Læsetid: 4 min.

Niels Krause-Kjærs politiske gyser stiller spørgsmålet: Hvad nu, hvis de pæne var de onde

Den erfarne Christiansborg-observatør og journalist Niels Krause-Kjær skriver politisk gyser om et demokrati, der forsvares med forbrydelser begået af de øverste samfundslag. Bogen er underholdende, men indfrier ikke sine høje ambitioner
Niels Krause-Kjær er aktuel med bogen ’Mørkeland’.

Niels Krause-Kjær er aktuel med bogen ’Mørkeland’.

Thomas Lekfeldt

24. maj 2019

Niels Krause-Kjær Christiansborg-gyser Kongekabale fra 2000 blev en buldrende succes, der også blev vellykket filmatiseret. Det var frydefuldt at se, hvorledes Krause-Kjær i sin skildring af en ryggesløs partileder kunne trække på sine egne erfaringer som konservativ pressechef i de år, hvor Hans Engells magtspil slyngede partiet hid og did.

Nu følger Krause-Kjær op med en ny politisk gyser. Som det antydes af titlen Mørkeland, er det særdeles alvorlige perspektiver, der rumsterer.

Bogen stiller spørgsmålet: Hvad nu, hvis de ’pæne’ øverste samfundslag er villige til at forsvare den bestående, tilsyneladende demokratiske orden med midler, der er forbryderiske? Utænkelig er tanken ikke. I 1981 blev det i Italien afsløret, at en hemmelig loge, P2, Loggia Propaganda Due, havde samlet førende politikere, mediepersoner, efterretningsfolk og mafiagangstere i en slags skyggeregering, der søgte at holde kommunister og venstreorienterede fra indflydelse.

Og herhjemme fortsatte nogle borgerlige grupperinger fra modstandsbevægelsen deres virke som en kamp mod kommunister. Ulovlige aflytninger, som de under navnet ’Firmaet’ foretog af ledende kommunister fra 1952-59, nåede løbende til spalterne i Dagbladet Information, hvorfra de bidrog til den interne splid i et paranoidt kommunistparti.

Hertil kom en række amerikanskfinansierede Stay-Behind-grupper, som i europæiske lande, deriblandt Danmark, skulle optræde som modstandsbevægelse under en mulig Sovjetisk besættelse. Nogle af disse grupper udøvede en lyssky politisk virksomhed.

Råddenskab bag facader

Så jo, fine borgerlige facader kan sagtens dække over råddenskab. Det er ikke det rene forfølgelsesvanvid, Krause-Kjær har gjort til drivkraften i sin bog.

Mørkeland er et særdeles ambitiøst værk. Det foregår i nutiden på intet mindre end fire planer. På det første, det rent menneskelige, optræder Krause-Kjærs antihelt og – som han har indrømmet i et Berlingske-interview – alter ego, journalisten Ulrik Torp, en 55-årig, venlig mand, der har fået et knæk, da hans journalistiske arbejdsplads, Dagbladet, afviklede ham i forbindelse med en af sine evindelige sparerunder.

Ved bogens start må Torp efter fem års lediggang tåle den ydmygelse, at kommunen sender ham tilbage til Dagbladet som offentligt understøttet virksomhedspraktikant i fire uger, sammenfaldende med et udskrevet folketingsvalg, hvor han skal gå til hånde med dækning af de ikkepolitiske nyheder.

En af disse nyheder er, at en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet er fundet skuddræbt i Ørstedsparken. Torp kommer under vejr med, at den unge fuldmægtig inden sin død var stærkt ophidset over noget, han havde opdaget i ministeriet – og som han forgæves havde søgt at advare departementschef og minister om.

Ny død fuldmægtig

Hvad var dette ’noget’? Det indleder Torp og en ung kvik journalistpraktikant, Simon, en granskning af. Det fører dem til den overraskende opdagelse, at en anden ung fuldmægtig – i Justitsministeriet – blev uopklaret skudt i 1973. Oh gys, med den samme pistol, viser det sig.

Alt mens Ulrik Torp følger disse spor, begynder hans livsmod at vende tilbage, selv om han distraheres af en svulstagtig mundvækst, som sundhedsvæsenet hele tiden afsporer sig selv i at få gjort noget ved.

Fortællingens næste lag er en sørgmunter skildring af, hvorledes Dagbladet – og hele dets omgivende medielandskab – er svækket af branchens stadigt værre økonomiske vilkår. Hvordan kan nogen overhovedet drive ordentlig journalistik, når det fyger med fyresedler og midlertidige ansættelser? Og hvordan kan en svækket medieledelse modstå kommercielt og politisk pres?

Jo mere Ulrik Torps journalistiske instinkter bliver vakt, des mere kan han blive en belastning for sin arbejdsplads.

Så langt, så godt. Krause-Kjær fortæller medrivende, og satiren er aldrig så tyk, at helhedsbilledet bliver utroværdigt.

Knirkeriet begynder, når vi bevæger os op på bogens tredje niveau: det hjemlige magtpolitiske. Her handler det om, at systemets forhærdede værnere er stærkt foruroliget over, at to yderpartier har fået større partier til at love at støtte et krav om folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab, forudsat at de to partier bliver indvalgt og således kan stille kravet i folketingssalen. På valgaftenen sker der det besynderlige, at de to partiers stemmeandel daler støt under optællingen, indtil de til sidst glider under spærregrænsen. Pyha, et anslag mod dansk forankring i EU er afværget!

Men er der her en sammenhæng med det, som den unge fuldmægtig i det valgansvarlige Indenrigsministerium var så ophidset over at opdage? Er det i Danmark tilnærmelsesvist muligt at forestille sig et plot, hvor ministre og departementschefer forfalsker valghandlinger og er villige til at myrde ansatte, der kommer på sporet?

Svæver på 4. plan

Helt svævende bliver Krause-Kjærs plot på sit fjerde niveau, det internationale. Historien åbner med begravelsen af en Malta-journalist, der er kommet for tæt på øens politiske hemmeligheder. Og igennem handlingen er der varsler om dystre kræfters internationale sammentræden.

Men den del lykkes det aldrig for Krause-Kjær at få handlingen bundet mere end antydningsvist op på. Som læser begynder man at ane uråd, når man er nået til side 264, og der kun er 35 sider tilbage til at få det hele til at hænge sammen. Men der er meget andet at glæde sig over i historien. Herunder, at dansk politiks vedholdende grænseoverløbere, parret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, optræder i en meget gennemskuelig forklædning. Desværre ikke som de formentligt hovedansvarlige for skurkagtighederne, men alligevel spøjst at møde dem i en gyser.

Enderne er løse, men bogen er sjov.

Niels Krause-Kjær: Mørkeland. 299 s., 300 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkom 16. maj 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Fuglsang
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Erik Fuglsang og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu