Fornuft og følelse i Indien

»Jeg hører, du har skrevet en sæbeopera.« Ifølge rygterne var det med disse ord, at Salman Rushdie hilste på sin landsmand og kollega Vikram Seth, kort efter at denne havde udgivet En passende ung mand (1993). Siden skrev Rushdie til et par aviser for at understrege, at han på ingen måde havde forsøgt at affeje den tunge roman som en letvægter.

Men bag den sarkastiske bemærking gemmer der sig dog et strejf af sandhed: Trods et omfattende spind af handlingstråde er de små 1.400 sider båret af en fængende lethed og humor, der særligt i sine sædeskildringer indimellem tangerer det satiriske.

Bevares, persongalleriet er et af de største, der vel er blevet præsenteret i én enkelt roman. Men her hjælpes læseren godt på vej af et indledende slægtstræ for de fire familier, som i vekslende kapitler følges i årene op til valget i 1952, det første efter Indiens uafhængighed fra England i 1947.