Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den nye samling af Maria Gerhardts tekster viser ti år med københavnsk coolness

En samling af Maria Gerhardts klummer, essays og andre tekster fra 2007 til 2016 viser et interessant skred i tidsånden og dens idealer, der kunne have været klarere, hvis teksterne stod i kronologisk rækkefølge
Gerhardt har et blik på sin omverden og sig selv, som er gennemspydigt uden at være koldt.

Gerhardt har et blik på sin omverden og sig selv, som er gennemspydigt uden at være koldt.

Peter Hove Olesen

Kultur
10. maj 2019

Lidt groft sagt kan man sige, at de tre bøger, den nu afdøde dj og forfatter Maria Gerhardt nåede at skrive, får sat flueben ved tre af de absolut største emner, som selvbiografisk tekst kan beskæftige sig med: opvæksten, kærligheden og døden.

Debuten Der bor Hollywoodstjerner på vejen fra 2014 er dels en historie om langt om længe at få den, fortælleren hele tiden har kigget langt efter og så faktisk blive lykkelig (og mor) sammen med hende, og dels en historie om et brystkræftforløb. Digtsamlingen Amagermesteren (2015) skildrer en barndom på Amager med fodbold, konkurrenceånd og kønsidentitet, der stille, roligt og utraumatisk flyder over de gængse kategorier. I romanen Transfervindue, der udkom, kort før den 39-årige Maria Gerhardt døde uretfærdigt tidligt af kræft i 2017, placerer hun en fortæller, der minder en del om hende selv, i et science fiction-scenarie af et luksushospice. Herfra iagttager hun, hvordan henholdsvis de syge og de raske lever og nyder og magter deres liv.   

En hverdag bestående af fester

Tilbage er så at skildre hverdagen, hvis man kan kalde den det, når man lever af at facilitere fester og få folk op at køre, som Maria Gerhardt gjorde under dj-aliasset Djuna Barnes. Det løbende hyr med at forvalte sig selv og sine fikse ideer og den uendelige opgave at se sig omkring og prøve at fatte, hvad andre folk har gang i, er det gennemgående emne for de klummer og essays, Maria Gerhardt skrev fra 2007 og næsten ti år frem.

Et udvalg af disse tekster er nu blevet samlet og udgivet i bogform under titlen Sommeren er ikke helt forbi. Samlingen låner sin titel fra et essay i Atlas Magasin fra 2013, der ligner kimen til debutromanen. Som titel på en opsamlingsbog med en afdød forfatters tekster får sætningen en em af noget lyst og lykkeligt, der er på lånt tid.

Maria Gerhardt: ’Sommeren er ikke helt forbi. Klummer, essays og tekster’.

Saxo
Det gennemgående tema er – som i Transfervindue – hvordan mennesker lever og nyder og magter deres liv. Mere specifikt: Hvordan over gennemsnittet cool mennesker lever, fester, forbruger, viser sig frem, ser på hinanden og føler. Det er så specifikt et segment af (og hold nu fast, for her kommer et grimt ord) trendsættere, Maria Gerhardt beskriver, at det kendisbaserede livsstilsprogram Kender du typen til sammenligning ligner socialdokumentar. At det forholder sig sådan, er der ikke noget dårligt eller diskvalificerende ved. Det var de mennesker, klummeskribenten havde at iagttage og undre sig over. Og hun er god til at iagttage og undre sig. 

Teksterne er skrevet til dette dagblad, til magasinerne Cover, Ud & Se og Københavner (som Maria Gerhardt startede med makkeren Martin Kongstad, der også har skrevet forord) og netmagasinet Atlas. Det er en føljeton af øjebliksbilleder af en tid, et miljø og en generation, som ikke nødvendigvis er skrevet til eftertiden, men som dog holder, fordi det temperament, Københavns natteliv m.m. ses igennem, er helt godt selskab. Gerhardt har et blik på sin omverden og sig selv, som er gennemspydigt uden at være koldt.

Der er masser af kyniske undertoner i hendes beskrivelser af folk og festkultur, men de bliver hele tiden indrammet og udstillet på elegant vis og komplementeret af en genuin begejstring for, at der sker noget. Vurderingerne af, hvad der er uddateret, og hvad der ikke er, har en snert af noget blasert over sig, men er ikke egentlig snobbede. Det er der for meget selvironi i teksterne til og for gennemgående en erkendelse af, at de fleste nok bare gør deres bedste for at blive anerkendt og elsket. Det behov er forudsætningen for megen komik – også den, der gør de her klummer værd at læse på afstand.    

Fin form for selvudlevering 

Gerhardts selvironi er både generøs og forsonlig over for hende selv og for andre. Som f.eks. når hun forklarer, at den form for selvudlevering, hun selv bedriver i klummerne, er finere end den, andre bedriver i Nynnes Dagbogslignende formater: »Jeg gør det jo ikke i jagten på en mand. Jeg vil helt beskedent bare gerne elskes af alle.«   

Udvalget har Rosa Nøss Bendixen, der var Maria Gerhardts kæreste, stået for, og klummerne er organiseret i fem vagt tematisk beslægtede afsnit. Jeg havde nok foretrukket en mere oplagt kronologisk rækkefølge, fordi man så tydeligere kunne se Maria Gerhardts egen personlige udvikling fra forlystelsessyg fuldtidshedonist til den mere afdæmpede mor, kæreste og fan af naturen, der træder frem i de sidste klummer. 

Måske også fordi det ville gøre bogen mere anvendelig, hvis man nu en dag blev dansklærer i gymnasiet og skulle vise de unge mennesker, hvordan coolness efter sigende så ud i henholdsvis de hedonistiske førkrisenullere og de mere og mere klimakrisebevidste tiere (en tanke, der minder mig om en passage i en klumme, hvor Gerhardt fortæller, at hun holdt op med at skrive, da hun læste dansk på universitetet, fordi der var så mange piger fra Jylland, der gerne ville være gymnasielærere. Det er langtfra den eneste passage i bogen, jeg føler mig ramt af, men det skal ikke skille os ad).  

Maria Gerhardt: ’Sommeren er ikke helt forbi. Klummer, essays og tekster’. Politikens Forlag. 272 sider. 200 kroner. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her