Læsetid: 3 min.

Fra istid til isbombe

Genskrivning af Inger Christensen lider af munter perspektivforsnævring
3. maj 2019

Der er noget både ekvilibristisk og respektløst over de to forfattere Kristina Nya Glaffeys og Maja Lee Langvads lille fællesbog Madalfabet. Bogen laver ligesom gourmetversioner af alfabetdigtene fra Inger Christensens klassiske samling alfabet. De berømte lister ophober ikke længere alle verdens, men snarere alle den moderne madpyramides fænomener, som de ser ud fra et København gennemstrømmet af en overophedet madkultur – og stressramte børnefamilier.

Resultatet er både imponerende og tomt, som en ret sjov vittighed, der lidt for sjældent er mere end det. Det er bedst, når man kan mærke den oprindelige tekst og dens højstemthed bag de nye ord og samtidig fornemmer, hvordan kumpanerne Glaffey og Langvad fniser sig op i en nærmest hysterisk sproglig opfindsomhed.

Her er vi i i-digtet. I den oprindelige version begynder det med, at »istiderne findes«. Oprindeligt er det også et helt utroligt sørgeligt digt, det indeholder blandt andet den forfærdeligt triste passage, hvor:

Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad: ’Madalfabet’

»isbjørnen findes, stemplet som en pels
med personnummer findes den, idømt sit liv«.

I Madalfabet bliver det til:

»isboderne findes, isboderne findes
isvaflens is og ispindens is
chutneyen findes, cheesecake, chips

og den citrongule is, blåbæris;
jordbæris; også isvaflens iskugler findes,
Isbjørnen findes, indpakket som vare
med tyggegummi findes den, udklædt som klovn;
og ispindens ministyrt ned i de fyldte
skraldespande findes, hvis spandene findes«.

Sigende nok omdannes samme digts »som små vil vi findes« til »som små vil vi forkæles«, ligesom den afsluttende passage – hvor nogle børn hos Inger Christensen genfortæller en atombombesprængning som et hvidt lys, der er voldsommere end paradislyset – omskrives til en besyngelse af, nå ja, Paradis Is, denne københavnske institution for børn fra den øvre middelklasse.

Horisont, patos eller fjant

På en måde er det et imponerende skoleridt, simpelthen.

Det er utroligt, at den forskydning kan lade sig gøre, at ordene kan falde i hak. På en anden måde, og det er vel dén pointe, der rækker ud over det blot vittige, er det et radikalt formindsket perspektiv.

Christensens alfabet handlede om forholdet mellem natur og civilisation og også om den måde, atombomber og syntetiske kemikalier ødelægger civilisationens livsgrundlag.

Madalfabet kredser i stedet om smagsbegær og om forældrenes dårlige samvittighed, føler man, om alle de is og e-stoffer, man ender med at fylde i sine børn en gennemsnitlig weekend.

Truslerne mod velsmagen og de dansende kaloriers fest viser sig at være korte glimt fra en globale madindustri – og mulig vægtforøgelse, oppustethed og forstoppelse. Sigende nok slutter bogen med en genskrivning af et af Inger Christensens digte, der oprindeligt vandrede fra hav til hav hele kloden rundt. Her vandrer man i stedet fra Kødbyen over Torvehallerne og tilbage til Kødbyen igen.

Det er ikke til at sige, om Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad med Madalfabet vil udstille denne indsnævrede horisont, vil vise, hvor tom den egentlig er – eller om de tværtimod vil prikke til den høje patos i Inger Christensens oprindelige samling.

Eller måske vil de fjante sig gennem ny, dansk madkultur, bare fordi de kan, fordi de har talentet til det og ikke havde så meget bedre at bruge det talent til. En sidste svingom:

»lammekronen, livretten vi elsker findes;
en lakridssmag i alt, en dusk løvstikke i alt
langtidshævning, en ny nordisk smagsoplevelse
i alt, og mens smørret bruser op på
den brandvarme pande, en luksus, luksus
i alt, som fandtes der med livrettens leg med
årstidens grøntsager en enkel hverdagsopskrift,
enkel som når nogle har masser af mad
og andre ingen, enkel som når indkøbslisten
er kort og åbningstiden lang,
enkel som når den hellige lotus er enkel
fordi den kan spises, en opskrift så enkel
som et lille hvidt hjerte tegnet i latten«.

Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad: ’Madalfabet’. Basilisk, 32 sider, 100 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu