Læsetid: 3 min.

Kun en tåbe frygter ikke andre menneskers ensomhed

I Neil Jordans eventyrinspirerede thriller ’Stalker’ er det den afgrundsdybe ensomhed, der gør en enlig midaldrende kvinde til en (mere og mere) bindegal heksetype, der ikke helmer, før hun har kvalt den blåøjede hovedperson i perverteret moderlig omsorg
Skildringen af forholdet mellem den moderløse unge kvinde og den datterløse midaldrende kvinde bliver skridt for skridt mere skinger i filmen ’Stalker’.

Skildringen af forholdet mellem den moderløse unge kvinde og den datterløse midaldrende kvinde bliver skridt for skridt mere skinger i filmen ’Stalker’.

Foto fra filmen

2. maj 2019

Det er ikke et tilfælde, at skurken i Neil Jordans thriller Stalker hedder Greta. Historien om den unge, naive Frances (Chloë Grace Moretz), der som nytilflyttet i New York bliver lokket i en fælde af moderlig omsorg af en ældre enlig kvinde, har ikke så lidt til fælles med eventyret om Hans og Grete.

Ligesom dem har Frances mistet sin mor. Hendes far har efter et års tid fået en ny kæreste, som dog ikke (i modsætning til søskendeparrets onde stedmor) overtaler ham til at slå hånden af Frances, men tabet og savnen er slemt nok i sig selv. Frances deler en lejlighed med sin veninde fra universitetet Erica (Maika Monroe) og arbejder som tjener på en restaurant.

Mens Erica er kynisk og forlystelsessyg, er Frances god som dagen er lang. Når hun finder en glemt håndtaske i subwaytoget, sørger hun for at aflevere den tilbage, fordi sådan gør man der, hvor hun kommer fra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu