Amitav Ghoshs rejsebog ’In an Antique Land’ viser kolonialismens skader på forholdet mellem Indien og Egypten

For mig som læser er noget af det mest interessante at følge et andet menneskes fascination gennem dets skrift.

I stedet for at åbne en bog og som det første spørge, om det her emne interesserer mig, forsøger jeg i stedet at spørge: Hvorfor – eller måske snarere hvordan – er det her interessant for den, der skriver?

Længe efter min egen interesse for det pågældende emne er sluppet op, bliver jeg båret frem af den andens erkendelser, opdagelser og overvejelser. Så i stedet for at jeg lægger bogen fra mig, bliver jeg ført til sære og uforudsigelige afkroge.

Det gør mig ikke bare bedre til at forstå, hvordan et andet menneske tænker, oplever og skaber mening, jeg får også udvidet mit verdensbillede, fordi jeg generøst bliver fodret med nye oplysninger og sammenhænge, der gør verden større, samtidig med at den bliver mere tæt.

I rejsebogen In an Antique Land (1992) driver den indiske forfatter Amitav Ghoshs fascination ham til Egypten, hvor han skal forske til sin afhandling i socialantropologi.

Om dagen skaffer han sig læsero ved at overdøve sin udlejers konstante råben med en transistorradio. Om aftenen begiver han sig ud blandt indbyggerne i den lille landsby Lataifa. In an Antique Land er ikke rejselitteratur i traditionel forstand.

Godt nok drager Ghosh til et andet land, men han rejser i lige så høj grad i tid: Det hele begynder nemlig med, at han falder over en brevveksling fra 1100-tallet mellem den jødiske handelsmand Abraham Ben Yiju og hans yeminitiske kollega Khalaf ibn Ishaq. På det tidspunkt er Ben Yiju bosat i Indien, og Khalaf beder ham hilse en bestemt slave.

Den henkastede og indforståede bemærkning vækker Ghoshs fascination og bliver startskuddet til en uforudsigelig erkendelsesrejse, der fører ham ind i det arabiske skriftsprog, fra Egypten til USA og tilbage igen.

En historisk thriller med kolonialismen i hovedrollen

Brevet med Khalafs hilsen til slaven leder Ghosh frem til en såkaldt geniza, der hører til Ben Ezra-synagogen i Cairo. Dokumenter, der nævnte gud, blev før i tiden deponeret i genizaen, hvor man kunne sikre sig, at hans navn ikke blev vanhelliget.

Genizaen, som på forunderlig vis stod uberørt af offentligheden indtil slutningen af 1800-tallet, rummede ikke kun hellige skrifter, men også korrespondancer og handelsbreve. Med Ghoshs ord

Ghoshs redegørelse for, hvordan størstedelen af de 300.000 manuskriptsider endte på europæiske hænder, er medrivende som en historisk thriller, og her er kolonialismen en af hovedpersonerne.

Fordi Egypten var under britisk koloniherredømme, kunne et par britiske forskere nemlig få næsten ubegrænset adgang til genizaen og rage en stor del af samlingen til sig.

Amitav Ghosh giver sig til at sammenstykke historien om Ben Yiju og hans slave, og han går engageret og detaljeret til værks. Alene for at kunne fastslå slavens navn med nogenlunde sikkerhed, må Ghosh konsultere middelalderinskriptioner fra bestemte indiske regioner, opsøge eksperter og sætte sig ind i judæo-arabiske skriftkonventioner.

Måske lyder det tørt, men det er det på ingen måde. For Ghosh falder over en rigdom af pudsige og overraskende oplysninger undervejs, og samtidig formår han at puste nærvær i personerne, han skriver om, på trods af den store afstand i tid.

Slaven Bommas historie udgør ét spor i bogen. Det andet spor handler om Amitav Ghoshs tid i Egypten, først i en række små landsbyer og senere i hovedstaden Kairo. På landet bliver han konstant stillet de samme to spørgsmål: Om folk i Indien tilbeder køer, og om de virkelig er så uciviliserede, at de brænder deres døde.

En dag bliver han tilkaldt af en familie, der vil have ham til at vurdere kvaliteten af deres nyindkøbte vandpumpe (byens første), og som regner ham for en ekspert, fordi dens lokale betegnelse er en ’indisk maskine’.

Disse optrin skildres med mild absurditet, men uden at udstille de involverede parter. Ghosh er nemlig en eminent personskildrer – selv om flere af folkene har ekstra tydelige karaktertræk, som både den skriftlige fremstilling og det udefrakommende blik kan være med til at forstærke, reducerer Ghosh dem ikke til disse træk. I stedet giver han dem plads til at tale og fremstille sig selv.

En historie om alt det, der er gået tabt under kolonialismen

In an Antique Land skildrer en tabserfaring. Den omfattende handel og kommunikation på tværs af kontinenterne, der fandt sted i Ben Yujis levetid, eksisterer ikke længere i 1980’erne, hvor Ghosh opholder sig i Egypten.

Forbindelserne er kappet over, og ifølge Ghosh er der ingen tvivl om, at årsagen skal findes i Europa. Om Egypten skriver han for eksempel:

»Only Europe has always insisted on knowing the country not on its own terms, but as a dark mirror for itself«.

Samtidig viser han, hvordan Egyptens geografiske placering, der oprindeligt gjorde landet rigt, senere blev »the object of the Great Powers’ attentions, as a potential bridge to their territories in the Indian Ocean«.

Og endelig gør han op med en gammel, unuanceret forestilling om, at Det Indiske Ocean bare lå passivt og ventede på, at europæerne skulle invadere det.

I stedet viser han, hvordan de folk, der havde opbygget områdets raffinerede handelskultur, gentagne gange forsøgte at forhandle med europæerne, kun for at opdage, at de ikke var interesserede i at samarbejde. Valget stod, som Ghosh citerer en historiker for, udelukkende mellem modstand eller underkastelse.

Otte år efter sit første ophold i Egypten vender Ghosh tilbage og bliver mødt af et samfund, som er fundamentalt forandret.

De familier, der før var fattige, har fået store huse med køleskabe og fjernsyn. Men velstanden kommer fra de unge mænd, der er rejst til Iran og Irak for at arbejde, og som bagefter kommer hjem til arbejdsløshed. Et stort hus, som nogle af Ghoshs yngre venner har sat sig for at bygge, står halvfærdigt som et symbol på områdets udvikling, der på samme tid er gået et skridt frem og et tilbage.

Amitav Ghosh har udgivet otte romaner, heriblandt Sea of Poppies (2008), der blev shortlistet til Man Booker-prisen.

Sideløbende med romanerne har han skrevet en række essaysamlinger, og senest er kommet The Great Derangement (2016), som handler om, hvorfor menneskeheden har så svært ved at begribe klimakatastrofens omfang.

In an Antique Land omtales sjældent som et af forfatterskabets hovedværker, men den er ikke desto mindre en fryd at læse. Godt nok er flere afsnit faktatunge og overlæssede med detaljer, som når Ghosh udførligt redegør for sin families tidligere koks baggrund midt i en erindring, hvor kokken – der ikke nævnes hverken før eller siden – spiller en mindre rolle.

Og godt nok har Ghosh en tendens til at komme med sentimentale eller platte spekulationer i afsnittene om Ben Yiju og Bomma. Men hans skrift emmer af fascination og nysgerrighed, og det er svært ikke at lade sig smitte af hans begejstring.

In an Antique Land er et indfølt og vedkommende portræt af indbyggerne i nogle af Egyptens landsbyer, et studie i fascination som uforudsigelig drivkraft, og ikke mindst en historie om alt det, der er gået tabt under kolonialismen.

Amitav Ghosh: ’In an Antique Land’. Granta Publications. 393 sider. 130 kroner.