Læsetid: 3 min.

’Transit’ gør Holocaust og fascismens forfølgelse af anderledestænkende nærværende og påtrængende

I sin nye, fascinerende film, ’Transit’, lader den tyske filminstruktør Christian Petzold bogstaveligt talt en Anden Verdenskrigs-historie udspille sig i vor tid
Georg (Franz Rogowski) møder Marie (Paula Beer), da han på flugt fra nazisterne ender i havnebyen Marseilles og her må vente på at kunne komme væk i Christian Petzolds ’Transit’.

Georg (Franz Rogowski) møder Marie (Paula Beer), da han på flugt fra nazisterne ender i havnebyen Marseilles og her må vente på at kunne komme væk i Christian Petzolds ’Transit’.

Camera Film

12. april 2019

»Hvem glemmer hurtigst – den der forlader, eller den der bliver forladt?«

Det er et af de gennemgående spørgsmål i tyske Christian Petzolds nye film, den sært dragende Transit, der bedst kan beskrives som en Anden Verdenskrigs-historie sat i vor tid. Svaret er ikke ganske entydigt – selv om jeg nok vil mene, at det er de efterladte, der lider mest i filmen.

Transit er noget ganske særligt. Petzold, der aldrig har været bleg for at udfordre publikum i forhold til f.eks. Tysklands problematiske fortid, lader simpelthen historien om en tysk mand på flugt fra nazisterne udspille sig i vore dages Frankrig, først i Paris, siden i havnebyen Marseilles.

Her forsøger den forfulgte mand Georg (Franz Rogowski) at skaffe sig rejsepapirer, så han med skib kan komme ud af det Europa, der ikke vil ham det godt, og her møder han en række eksistenser, der ligesom ham venter på at kunne komme væk, inden det er for sent.

Det er i høj grad en transitby og minder en smule om det farverige Casablanca i Michael Curtiz’ klassiske film opkaldt efter den nordafrikanske by.

Georg kommer i besiddelse af en død forfatters papirer, og lidt ved et tilfælde bliver han forvekslet med forfatteren – han siger heller ikke selv fra – hvilket gør det nemmere for ham at få rejsehjemmel. Forfatterens kone, Marie (Paula Beer), er også i Marseilles, og hun leder med lys og lygte efter sin mand, som hun har fået at vide er i byen.

Det giver Georg visse samvittighedsproblemer, men han forelsker sig i Marie og kan ikke få sig selv til at fortælle hende, at hendes mand er død. Og det skaber ikke overraskende komplikationer i forhold til deres begges afrejse.

Nærværende abstraktion

Transit, der er løst baseret på en mere traditionelt konstrueret bog af Anna Seghers, er først og fremmest en kærlighedshistorie. Det er i hvert fald den del af filmen, som fylder mest, da Georg når til Marseilles.

Men det er en kærlighedshistorie, der udspiller sig på en baggrund af det franske politis razziaer, ransagninger og ubarmhjertige jagt på de flygtninge, som bevæger sig igennem landet på vej mod Marseilles og forhåbentlig sikkerhed på den anden side af Atlanten.

De mange tyskere, hvoraf de færreste har papirer, skal hele tiden passe på politibiler og mænd og kvinder i uniform, og når Georg sammen med andre gæster på sit lille hotel stiltiende og bange ser til, mens nogle knap så heldige flygtninge skrigende bliver slæbt væk, er det med skam i hjertet. Skam over, at han ikke tør gøre noget, og at han får lov til at slippe for at ende i en af de lejre, alle taler om med bæven i stemmen.

Jeg må tilstå, at jeg ikke blev berørt at kærlighedshistorien mellem Georg og Marie i Transit, men flygtningehistorien gjorde indtryk. Ikke mindst er det stærkt at se de 1940’er-klædte flygtninge bevæge sig rundt i en moderne verden, hvor det er kampklædt politi, der patruljerer i gaderne.

Det er en abstraktion, eller et kunstgreb, som er mindre forstyrrende, end man måske skulle tro, og som gør mindet om Holocaust og datidens forfølgelse og udryddelse af anderledestænkende mere nærværende og påtrængende.

Samtidig bliver filmen selvfølgelig også en besk kommentar til en nutid, hvor ikke mindst europæiske stater i stigende grad forfølger minoriteter og flygtninge. Alene af den grund bør man se Transit.

’Transit’. Instruktion og manuskript: Christian Petzold. Tysk-fransk. (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når der henvises til en bog af Anna Sehgers, drejer det sig vel om Det syvende kors, der er udkommet på dansk. Hun indtrådte i 1928 i Tysklands kommunistiske parti og måtte under Hitler flygte over Frankrig til Mexico.
I 1947 vendte hun tilbage til Berlin og var i mange år præsident for DDRs forfatterforening.

DDRs forfatterforening? Gad vide hvor mange der skulle nærlæse ens færdige manuskript inden det blev godkendt... af Moskva.

Prøv at læse hendes bøger, jeg sidder lige med storværket De døde forbliver unge i skødet.