Læsetid: 3 min.

Hvor er det nu, jeg har set alle de film i den film før?

Samanou A. Sahlstrøms tunge film om den største sorg og fortvivlelse, et ægteskab kan opleve, at miste et barn, har gribende scener, men sætter også hjernen i filmquizmode med alt det, den minder en smule (for meget) om
’Til vi falder’ med svenske Lisa Carlehed i den bærende rolle lader os se det vanvid, som ægteparret Adam og Louise gennemgår, efter at have mistet deres søn.

’Til vi falder’ med svenske Lisa Carlehed i den bærende rolle lader os se det vanvid, som ægteparret Adam og Louise gennemgår, efter at have mistet deres søn.

Foto fra filmen

25. april 2019

Der er noget vidunderligt vovet og heppeværdigt ved Samanou A. Sahlstrøm som filminstruktør.

Han tog afgang i 2011 fra Den Danske Filmskole med en rendyrket frankofil hyldest til dels Trier, til Godard og til alt det dejligt dramatiske storbylivstilsfranske, nybølgefilmfolket gjorde ikonografisk.

Jeg skrev dengang om fuldblods frygtløshed fra en instruktør, der viste evner for genredyrkelse, men stadig havde til gode at kultivere sin egen stil.

Siden er Sahlstrøm så kommet to spillefilmskridt længere derhenad uden at være der helt endnu. Først med I dine hænder fra 2015, hvis filmplakat ligner Triers Breaking the Waves’, og som med hele indiefilmgenrens værktøjskasse opruller historien om en sygeplejerskes (Lisa Carlehed) forhold til en uhelbredeligt syg mand (Peter Plaugborg).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu