Læsetid: 3 min.

Nye Borgerliges valgvideo er en politisk vækkelseshistorie og minder om en bankreklame

Pernille Vermund havde egentlig både børn og egen biks at passe. Men da flygtningene i 2015 pludselig gik på den danske motorvej, følte hun sig kaldet til at tilsidesætte sine egne behov for at beskytte fædrelandet. Det er historien i Nye Borgerliges valgvideo
Pernille Vermund havde egentlig både børn og egen biks at passe. Men da flygtningene i 2015 pludselig gik på den danske motorvej, følte hun sig kaldet til at tilsidesætte sine egne behov for at beskytte fædrelandet. Det er historien i Nye Borgerliges valgvideo

Screenshot fra Nye Borgerliges valgvideo

1. juni 2019

Det er en omsorgsfuld mor og en driftig forretningskvinde, man møder i Nye Borgerliges valgvideo.

Pernille Vermund fortæller heri historien om, hvordan hun stik imod sine egne forventninger og planer for livet blev partistifter og -formand. Det starter med en regulær idyl: Pernille Vermund hygger sig med sine sønner derhjemme og har gennem nogle år fået bygget et godt firma op.

Man ser hende spille Monopoly (den amerikanske version af Matador og det oplagte familiespil for ultraliberalister) og arbejde ved computeren.

Derudover går hun ture langs vandet, det får de fleste mennesker til at se både friske og eftertænksomme ud, og det gælder også Vermund. 

Vermund vågner op til kamp

Idyllen opleves som truet i 2015, da flygtningene (eller migranterne, som Vermund siger) kom gående på de danske motorveje. Det var ifølge Vermund et politisk svigt af en størrelse, der tvinger hende til at tage affære:

»Skulle jeg blive ved med at nyde min hverdag og min familie,« siger den nuværende partileder, mens man ser hende stryge  sin sovende søn over håret.

»Eller skulle jeg kæmpe for at få Danmark på ret kurs?«

Pernille Vermund kigger ud over havet, vender sig om mod kameraet og siger:

»Jeg valgte at kæmpe.«

Her er det, at fokus skifter fra Pernille Vermund til et ’vi’, man (hvis ikke man tilhører den minoritet, der diskret underforstås som et uomgængeligt samfundsproblem) måske kan identificere sig med og slutte sig til (ved f.eks. at stemme på Nye Borgerlige).

Det er en pæn og nydelig video. Farverne er kølige i det, ligesom i bankreklamer.

Man ser flygtninge gå på en motorvej, men derudover svælges der ikke i fjendebilleder.

Valgvideoen hedder »Alt det, vi kæmper for«, og den lægger vægt på det gode, vi har i Danmark, ikke på det, der truer det. Det er underforstået, at muslimsk indvandring er uforeneligt med at »give hinanden en hjælpende hånd, også selv om vi ikke kender hinanden«, og med at have et godt kørende erhvervsliv. 

Pernille Vermund og hendes parti arbejder for at opretholde fred og orden, forstår man. Og de gør det med fredelige midler (mails tjekkes på telefon, mens hun køres fra A til B, håndtryk gives til diverse samfundsborgere).

Men det er stadig historien om en politisk kamp mod en udefrakommende trussel. En vældig skarptskåren samfundsanalyse formidlet med blød stemme, store smil og gåture ved vandet.

Privat afkald

Som ny i dansk politik er der naturligvis ikke så mange resultater at fremlægge, så det handler om motivation og metode. Der skal være færre regler, der forhindrer erhvervslivet i at blomstre og staten i at sende udlændinge ud af landet. 

Efter denne omgang mission, vision og strategi, vender vi tilbage til Pernille Vermunds liv.

Hun har jo været meget væk hjemmefra, men fortryder intet. Det er ikke en mors eneste pligt at være nærværende i sine børns liv. Hun skal også sikre sig, at samfundet, som vi kender det, består, så de har det at boltre sig i:

»Hvis jeg bare havde ladet stå til, fokuseret på min egen lille hverdag og lukket øjnene for, at vores trygge og frie samfund er ved at glide os af hænde ...«

Sætningen bliver hængende i luften, men budskabet er klart. Pernille Vermunds private afkald er nødvendige for at afværge en akut trussel. Det siger hun både indtrængende og roligt i en video, der repræsenterer noget af den mest polerede polarisering på markedet for politiske agendaer. 

Det oprør og den forandring, som Liberal Alliance har lovet tidligere, kan 27-årige Rasmus Tröing fra Greve ikke se længere. Der er brug for mere mod på Christiansborg, mener han, og vil til valget formentlig stemme på Nye Borgerlige eller Venstre.
Læs også
I 35 år har politikerne ikke formået at løse udlændinge- og integrationsproblemerne, skriver Pernille Vermund i dette debatindlæg. Hun mener, at hendes tre ufravigelige krav er løsningen. 
Læs også
Serie

Valgkampen anmeldt

Hver dag under valgkampen følger kulturkritiker Lone Nikolajsen folketingskandidaternes kamp om vælgernes gunst, sådan som den bliver udkæmpet i valgvideoer, på plakaterne i lygtepælene, på gader, stræder, tv, radio og sociale medier. Hvem taler de til, og hvad vil de deres vælgere?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvad Pernille Vermund aldrig har nævnt, er at beslutningen om at danne Nye Borgerlige reelt blev truffet under Mosbjerg Folkefest i begyndelsen af sommeren 2015.
Mosbjerg Folkefest er samlingsstedet for de nationalkonservative bevægelser i Danmark.
Men også nazister er repræsenterede.

https://redox.dk/nyheder/prominent-nationalkonservativ-arrangoer-nye-bor...

Bent Gregersen, Erik Fuglsang, Carsten Nørgaard, Anders Reinholdt, Rikke Nielsen, Søren Veje, Kim Folke Knudsen, Niels Duus Nielsen, Jane Nielsen, Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Nike Forsander Lorentsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Og du synes ikke, at sådanne stemmer pt er ved at falde over hinanden? Eller at sådanne stemmer har domineret dansk politik i hele det nærværende årtusinde? Finder du det virkelig nødvendigt at vi med NB etc endda får skruet op for retorikken? Er humanisme virkelig så dårlig en idé?

Erik Fuglsang, Anders Reinholdt, Kim Folke Knudsen, Jane Nielsen, Herdis Weins, Niels Østergård, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Anker Heegaard, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

DF er et højreradikalt parti, der i lumpen tavshed har undergravet velfærdssamfundet skridt for skridt for at gennemføre Glistrups tanke om nulskat.

Bent Gregersen, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, Jane Nielsen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og jeg må gang på gang forundres over, at det har haft så enorm betydning for deres holdninger med 2015-flygtningene.

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Nu har jeg jo end ikke antydet, at nogen skulle fjernes. Det er noget, du selv bringer på banen. Jeg spurgte blot til den nødvendighed, du advokerer. Hvilket du ikke har svaret på. Læs evt igen, hvad jeg skrev.

Erik Fuglsang, Niels Østergård, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Strandvejen er/var i dag fyldt med vandrende mennesker med rygsække. Hvad kan det mon ikke give anledning til?

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg har oprigtig meget svært ved at se, hvorledes min hverdag som dansker kan blive truet af en flok syriske flygtninge, som i år 2015 gik ind i Danmark af Motorvejen.

Det var stakkels mennesker, som flakkede rundt i Europa, måske havde de noget familie eller nogen slægtninge i Sverige, som de ville hen til. Ville vi andre danske ikke gøre det samme ?

Lad os tænke en situation: NATO og Rusland er havnet i krig efter, at uoverenstemmelser om de baltiske lande og Polen.

Den russiske hær besætter Bornholm. Der træffes derefter den foranstaltning, at alle danskere undtagen nøglepersoner, som russerne udpeger skal forlade øen indenfor 14 dage. Alt bohave, ejendom og værdier skal efterlades udover en personlig kuffert og rygsæk, som gerne må medtages til udrejsehavnene, hvor fra danskerne skal forlade Bornholm.

Formål at rydde øen for personer, der kan tænkes at begive sig ud i illegal modstand eller spionere mod de militære russiske tropper på øen. Øen er af russerne udset som militærstrategisk særligt område. Øen bevogter ind og udsejlingen til den indre Østersø og er derfor af vigtig betydning for russerne. Derfor skal Øen efter en besættelse omdannes til et militærdistrikt forbeholdt den russiske hær og det personel som skal udstationeres på øen fremover efter invasionen.

De udviste danske statsborgere fra Bornholm skal møde op i særlige udrejsecentrer Neksø, og Rønne. Herfra vil de blive sejlet til Sverige efter overenskomst og aftale med det endnu neutrale Sverige, Rusland og det krigsførende NATO land. Danmark. Det vil formentligt dreje sig om 50.000 personer, som skal tvinges væk fra øen med våbnet: etnisk udrensning.

For at undgå værre foranstaltninger mod de danske indbyggere, er den russiske besættelsesadministration gået ind på aftalen om at tømme Øen Bornholm for øens oprindelige danske befolkning. Cirka 100 kommunale og statslige danske embedsmænd er interneret i russiske fangelejre med henblik på at få anvist opgaver af russerne i forbindelse med organiseringen og omdannelsen af Bornholm til et fremtidigt russisk militærdistrikt. De vil først kunne forlade Bornholm efter særlig tilladelse fra den russiske militærforvaltning, som er indsat for Bornholms Militærdistrikt.

I ugerne efter ankommer civile danskere ombord på skibe til havnene Simrishamn, Åhus, Karlskrona og Ystad. På grund af krigen mellem NATO og Rusland kan der ikke foretages skibstransporter af danske indbyggere fra Bornholm direkte til Danmark. Sverige er transitlandet og derfra går turen med de få ejendele, som danskerne har med sig til Malmø og Helsingborg med henblik på at blive overdraget til Røde Kors nationale flygtningeprogram i Danmark for etnisk forfulgte danskere som følge af krigen med Rusland.

Norge har tilbudt hjælp med oprettelse af modtagelsescentrer for danskerne.

Hvilken reaktion ville der være på de ankommende danske flygtninge i Sverige ?

Ville Sverige stifte mindst 4 partier med krav om at lukke landets grænser, fordi Sveriges velstand er truet af danskere som er set vandre på de skånske veje mod Malmø med henblik på at komme hjem til det land og den familie, som de holder allermest af.

Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar