Læsetid: 2 min.

Skuespillerskrift og danseværen

Sophia Handler dvæler ved overfladerne i en ambitiøs og ikke helt forløst roman ’Fe’ om virkelighedens uvirkelighed
24. maj 2019

Philip er en nyuddannet skuespiller og i tvivl om, hvorvidt han skulle have været danser. På en datingapp møder han Ladre, titlens ’fe’. En græsk – og tilsyneladende mere livsduelig – performancekunstner på turne i Berlin, der betager Philip i en sådan grad, at han ultimativt sætter kursen mod den tyske hovedstad.

Det er, cirka, hovedtrækkene i Fe; Sophia Handlers anden bog og første roman, der for mig tilhører en vanskelig kategori af værker. Dem jeg – før læsning – nærer en idiosynkratisk modvilje mod. Årsagen? Udsigten til (endnu) et portræt af kunstneren som ung og tvivlende og – ifølge forlaget – en roman, »der undersøger, hvordan det digitale er en del af vores verden«.

Sophia Handler: ’Fe’.

Men Fe kan noget og dens horisontlinje er mere vidtrækkende end artsy ungdom og ’inter-nettet’. Snarere peger den tilbage mod Guy Debords diagnose af »skuespilsamfundet«, hvor virkeligheden er blevet en pseudovirkelighed af fastlåste rolle- og repræsentationssystemer.

Insta-æstetik

Fe er begavet og konsekvent i fremstillingen af den erfaring. F.eks. i de filmiske panoramaer over Philips lejlighed, hvor blikkets logik smelter sammen med kameraets. Eller i afsnittene, hvor hovedpersonen scroller sig gennem Ladres instagram-profil:

»Ladre med strømpefødder på et hvidt flisegul. Man kan kun se hende fra halsen og ned. […] Hun har en blå kjole på, som sidder stramt og går hende til knæene. Højre hånd holder en rød grapefrugt ind foran det ene bryst. Den har stadig en lille, grøn, stilk / 71 synes godt om.«

Handler lykkes her med at lade skriften fremkalde det afbildede. Det er nænsomt, fascineret, men også med et tydeligt blik for den iscenesættelse, der gør, at tekstbillederne svæver mellem nærvær og generiskhed.

’Or are we dancers?’

Disse greb betyder dog også, at Fe ofte tenderer mod det stillestående, det stiliserede. Indvendingen er, om den kunne være andet? Men det opleves stadig som en læserlise, da Philip (endelig) gør noget og drager afsted mod Ladre og – måske – sig selv.

Det løfte indfries dog ikke i gængs forstand, om end plotudviklingen ikke skal spoiles her. Men rejsen til Berlin er central. Blandt andet fordi romanen her introducerer forestillingen om danseren.

På et niveau er der tale om en metapoetisk kommentar til Handlers eget projekt; efter sin hjemkomst skaber Philip således en danseforestilling, der skal give form til, ja, oplevelsen af uvirkelighed.

Men danseren bliver også, tror jeg, et modbillede til skuespilleren, jf. Philips egen udviklingsbue. Ikke at der er tale om en modstandspraksis. Snarere inkarnerer dansen en art coping-strategi, en vision om at manøvrere i og i den forstand bemægtige sig billedstrømmen. Det er et inciterende, men også et lidt abrupt, postuleret slag med halen. Men også med til at styrke oplevelsen af, at Fe på flere måder er en roman til og af tiden.

Sophia Handler: ’Fe’, 173 sider, Rosinante, 249,95 kr.

Nicklas Freisleben Lund er anmelder ved Jyllands-Posten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu