Læsetid: 2 min.

Det er ikke slet ikke nemt at være en mand, der trives bedst i krig

Det virkelighedsbaserede drama om de to nordmænd, der i 2009 blev taget til fange i DR Congo og anklaget for drab, er både intenst, ubehagelig og rodet. De enkelte scener kan overbevise, men det er ikke lykkedes at omsætte den indviklede sag til et velfungerende plot
29. maj 2019

Norske Marius Holsts drama Congo begynder med en monolog, hvori hovedpersonen forsvarer sin måde at leve på: 

»Jeg tror godt, man kan være villig til at dræbe og samtidig være alright,« siger Joshua French (Aksel Hennie).

Imens ser man ham og makkeren Tjostolv Moland (Tobias Santelmann) kæmpe sig frem gennem et helt klart unorsk landskab – bevæbnede og iført camouflagetøj.

Joshua beskriver sig selv som en type mand, der ikke passer ind i det moderne norske velfærdssamfund, hvor man taler stille og roligt om tingene, og hvor det aldrig nogensinde handler om liv og død. Nogle mennesker er bare voldsmænd af natur, og nogle af dem bliver professionelle soldater og trives bedst med krig:

»Jeg tror, krig er sundt for mennesker. Mennesker har brug for modsætninger.« 

Den indledende monolog er nyttig – både for ens indlevelse i Joshua og Tjostolv, og for at man får en fornemmelse af, hvad det er for en historie, den noget retningsløse film vil fortælle.

Sagen er, at den sag, som filmen skildrer, er så indviklet og uafklaret, at den er svær at presse ned i en overskuelig plotstruktur. I hvert fald hvis man som manuskriptforfatteren, Stephen Uhlander, gerne vil holde de ubesvarede spørgsmål åbne filmen igennem.

Mens handlingen tager diverse drejninger, bliver man af og til mindet om, at disse to mænd er af den utilpassede type, der kun fungerer under ekstremt pres og ikke egner sig til fred og fordragelighed.  

Utilpassede ekssoldater

Congo handler om den spegede og i offentligheden stadig uafklarede sag om to norske statsborgere, der i 2009 blev anholdt i DR Congo og sigtet, tiltalt og til sidst dømt til døden for at dræbe deres congolesiske chauffør. De congolesiske myndigheder mente, at de arbejdede for Norges forsvar, hvad både Norge og Joshua French og Tjostolv Moland selv benægtede.

Hvad de lavede i Congo, og hvem de eventuelt. arbejdede for, var ikke til at få at vide. De havde begge en baggrund som professionelle soldater i det norske forsvar. Efter endt tjeneste arbejdede de som bevæbnede sikkerhedsvagter – et pænt ord for lejesoldater.

Ifølge filmen tager Joshua French til Congo for at hjælpe sin gamle soldaterkammerat og bedste ven med en lyssky rekognosceringsmission for nogle congolesiske oprørsstyrker. Meningen var, at hun skulle nå hjem til sin kæreste i Norge igen inden for seks uger, men sådan bliver det ikke. 

De er oppe at køre over endelig at være sammen og endelig på mission igen og tager afsted ud i junglen, hvor det hele går galt og chaufføren bliver skudt. Hvem, der skyder, giver filmen ikke et klart svar på. Der klippes frem og tilbage mellem episoden i junglen og forskellige faser af retssagen og det lange forløb, hvor den norske stat prøver at få dem hjem. 

Fængselslivet og skinretssagen er gennemført iscenesat og filmet, men filmen lider under så mange vendepunkter, at det føles desorienterende.

Man tror hele tiden, at handlingen nu slår det sidste sving før rulleteksterne, men så er det bare en ny fase i krisen, der indledes. Derudover er to timer længe at bruge i selskab med to karakterer, som man – til trods for den forklarende indledende monolog – har svært ved at leve sig ind i. 

'Congo'. Instruktion: Marius Holst. Manuskript: Stephen Uhlander. Norsk. Vises i biografer over hele landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu