Læsetid: 4 min.

Sprogkunstneren Jonas Hassen Khemiri har et budskab i ’Jeg ringer til mine brødre’

En hurtig poetisk reaktion på bombeeksplosionerne i Stockholm i 2010 rækker ud over tid og sted
En hurtig poetisk reaktion på bombeeksplosionerne i Stockholm i 2010 rækker ud over tid og sted

Martin Stenmark

12. april 2019

Kan I huske Alisiv Ceran? Den studerende, der i 2014 blev mistænkt for at være terrorist på vej til at springe en bombe i toget?

I virkeligheden var han på vej til eksamen og havde en printer med sig. Alisiv Ceran havde udvist ’atypisk adfærd’, han havde virket nervøs, vurderede en medpassager og ringede til politiet.

Et par dage efter fik en anden mand, Nima Zamani, også med et flot skæg, den idé at trykke T-shirts med påskriften »Jeg er ikke terrorist. Jeg er bare med toget«.

Hvor kommer frygten og paranoiaen fra? Og hvordan skal vi tale om det? Svenske Jonas Hassen Khemiris novella Jeg ringer til mine brødre er et utrolig godt bud.

Den udkom første gang som kronik i Dagens Nyheter i december 2010, cirka en uge efter, at to bilbomber var eksploderet midt i Stockholm. Kun gerningsmanden døde, men bomberne var et kæmpe chok for alle, det er klart.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu