Læsetid: 5 min.

Sæsonstatus over Den Kongelige Ballet – Ida Praetorius lyser over det hele

Hvem er egentlig de spændende balletdansere ved Den Kongelige Ballet lige nu? Og hvilke chancer har danserne fået i sæsonens repertoire, ikke mindst i forårsprogrammet med Wayne McGregors nye værk ’AfteRite’ og Harald Landers klassiker ’Etudes’? Balletkritikker Anne Middelboe Christensen giver her et bud på kompagniets ledende dansere og dets nye 21-årige håb
Emma Riis-Kofoed stråler som den nye ballerina i Etudes, her bogstaveligt talt i forreste række i Harald Landers ballet.

Emma Riis-Kofoed stråler som den nye ballerina i Etudes, her bogstaveligt talt i forreste række i Harald Landers ballet.

Camilla Winther

8. maj 2019

Balletmester Nikolaj Hübbe håndplukker sine dansere til Den Kongelige Ballet og former dem. Hans trænerblik er kyndigt, og hans stædighed giver resultater. Danserne holdes tydeligvis i topform alle sammen, men det er ikke altid, at alle 80 dansere får nok at danse. Det er typisk de samme dansere, der får de interessante partier. Samtidig er det bekymrende, at flere af danserne bliver skadede. Måske fordi de presses for meget? 

En dansers karriere er jo så kort; efter de 35 år kniber det for de fleste. Men dramatisk og fortolkningsmæssigt bliver danserne naturligvis mere interessante og komplekse på scenen, jo ældre de er. Det er dilemmaet.

Dansere taler sjældent. Men inden hver af værkerne i det tredelte program Dance2Go — balletterne Salmesymfonie, Dvorak pas de deux og My Daddy Loves Sugar — præsenteres faktisk et par af de danske dansere i videointerviews på storskærm. De fortæller charmerende om dansen, og hver en detalje i deres forstørrede ansigter kan ses overalt i salen. Ulempen er til gengæld, at deres mimik pludselig virker unuanceret, når de bagefter danser langt væk oppe på scenen, netop fordi øjet havde vænnet sig til at kunne se hver eneste øjenvippe.

Ida er maskot

Solodanseren Ida Praetorius stråler blandt kvinderne. Hendes smidige, pigede krop kan tilsyneladende udtrykke alt, lige fra det teknisk mest krævende som i Etudes til det mest flirtende som i Carmen og det mest inderlige som hendes sorgknuede kvinde i Salmesymfoni. Om nogle uger skal hun desuden igen danse den dødsmærkede Marguerite i Kameliadamen (24/5 - 20/6 -2019)Publikum betragter nærmest denne 25-årige solodanser som kompagniets maskot i disse år, og hun stiller gladelig op til alverdens mediestunts.

Den 37-årige, engelskfødte Kizzy Matiakis er den dramatiske dronning ved kompagniet – med ikonrollen som den utrættelige edderkoppekvinde fra Spar Dame. Den 25-årige, argentinske solist Wilma Giglio betager med sin sarthed og poesi, ikke mindst i Dvorak pas de deux. Samtidig står flere korpsdansere på spring, især den dramatiske, 25-årige Astrid Elbo med de udtryksfulde øjne og de lette ben, der strækker sig i flotte splitspring i Salmesymfoni — og den lidenskabelige og charmerende 25-årige Stephanie Chen Gundorph.

Den Kongelige Ballets ensemble i Jiri Kylians sorgfyldte Salmesymfoni i Dance2Go.

Camilla Winther

Muskelmænd med poesi

Alban Lendorf har tidligere været kompagniets mest omtalte mandlige danser. Men efter hans mange skader under hans engagement hos American Ballet er den nu 29-årige dansers karriere åbenbart voldsomt truet. Det er barskt – og det minder om, hvor uhyggeligt kort en dansers karriere er.

Den nu 34-årige solodanser Ulrik Birkkjær, der ellers i årevis har været garanten for musikalsk og letfodet Bournonville-dans og medrivende Neumeier-dans på Kgs. Nytorv, har tilsyneladende også valgt at satse på sin karriere i udlandet, nemlig i San Francisco Ballet, hvor han har været solodanser siden 2017.

Til gengæld har den 26-årige solodanser Andreas Kaas med det mørke, krøllede hår danset sig ind i folks hjerter med sit åbne temperament og sin sceniske spontanitet; han er dog angiveligt skadet lige nu. Desuden er den nyudnævnte, 28-årige solodanser Jón Axel Fransson på vej mod en tilsvarende position. Han er den poetiske, lyse danser med det sårbare sind og den ædle holdning. Og så har den 23-årige Tobias Praetorius både en dramatisk autoritet og en imponerende muskelstyrke, som gør indtryk, og som skaber drama på scenen.

Fra Carmen til Askepot

Balletsæsonen 2018/19 har budt på flere helaftensballetter. Dels har kompagniet danset genopsætninger af Giselle, Napoli og Alice i Eventyrland. Men der har også været to nye helaftensballetter, som koreografer har skabt direkte til Den Kongelige Ballet denne sæson. Først Carmen af den spanske koreograf Marcos Morau og så Askepot af kompagniets egen solodanser og koreograf Gregory Dean til Prokofievs musik.

Problemet har bare været, at ingen af balletterne lykkedes. Carmen var hæsblæsende og postuleret — med et udvendigt filmoptagelsesgreb. Og Askepot var kedsommelig og fantasiløs. Kun Askepot-rollen var nuanceret, mens alle de andre roller virkede som skabelonroller. Koreografisk var der ikke ét nyt spændende trin i sigte; alt var klassisk ballet efter bogen.

Aprilpremieren på AfteRite og Etudes viste dog Den Kongelige Ballet med et stærkere attack. AfteRite er koreograferet af englænderen Wayne McGregor og co-produceret med American Ballet Theatre, der præsenterede urpremieren sidste år. Tilsyneladende er AfteRite et politisk værk om udelukkelse, krænkelser, terror og drab. På scenen står et ’drivhus’, mens forskellige grupper bekæmper hinanden uden for drivhuset. Men dramatisk bliver værket uklart og fortænkt, når drivhuset omskabes til et symbolsk gaskammer.

De dramatiske højdepunkter sjuskes igennem, og det er ærgerligt, ikke mindst fordi handlingen sagtens kunne være blevet gentænkt, nu hvor balletten skulle genopsættes i København.

Camilla Winther

Frisk ’Etudes’

Til gengæld var det vederkvægende at se Etudes, Harald Landers gamle verdensklassiker fra 1951. Etudes er en ballet, der skildrer, hvordan en ballettime udvikler sig fra øvelser ved barren til vilde springserier, der udvikler sig til kunst. Kompagniet dansede balletten med en frihed og en friskhed i bevægelserne, som viser, at den tidligere solodanser og Etudes-ekvilibrist Thomas Lund vitterlig har evnen til at smitte danserne med sin Lander-begejstring i rollen som instruktør.

Dansernes omhu i den berømte silhuetscene var smuk; ikke et eneste håndled vajede forkert. Lysekronernes tid er åbenbart forbi, men derudover er der kun ændret på småting i forhold til traditionen. For arven vogtes sikkert af Lise Lander, Harald Landers enke, der fortsat rejser verden rundt og tilser arven.

Mest imponerende i Etudes var dog den 21-årige danser Emma Riis-Kofoed, der her glitrede som en fuldbefaren ballerina. Ikke alene havde hun styr på de mange svære balancer og de lynhurtige piruetter. Hun formåede også besjæle koreografien med en indlevelse og en ynde, så især hendes ’sylfidesolo’ blev både legende og lokkende – og vidunderligt forførende. Uanset om hun havde den fyrige Jonathan Chmelensky eller den galante Marcin Kupinski som opmærksom kavaler, lod hun sig løfte og dreje, som om det hele var en leg. Når Emma Riis-Kofoed smiler, lyser hele salen op. Her er en danser, der vil kunne nå langt; publikum kender hende allerede fra DR’s serie I forreste række.

Nedslagne blikke

Til gengæld har forestillingsformatet Dans2Go budt på et spændende tripleprogram. Her giver særligt Jiri Kylians Salmesymfoni fra 1978 danserne mulighed for både at skabe spændende individuelle præstationer og samtidig danse tæt sammen som ensemble. Når tæppet går op, står der en række stole langs scenens sider, og på bagtæppet hænger der ægte tæpper.

Kvinderne sidder dybt på hug med armene ud til siden og blikket slået ned. Herfra drives dansen frem, som var disse mennesker på fælles flugt i fælles frygt. Særligt stærkt er øjeblikket, hvor en kvinde balancer hen over rækken af stole og pludselig kommer i tvivl om sin retning. Det er gribende.

Hvem hun er, opdager man næppe. Her skaber danserne værket sammen – solodansere, solister og de yngste korpsdansere, der alle yder deres bedste på tværs af deres status i kompagniet. Her ligger kvaliteten i det unisone. Med nedslagne blikke og hurtige fødder.

Ensembledansens beskedenhed klæder også Den Kongelige Ballet.

Den Kongelige Ballet:

’AfteRite’. Koreografi: Wayne McGregor. Musik: Igor Stravinskij. Scenografi: Vicki Mortimer. Dramaturgi: Uzma Hameed.

’Etudes’. Koreografi: Harald Lander. Musik: Knudåge Riisager. Iscenesættelse: Thomas Lund.

Det Kongelige Kapel. Dirigent: Vello Pähn.
Operaen. Danses også 10. og 11. maj 2019.

Dance2Go: 

’Salmesymfoni’. Koreografi: Jirí Kylián. Musik: Igor Stravinskij.

’Dvorak pas de deux’. Koreografi: Harald Lander.

’My Daddy Loves Sugar’. Koreografi: Oliver Starpov.

Gamle Scene. Danses også 14. og 18. maj 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Frank Hansen
  • Anne Albinus
Kristian Rikard, Frank Hansen og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu