Læsetid: 2 min.

Alt for lidt desperation hos The William Blakes

Med en udgivelseshistorik som den danske, The William Blakes kan prale af, kunne man have håbet på et comeback, der føltes mere massivt end deres syvende album, ’1991’. Selvom vers og omkvæd er iørefaldende nok, virker pladen langt hen ad vejen som en standardiseret musikoplevelse og en ufarlig, politisk ytring
The William Blakes er klar med et nyt album ’1991’. På billedet se vi bandets forsanger Kristian Leth under deres koncert på Northside Festival i Århus. 

The William Blakes er klar med et nyt album ’1991’. På billedet se vi bandets forsanger Kristian Leth under deres koncert på Northside Festival i Århus. 

Kasper Løftgaard

16. maj 2019

Den danske indierockgruppe The William Blakes er nærmest et videnskabeligt forsøg i sig selv. Forsøget på at skabe en velklingende hybrid mellem progressiv rock og boyband.

Gruppen består af forsanger (og skuespiller, forfatter mm.) Kristian Leth samt bassist Bo Rande og brødrene Nordsø på trommer og guitar. De er begyndt at cirkulere instrumenterne mellem sig – men vokal og lyrikunivers forbliver i hænderne på Leth.

I et nyligt interview med Gaffa kredser han om den udvikling, bandet har gennemgået, med ord som opdagelsesrejse, udforskning og nysgerrighed.

Efter seks udgivelser på seks år er kvartetten mest af alt begyndt at minde om en kitschet og utrætteligt praktiserende kult.

Siden 2014 har The William Blakes dog holdt pause. Men nu er de tilbage med deres syvende album, 1991.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu