udstillet de absurde logikker og sociale dynamikker, der ligger til grund for mange af de moralske opgør med totalt galt afmarcherede superstjerner, som finder sted i øjeblikket.

Pointen er aldrig, at de specifikke moralske opgør (eller moralsk stillingtagen i det hele taget) er irrelevante, bare at de er hjernedødt svære – og at man derfor godt kan være uenige, uden at den ene part af den grund må være en større idiot end den anden.

Ansari reklamerer ikke for moralsk relativisme, men derimod for en vis forståelse for, at det ikke kun var den (på grund af et flere år gammelt homofobisk tweet) fyrede oscarvært Kevin Hart, der tillod sig at sige mere chauvinistiske ting for ti år siden, end de fleste gør i år 2019.

Som eksempel på, hvor akavet det kan være at hænge på sine tidligere handlinger og udsagn, efter at den vestlige kultur er blevet mere optaget af, hvad der er rigtigt og forkert, nævner Ansari de hyldester, han havde til sangeren R. Kelly i sine første shows. Alle med den mindste interesse for manden vidste, at han havde gang i noget vammelt med sine kvindelige fans, men først nu er han blevet sigtet for sexforbrydelser.

Stille og roligt selvopgør

Hvad Aziz Ansari har at sige om Michael Jackson og reaktionerne på dokumentarfilmen om sangerens angivelige pædofile overgreb, vil jeg ikke afsløre. Men det er her, at showet efter min mening topper med en utrolig elegant og alting på hovedet-vendende kobling til andre hypotetiske såvel som virkelige hændelser i den nyere verdenshistorie.

I sine to shows fra sidste år insisterede Dave Chapelle på at overskride grænser og trampe på tabuer, alt imens han vedkendte sig ikke bare at være en idiot, men nærmest en idioternes ydmyge talsperson. Aziz Ansari er langt mere villig til at moralisere og ryste på hovedet af dengang for ganske nylig, da det var mindre udbredt. Dengang han for eksempel selv syntes, det var på sin plads at lave vittigheder om sin tykke fætter, fordi det vigtigste var at få folk til at grine og dermed øge sin egen stjernestatus.

Road to Nowhere er gennemsyret af en bevidsthed om, at noget ret fundamentalt har ændret sig og stadig er i gang med det. Det er ikke noget, han begræder.

I januar sidste år blev Ansari, der ellers er kendt for at tale ret meget om ligestilling og seksuel chikane af kvinder, i et anonymt indlæg beskyldt for at have overskredet en dates seksuelle grænser, hvorefter han undskyldte offentligt og trak sig tilbage i et års tid. Ansari nævner sagen på en konstruktiv og værdig måde uden at gøre noget større komisk nummer ud af den.    

Det fine ved Road to Nowhere er, at Ansari spidder alverdens analysesvage moralister uden at give sit publikum lov til at tro, at vi – og ham vi sidder og griner af – ikke også tilhører den kategori nogle gange.

’Aziz Ansari – Road to Nowhere’. DR Koncerthuset den 8. april. Ekstrashow tirsdag den 9. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer