Intet kan vække sympati som en opkast-anekdote. Det udnytter Mette Frederiksen fint

Blottet sårbarhed er en smutvej til de fleste menneskers sympati og velvilje. Måske fordi det virker afvæbnende, måske fordi det tyder på, at man også er i stand til at forholde sig til andre menneskers sårbarhed. Problemet med sårbarhedsblottelser kan være, at de også rejser komplekse spørgsmål. Hvis man gerne vil være finansminister, men ikke kan tåle pressekontakt, fordi man er ved at komme sig over en depression f.eks.

Så er der større feel good-faktor og færre (faktisk lige præcis nul) principielle spørgsmål i en madforgiftning. Det føles selvfølgelig ikke godt at døje med maveforgiftningen, men dens symptomer er nemme at lave vittigheder om, og man ved, den går over, hvis man har adgang til behandling. Sådan en madforgiftning har Mette Frederiksen her ved valgkampens begyndelse, og den erfaring er hun ikke bleg for at dele. 

Det gør hun i en godt otte minutter lang facebookvideo, der blev lagt op tirsdag, hvori hun sidder i sit køkken og filmer sig selv lidt nedefra, madforgiftet og iført bleggul striktrøje.

Den første halvdel af videoen er en munter genfortælling af hendes sygeforløb, der startede med en natlig svedetur på et hotel i Aalborg, hvor Mette Frederiksen overnattede på sin valgkampsturné. Dagen efter kastede hun op i kampagnebussen på vej til Viborg, »... og så har jeg faktisk kastet op lige siden,« fortæller kvinden, der meget vel kan blive Danmarks næste statsminister. 

Godt supplement til tørheden

Længere ned på jorden kan man næppe komme. Videoen ligger på Mette Frederiksens facebookprofil side om side med professionelt producerede videoer, der viser en helt anden, mere professionel og velforberedt side af statsministerkandidaten.

I videoen Sammen kan vi gøre mere står Mette Frederiksen for eksempel foran et gråmeleret billede af Christiansborg iført en blazer og forklarer med understøttende indstuderede armbevægelser, hvilke partier Socialdemokratiet vil samarbejde med på hvilke politikområder, hvis partiet får mulighed for at danne regering. Kønsløst klaverspil lyder underneden. 

I en anden, mere reportagebåren video med titlen Tak til dem, der får velfærdssamfundet til at fungere tager Mette Frederiksen ud til et plejehjem i Lejre for at overrække personalet en skinnende pokal for det gode arbejde med at få velfærdssamfundet til at fungere. Pokalen ligner til forveksling de 21 pokaler, Anders Samuelsen har overrakt sig selv som tak for det gode arbejde med at indføre skattelettelser for 21 mia. kr.

Mette Frederiksens pokalstunt trumfer klart Anders Samuelsens, fordi hun demonstrerer en grundlæggende forståelse for, hvordan pokalgivning fungerer. Hæder er noget, man modtager af andre; ikke noget, man kan tildele sig selv. 

Madforgiftningsvideoen komplementerer  de traditionelle kampagnevideoer ret godt. Hun demonstrerer lidt selvironi, idet hun sammenligner sig selv med sagfører Skjold Hansen fra Matador – nazikollaboratøren, der går fra at være bramfri til at være føjelig og blid, efter at frihedskæmperne har haft fat i ham.

Og så snakker hun om de kager, hun – hvor gerne hun end ville – ikke kan få ned. Inger Støjberg har ikke monopol på at profilere sig på sin smag i snacks og søde sager. Det havde Mette Frederiksen nu ikke behøvet. Det er først og fremmest den muntre genfortælling af hendes opkastepisoder, der vækker ens sympati.