Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Nye, danske gysersoundtracks indprenter sig som stillbilleder i bevidstheden

Når man skal skabe lydsiden til den ydre og indre katastrofe, må instrumenterne virke lige så påtrængende som katastrofen selv. Det formår lydkunstnerne Kim Kim og SØS Gunver Ryberg at gøre dem. Deres soundtracks er så gode til at skabe ubehag, at de gør filmmediet praktisk talt overflødigt
Kim Richard Adler Mejdahl står bag kortfilmen ’Days Of Al’ og har selv komponeret musikken dertil under aliaset Kim Kim.

Kim Richard Adler Mejdahl står bag kortfilmen ’Days Of Al’ og har selv komponeret musikken dertil under aliaset Kim Kim.

Cech Records

Kultur
26. april 2019

Indtil nu har år 2019 budt på hele to seværdige, ærkedanske gyserfilm. De omhandler nemlig på uhyggeligt nærgående vis svinehold og Københavns nye metro.

De eksperimenterende lydkunstnere Kim Kim og SØS Gunver Ryberg har gjort en vild indsats for at forstærke filmenes billeder gennem lyd. Begge soundtracks fungerer faktisk så godt, at det visuelle nærmest er blevet overflødigt.

Cutterhead er Rasmus Kloster Bros instruktørdebut for det store lærred. Handlingen udspiller sig under den Københavnske asfalt, hvor metrobyggeriet danner rammen om en klaustrofobisk katastrofegyser a la 80’er klassikeren Das Boot.

I modsætning til Cutterhead er Days Of Al en alternativ B-film. Bagmanden Kim Mejdahl er ikke ude på at trække folk i biografen. Men hans vilje til at frastøde og fascinere, samt sætte fokus på nogle aktuelle, sociale gnidninger, er den samme som hos Kloster Bro.

Et trykkammer af lyd

I Cutterhead følger man Rie, der skal dokumentere Danmarks nye metrobyggeri som en succesfuld, europæisk udnyttelse af arbejdskraft. Tilfældigvis befinder hun sig i et af trykkamrene sammen med to udenlandske arbejdere, da der sker en ulykke, og de bliver lukket inde i kammeret. Nu bliver kulturforskelle og menneskesyn blandet ind i de tre individers kamp for overlevelse.

Komponisten SØS Gunver Ryberg har skabt et soundtrack, der er lige så nutidigt nærgående som plottet i Cutterhead. Med industriel hverdagsrealisme og følte synth-harmonier giver hun filmen det ekstra lag af intensitet, som Bartók, Ligeti og Pendereckis strygere i sin tid gav The Shining, og som er uundværligt for et fuldendt gys.

Strygere og synthesizere er klassiske, effektive instrumenter, når der skal skabes underlægningsmusik. Det er også cello og synth, der i samspil med reallyde og susen for ørerne løfter Cutterheads lydside til noget enestående. Kompositionerne indprenter sig som stillbilleder i ens bevidsthed.

Endless process
De to korte numre »Day After Day« og »Under The Surface« etablerer en truende, indelukket stemning, mens det længere, efterfølgende »The Accident« leder tankerne hen på humanitær katastrofe. I midten af soundtracket siver der lidt action ud – men uden at det taber sin intensitet.

Strømførende kabler af industriel ambient trækkes sammen med karakterernes stigende desperation gennem publikums hoveder og afgiver små, elektriske stød undervejs.

At lytte til Cutterhead er lige så fængslende som at se filmen. Dette beviser SØS Gunver Rybergs ufejlbarlighed i forhold til at skabe opmærksomhedskrævende, altopslugende lydlandskaber.

På samme måde som det er svært at holde bestemte scener af filmen ud, kan det føles næsten umuligt at bevare selvkontrollen gennem soundtracket. Hvert lydfragment virker påtrængende, momenterne af skingerhed er ikke til at holde ud, og pinen intensiveres i de endeløse crescendoer.

Men pludselig er der alligevel en orgelsekvens, der får én til at spidse ører, lige så modvilligt som man løfter øjnene fra puden.

Det sitrende støjapparat brydes af enkle, sustainede klangflader, kun for at få den næste dundren til at føles endnu mere ubehagelig.

Man sidder tilbage med følelsen af, at soundtracket til Cutterhead nærmest ikke havde behøvet sin billedside. Det er et hermetisk lukket trykkammer af lyd i sig selv – fyldt med mudder, ulidelig varme, tårer, angst, afmagt, umenneskelighed og forbrødring.

En rungende svinestald

Det er den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl, der har skabt kortfilmen Days Of Al, og udgivet dens soundtrack under musikeraliasset Kim Kim. Han har taget afgang fra Kunstakademiet i København og i øvrigt før lavet to elektroniske album.

Både som kunstner og musiker arbejder Mejdahl i et univers, der viser det moderne menneskes galskab som forvrængede og fragmenterede fantasmer.

I Days of Al er det den personlige katastrofe, der zoomes ind på. Den psykisk ustabile hovedperson, Alex, bor alene på landet. Her oplever han, nærmest på samme måde som i Cutterhead, et nedbrud, der spinder ham ind i en række forstyrrede, mentale horrorscenarier. En svinefarm bliver omdrejningspunkt for den uvisse tilstand, filmen synes at forlade sig på.

Lydsiden til Days Of Al er med til at hypnotisere lytteren helt ind i sindet på Alex. En psykisk skrøbelighed, som man får indblik i via numrene.

Især »Threshold« udfolder det virvar af uoverskuelig summen, som man forestiller sig må foregå i hans hoved. Derudover bliver strygere og percussion udsat for så meget rumklang, at det samtidig føles som om, man står i en rungende svinestald. Landets lyde er i det hele taget rigt repræsenteret. Der er alt mellem maskinelle rytmer og fuglekvidren – men samplet og forvrænget, så det lyder som stemmer fra en mellemting mellem et dyr og et menneske.

Både Kim Kim og SØS Gunver Ryberg er musikalske individualister. De har brugt deres personlige lydunivers til at skabe to ultramoderne soundtracks, der virker lige så påtrængende som de katastrofer, de sætter lyd på. Lytteren efterlades med det samme uudslettelige ubehag som efter et grufuldt syn.

SØS Gunver Ryberg: ’Cutterhead – Original Soundtrack’ (Endless Process). Kim Kim: ’Days of Al – Original Soundtrack’ (Cech Records).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her