Læsetid: 6 min.

»Hvis man vil have en kompliceret historie, er man nødt til at arbejde ud fra et kort, for ellers vil man aldrig kunne lave et kort over den bagefter«

Nyoversat kaffebordsantologi samler kort over bøgernes fantasiverdener fra Utopia til Westeros og minder om, at ethvert landkort fortæller en historie
Bernard Sleighs ’An ancient Mappe of Fairyland’ fra 1918

Bernard Sleighs ’An ancient Mappe of Fairyland’ fra 1918

fra bogen

31. maj 2019

I introsekvensen til tv-serien Game of Thrones flyver seeren hen over et landkort i bevægelse. Huse bygges op og rives ned for øjnene af os og viser i fortættet form, hvordan seriens magtforhold skifter fra episode til episode. Kortet minder os også om, at seriens fantasyverden er bygget til lejligheden: Westeros er en fiktion.

At fortælle en historie er at tegne en verden op. Men at tegne et kort er også at fortælle en historie. På den måde er der et tæt slægtskab mellem skønlitteratur og landkort, som bogen Forfatternes kort af Huw Lewis-Jones viser med et væld af farverige eksempler.

I den kaffebordsvenlige antologi, der for nylig er udkommet på dansk, er gengivet alle typer kort over fiktionens landskaber. Her er kort af den slags, der er trykt på bøgernes sider for at guide læseren – optegninger af Tolkiens Middle-Earth eller Tove Janssons Mumidal.

Der er kort fra forfatternes skitsebøger: arbejdsredskaber til at holde styr på et opfundet landskab. Og så er der historiske kort, strøet med mytologiske steder, skibe og søuhyrer, der antyder, hvordan vores verdensbillede til enhver tid måske er en slags fiktion i sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu