Læsetid: 7 min.

En ode til det bristede mellemkød

Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk

Pelle Rink

24. maj 2019

Når man påtænker, at fødslen er præmissen for hele denne utrolige og umulige civilisations udvikling, er det egentlig ubegribeligt, at fødsler som sådan ikke fylder mere i vores vestlige verdensbillede. Det er her, det hele starter. Et nyt liv, der presses ud under vanvittig tumult, som radikalt ændrer både mødre og fædres liv, kvindens krop for altid, ja selve eksistensen bliver aldrig det samme igen.

Alligevel er fødsler ikke noget, vi som samfund gør noget stort rabalder ud af. Ingen store overskrifter, fødselsfejringer eller offergaver til den gavmilde livmor eller de hårdt prøvede skamlæber, næ, og når kvinden vender tilbage efter barsel, er der sjældent stående applaus. Som om det er en mindre pinlighed, der har været årsag til kvindens fravær, at hun i måned efter måned har dovnet den i dobbeltsengen, dikkende baby, lige indtil babyen kravlede direkte ind i vuggestuen. Hvor svært kan det egentlig være?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

LIge når det kommer til "overrevne endetarmsåbninger" kan man nok med en vis ret beskylde mig for at synes at kvinder (og mænd) bør tie i tilfældigt sammensatte forsamlinger om det.

Det er simpelthen noget de bør informere og diskutere med læger, mødregrupper, nærmeste pårørende, arbejdsgivere og andre med et praktisk behov for at blive informeret, på lige fod med mænd der gerne vil udpensle deres konkrete erfaringer med hæmorrider (stryg her gerne mødregrupper fra listen over aktører med et konkret behov og ønske om at blive informeret).

Nis Jørgensen

Thomas Østergaard: Det er et problem som kun rammer kvinder, så derfor bør lægmænd så vidt muligt skånes for at vide at det eksisterer - forstået.

Hvis vi ved samme lejlighed kunne få slettet motorkøretøjer og engelsk klubfodbold - samt andre emner som kun berører et mindretal af befolkningen, fra listen over lovlige samtaleemner i pænt selskab, ville meget være vundet.

Thomas Østergaard

Nis Jørgensen: Så risikerer vi jo bare at de pågældende personer om føje år begynder at få indlæg bragt i Information, hvor der gøres gældende at der er tale om tabuiserede områder af almen interesse, som undertrykte mænd helst ikke må tale om.

Så foretrækker jeg alligevel det som det er nu, hvor indlæg om motorkøretøjer og nyheder om engelsk klubfodbold som regel er pænt samlet i sektioner markeret "motor" og "sport", og jeg således kan nemt kan fravælge at læse om det, hvis det ikke har min interesse, og hvor tilstrækkeligt manges mangel på interesse automatisk vil gøre de pågældende sektioner mindre.

Generelt synes jeg egentlig folk er forholdsvist gode til at finde et lydhørt publikum, både i "pænt" og "mindre pænt" selskab, før de begynder at bringe deres favoritsamtaleemner på banen. Så problemet er mest hvis de henvender sig til mere eller mindre tilfældigt sammensatte fora i den overbevisning., at hvis folk bare hører mere om X, vil de også automatisk fatte større interesse for det.

Og da specielt hvis det begrundes med en generel fornemmelse af at folk ikke gider at høre om X, og at det derfor er særligt vigtigt at de gør det alligevel.

Jeg vil nok også mene - selvom jeg ikke har udpræget interesse i hverken biler eller fodbold - at disse samtaleemner adskiller sig fra beskrivelsen af biologiske og kropslige funktioner og deraf følgende problemer, ved ikke at bringe forstyrrende associerende billeder op på min nethinde.

Du ved, lidt ligesom folk godt kan synes at nøgenhed, urinering, defækering og onani er særdeles naturlige kropsligt-biologiske fænomener , og alligevel gerne vil betakke sig for at se folk udføre de pågældende funktioner, endda i en grad hvor mange vil poltianmelde det hvis det gøres med en tydelige hensigt om de skal se det.