Læsetid: 4 min.

Kalaha skaber en festlig mosaik af det bedste fra alle verdner

Den danske kvartet Kalaha leverer med deres tredje album ’Mandala’ et sprudlende, farverigt bevis på, at kærlighed til musik uanset herkomst kan kaste de fagreste musikalske mønstre af sig, når den mixes i det rette blandingsforhold
Hilal Kaya, der her ses i forgrunden på billedet, var på scenen sammen med Kalaha ved releasekoncerten for bandets nye plade ’Mandala’ på Hotel Cecil 24. maj. Kalaha består af (bagest fra venstre mod højre) Jens Berents Christiansen, Niclas Knudsen, Mikael Elkjær og Emil de Waal. Yderst til venstre ses Orhan Özgür Turan, der også medvirker på albummet.

Hilal Kaya, der her ses i forgrunden på billedet, var på scenen sammen med Kalaha ved releasekoncerten for bandets nye plade ’Mandala’ på Hotel Cecil 24. maj. Kalaha består af (bagest fra venstre mod højre) Jens Berents Christiansen, Niclas Knudsen, Mikael Elkjær og Emil de Waal. Yderst til venstre ses Orhan Özgür Turan, der også medvirker på albummet.

Pressefoto

31. maj 2019

At spille Kalaha var en af mine absolutte favoritbeskæftigelser, dengang jeg gik i fritidshjem. Brætspillet af nordafrikansk oprindelse skabte særlig glæde, da jeg fik lært at tænke et par træk frem og vælge rigtigt, så jeg landede i et hul med så mange kugler, at der ikke var nok plads til dem i mine små hænder, og de trillede ud til alle sider.

Spillets på samme tid enkle, funktionelle grundprincip og avancerede dynamik deler det med den danske musikgruppe, der har valgt at opkalde sig efter det. Selv betegner Kalaha sig som en ’supergruppe’ med henvisning til, at de hver især sideløbende har deres egne projekter, samt til det faktum, at bandet blev dannet, efter at de var blevet sammenbragt af den elektroniske festival Strøm i 2013.

Til forskel fra kendte supergrupper som Cream, ABBA og De Tre Tenorer kommer Kalahas fire medlemmer ikke fra helt de samme hjørner af musikverdenen. Emil De Waal og Nicklas Knudsen har gennem mange år været en del af den danske jazzscene, som hhv. garvet trommeslager for et utal af kunstnere og guitarist i trioen Ibrahim Electric, mens Rumpistol (Jens Berents Christiansen) og Spejderrobot (Michael Elkjær) er elektroniske musikere, der programmerer og producerer deres lyde frem. Men dedikation, præcision, legesyge og idérigdom har de til fulde til fælles. Med det fremtryller de en opkvikkende blanding af fussionsjazz, verdensmusik, electronica og ambient.

Guitarens svar på autotune

Kalaha debuterede med albummet Hahaha i 2014 og to år efter fulgte Masala, der indbragte dem en Danish Music Award. I marts udgav de deres tredje album Mandala på Rumpistols pladeselskab Rump Recordings, hvilket blev fejret fredag aften med en liflig releasekoncert på det københavnske spillested Hotel Cecil.

Her åbner de med nummeret »Cape Star«. Det spjætter og myldrer med samplede messingblæsere. Et prust fra hvad der måske er en tuba støder ind i hvad der måske er en trompet, og de bjæffer emsigt ad hinanden i sangens energiske første del. Musikken myldrer videre over i en af Knudsens livlige afroinspirerede guitarstykker, indtil sangen hen mod slutningen tager en melankolsk drejning, der giver plads til Rumpistols bløde og knitrende elektroniske smask.

Spejderrobot står bagerst på scenen og dirigerer slagets gang – uden dirigentstok og uden hænder. Og selvom det er svært at afgøre, hvor mange af hans labre beats, der fremstilles i nuet, og hvor mange der er præprogrammeret, har han sin helt egen livsbekræftende charme, som han står der og roder med sine maskiner.

Foran ham står Nicklas Knudsen og krydrer sit elektriske guitarspil med en såkaldt talkbox. Det lyder som guitarens svar på autotune og ligner, at han har monteret en krydsning mellem en cykelslange og et snorkelrør på sin guitar. Via et sort mundstykke opfanger han guitarens toner i sin mundhule, så det lyder som om guitaren kan synge.

Anatolsk funk

»Vi har altid godt kunne lide tyrkisk funk fra halvfjerdserne, så vi besluttede os for at lave vores eget. Da vi ikke kan tyrkisk og heller ikke kan synge, måtte vi hente assistance,« siger Rumpistol, inden sangerinden Hilal Kaya kommer på scenen. Hun leverer sikkert og stærkt vokalen til »Çok Küstüm«, der betyder noget i retning af »du har skuffet mig«. Sangen, der skildrer de følelser, der følger med en skilsmisse, er skrevet af den aarhusianske multiinstrumentalist Orhan Özgur.

Kombinationen af anatolsk funk og dansevenlig disco får publikum til at smyge sig som hypnotiserede slanger. Og kontrasten til den efterfølgende afdæmpede »Asymetriader« fra deres første album er så stor, som den kan blive. Hilal Kaya har skrevet en tekst, der ikke findes på den originale indspilning, men som vi får lov at høre her.

Sangen virker som et bevidst indlagt pusterum, inden De Waal igen tramper hård i stortromme og tam og galoperer sine stikker over bæknerne. Rumpistol finder en tamburin frem, og Spejderrobot afspiller en funky basgang fra sin Mac.

På pladen har Kalaha ud over det tyrkiske indslag også fået assistance fra det traditionelle koreanske ensemble Music Group på nummeret »Dakke«. Og på åbningssangen, den uhyre ørehængende »Mama Mandala«, fra den svenske verdensmusikker Mamadou Sene, der synger på sin særprægede blanding af senegalesiske stammesprog. Sangen har en musikalsk tvilling i »Mama Ngoma«, der lukker albummet med samme guitarriff, som en slags signatur.

Mandala indeholder et vidunderligt mix af digitale svirp, boblende blop og knirkelyde, forknudrede forvrængninger, smidig afroguitar og tornadointensitet i de energiske trommesoloer. Lydligt stjæler Kalaha med arme og ben fra Mellemøsten, Vestafrika og jazzens frie improvisationer, samtidig med at Spejderrobot og Rumpistol aldrig slipper deres sikre greb i knapper og keyboard og den bløde, blide electronica, de kommer fra.

Det virker, som om de hver især blander det bedste, af hvad de kan, med det bedste af det de ved. Resultatet bliver en glædessprudlende kærlighedserklæring til velklingende musik uanset herkomst. Der bør bestemt blive spillet mere Kalaha i fremtiden. Både af den ene og den anden slags.

Kalaha: ’Mandala’ (Rump Recordings).

Koncert på Hotel Cecil i København fredag den 24. maj 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu