Læsetid: 6 min.

At skrive med saks: Hos Herta Müller skal ordene komme udefra – det er det afgørende

Herta Müller finder ikke ordene i sit eget hoved. Hun tager dem! Og gennem sine collager taler hun med andres ord
Udsnit af collage af Herta Müller. 

Udsnit af collage af Herta Müller. 

Hanser-Verlag

26. april 2019

Der var engang, der blev handlet med mennesker i Europa. Mig forekommer det ikke så længe siden. Vesten købte folk ud af Østeuropa – eller de blev udvekslet – og det gjaldt ikke kun agenter. I 1987, i Den kolde Krigs allersidste tid, var det i al fald Herta Müllers tur, den unge, rumænsk-tyske forfatter fra det schwabiske mindretal i den vestlige Banat-provins.

Dengang havde den senere nobelpristager (2009) udgivet debutnovellerne Lavninger, først i Bukarest i 1982, siden i Vesttyskland i 1984 i en større udgave, det vil sige uden selvcensur. Det sure, kummerlige liv i en landsby, der skrives frem på bogens sider med Herta Müllers på en gang skæve og nådesløst klare blik, fik Rumæniens myndigheder til at skrue yderligere op for chikanen, og hendes skæbne var beseglet.

Jeg kender ikke den nøjagtige sum, som den tyske regering i Bonn måtte erlægge, men jeg ved hvilke ydmygelser, hun skulle igennem, fra aftalen blev indgået mellem Nicolae Ceausescu og Helmut Kohl, indtil selve overførslen omsider kunne foregå.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
  • Oluf Husted
Maria Francisca Torrezão og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu