Læsetid: 3 min.

Det gør ondt langt ind i hjertet at se en halvnøgen 11-årig fortælle om gentagne seksuelle overgreb. Også selv om det er skuespil

Den aarhusianske scenekunstfestival ILT19 bød publikum ind til alverdens oplevelser. Fra larmende gadegøgl og små installationer til berømte trupper som nycirkusartisterne i Cirque Éloize og konstant eksperimenterende Forced Entertainment. Men det var alligevel et par af de allermindste forestillinger, der gjorde størst indtryk
Verden er en gigantisk krop, og de småbitte mennesker begiver sig på vandring mod et bedre liv i ’Invisible Lands’, en overraskende smuk, intim og samtidig trist forestilling om krig.

Verden er en gigantisk krop, og de småbitte mennesker begiver sig på vandring mod et bedre liv i ’Invisible Lands’, en overraskende smuk, intim og samtidig trist forestilling om krig.

Pernille Lindgren

29. maj 2019

Internationale gæstespil, der kortvarigt spiller på små danske scener, bliver kun oplevet af et fåtal. Det er en skam. Især når der er tale om almengyldige temaer og vellykkede iscenesættelser, som det er tilfældet med belgiske Five Easy Pieces og svensk/finske Invisible Lands, der gæstede Aarhus under ILT19 – forkortelsen ILT står for internationalt levende teater. Det et en scenekunstfestival, der finder sted på teaterscener, gader og torve i Aarhus hvert andet år.

I Five Easy Pieces fortæller syv børneskuespillere sammen med en enkelt voksen historien om den belgiske barnemorder Marc Dutroux, der midt i 1990’erne kidnappede og misbrugte seks piger, hvoraf kun de to overlevede.

Iscenesættelsen er skabt af den schweiziske instruktør Milo Rau, der formår at ramme lige mellem det tragiske og det humoristiske i sin fortælleform. En svær balance, som lykkes overraskende godt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu